Skolebørn har akut brug for blod efter Taliban-angreb

Pakistanske hospitaler kalder på bloddonationer til de mange skolebørn, der er blevet skudt af Taliban.

Hospitaler i Peshawar har brug for blod, så de kan behandle skolebørnene, der er blevet skudt af Taliban. (Foto: Khuram Parvez © Scanpix)

Hospitaler i Peshawar-området i Pakistan kalder på akutte bloddonationer til at behandle ofrene for Talibans angreb på en skole tidligere i dag.

Seks-syv terrorister fra Taliban iført militæruniformer trængte ind i skolen via en bagindgang og angreb skolebørn med automatvåben, mens de var til eksamen.

Ifølge BBC er der på nuværende tidspunkt over 126 døde og 122 sårede, hvoraf de fleste menes at være skolebørn.  

Flere medier og brugere på Twitter deler de lokale hospitalers nødråb og opfordrer alle til at donere blod til børnene.

Her de pakistanske medier Sidra og KPK Updates, der dækker den nordlige Khyber Pakhtunkhwa-provins, hvor skolen ligger.

https://twitter.com/imran_sidra/status/544793090167275521

https://twitter.com/KPKUpdates/status/544794052818763776

Brugere på Twitter skriver også telefonnumre, som man kan henvende sig til for at donere blod. Det er til hospitalerne Lady Reading og Combined Military Hospital, der ligger i det ramte Peshawar-område.

https://twitter.com/HShaheenBatazai/status/544785327542378496

Hashtagget #PeshawarAttack er nu det mest aktive hashtag på Twitter i Pakistan.   

Facebook
Twitter