Luxembourg-finten.
Det kaldes den proces, som har set dagens lys i en række lækkede dokumenter.
Der er kommet fokus på metoden, efter at ICIJ – en international sammenslutning af undersøgende journalister – har afsløret, hvordan myndighederne i Luxembourg tilsyneladende hjælper verdensomspændende selskaber med at opnå særdeles lukrative skattevilkår.
Finten fungerer ved, at virksomheder blandt andet kan oprette interne lånestrukturer i Luxembourg, lade datterselskaber overtage retten til virksomhedens varemærke eller opnå skattefradrag efter underskud.
Lille land - store penge
Størrelsesmæssigt er Luxembourg en af Europas mindste stater, men økonomisk er det en sværvægter.
Luxembourg har EU's højeste bruttonationalproduktet per indbygger, og landet er verdens næststørste destination for investeringsfonde.
På trods af en selskabsskat på 29 procent i storhertugdømmet, har flere af verdens største selskaber afdelinger i landet, hvor den såkaldte Luxembourg-finte kan sikre ejerne milliardudbytter.
Se ICIJ's forklaring af Luxembourg-finten herunder (video på engelsk):