Skib forlist syd for Oslo

Et skib med 115 ton olie om bord haverede i morges syd for Oslo. Alle 13 ombordværende er reddet i sikkerhed. Der er endnu ikke meldt om lækager fra skibet, men olieberedskabet er klar til at rykke ud, hvis det sker.

Skibet er ved at synke i Oslofjorden. (© NRK)

Et skib med 115 ton olie om bord havarerede i morges ved Fagerstrand på Nesodden syd for Oslo. Alle 13 ombordværende er reddet i sikkerhed.

Det 97 meter lange skib grundstødte kort før klokken 7, og det tager stadig vand ind. Der er endnu ikke meldt om lækager fra skibet, men olieberedskabet er klar til at rykke ud, hvis det sker.

Det havarerede skib Crete Cement er registreret på Bahamas og ejes af KGJS Cement, der er et datterselskab af Kristian Gerhard Jebsen Skibsrederi.

Facebook
Twitter