Skal EU indlede forhandlinger med Nordmakedonien? Frankrig og Holland er imod

EU's udenrigsministre drøfter udvidelse på et møde i dag.

Nordmakedoniens præsident Stevo Pendarovski (til venstre) bydes velkommen af formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk (til højre), før et møde i Bruxelles 12. juni 2019. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

Skal flere lande have muligheden for at blive en del af EU?

I dag skal EU's udenrigsministre tage stilling til, om EU skal indlede optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og nabolandet Albanien.

Begge lande har status af "kandidatlande" til EU-medlemsskab, og for at de egentlige forhandlinger om optagelse i EU kan gå i gang, skal alle 28 medlemslande være enige om det.

Europa-Kommisionen og 13 lande fra især Central- og Østeuropa ønsker at give grønt lys til de to Balkanlande.

Og det er her, at uenigheden ulmer.

For lande som Holland og Frankrig har hidtil modsat sig.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har slået på tromme for, at EU skal have løst sine interne problemer, inden unionen er klar til nye medlemmer.

Flere vesteuropæiske lande mener, at udvidelsen med Bulgarien og Rumænien i 2007 gik for hurtigt.

Europa-Kommissionen konkluderer ellers i sin årlige rapport om udvidelse af unionen, at Nordmakedonien og Albanien har levet op til de krav, som EU har stillet.

Derfor har EU's udenrigschef, Federica Mogherini, også opfordret til at gå i gang med forhandlingerne hurtigst muligt, fordi landene har "udvist stor vilje" og "opnået konkrete resultater".

- Jeg tror, at Frankrig og Holland frygter, at EU pludselig bliver udvidet i overmorgen. Det er jo ikke tilfældet. Der bliver ikke slækket på kravene til EU-medlemsskab. De kommer allertidligst med i EU om 10 år, siger balkanekspert Christian Axboe Nielsen fra Århus Universitet.

Navnestrid med Grækenland er løst

Både Nordmakendonien og Albanien har gennemført en række reformer, der skal dæmme op for problemerne med retssikkerhed og korruption, som har præget begge lande.

Men allervigtigst for Nordmakedonien er en 27 år gammel navnestrid med Grækenland blevet lagt i graven.

Grækenlands største provins hedder Makedonien, og begge lande har gjort krav på retten til at bruge navnet.

Men i januar fik de to lande løst den diplomatiske strid, og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM) kom i februar til at hedde Republikken Nordmakedonien.

- Der er en forventning om grønt lys til optagelsesforhandlinger, fordi nordmakedonerne har gjort utroligt meget, ikke mindst er de er gået med til det nye navn. Derfor vil det udløse enorm skuffelse og også vrede, hvis de ikke bliver belønnet af EU, siger historiker Christian Axboe Nielsen.

Kan føre til modløshed blandt pro-europæere

Den nordmakedonske premierminister, Zoran Zaev, der indgik den historiske navneaftale med Grækenland, har sagt, at han kan finde på at udskrive valg, hvis der ikke snart kommer en præcis dato for, hvornår forhandlingerne med EU kan begynde.

Christan Axboe Nielsen vurderer, at det på sigt kan styrke de russiskvenlige nordmakedonere, hvis ikke optagelsesforhandlingerne går i gang meget snart:

- Dem, der bliver mest skuffede, er de EU-begejstrede. Det har været en sej kamp at få navneskiftet igennem, og de har fået et 12-tal i den nyeste kommissionsrapport i forhold til refomer. Og derfor kan man frygte, at det fører til apati og frustration hos netop de mest pro-europæiske nordmakedonere.

Facebook
Twitter