Skovaftale kan få stor betydning for klimakampen - hvis den bliver ført ud i livet

En ny aftale med over 100 lande skal redde verdens skove inden 2030. Men det er for lang en frist, mener naturorganisationer.

En ulovligt antændt skovbrand i Amazonas-regnskoven i Brasilien, som er blandt underskriverne af aftalen - men også en af verdens flittigste til at rydde skov til fordel for landbrug. (Foto: CARL DE SOUZA © Ritzau Scanpix)

Der skal hives hårdt i bremserne, når det kommer til rydningen af verdens skove.

Sådan lyder løftet fra lederne af over 100 lande, der har indgået en aftale, der skal standse afskovning inden 2030 og genoprette Jordens skove.

Aftalen, der er blevet indgået på klimakonferencen COP26, kan få helt afgørende betydning for klimakampen – hvis den altså bliver ført ud i livet.

Det siger politisk koordinater i organisationen Verdens Skove, som arbejder for at bevare regnskovene, Gry Bossen.

- Skovene er en af vores vigtigste ressourcer i klimakampen. Lige nu står skovfældning for 12 procent af den globale udledning, så det er ret meget, man kan undgå at udlede, hvis man stopper afskovningen. Derudover har skovene en kæmpe evne til at optage og lagre C02, som også er utrolig vigtig i den her klimakamp, siger hun og fortsætter:

- Og så må man ikke glemme, at skove også er hjem for rigtigt meget biodiversitet. 80 procent af alle landlevende arter er knyttet til skovene, så det er ikke kun klimakrisen, skovene er gode for, det er også biodiversitetskrisen, som vi kan gå ind og påvirke positivt ved at bevare verdens skove.

Et afskovet område i Amazonas set fra luften. (Foto: Bruno Kelly © Ritzau Scanpix)

Dækker 85 procent af verdens skove

Mere end 33 millioner kvadratkilometer skov, fra Canadas og Ruslands nordlige skove til de tropiske regnskove i Indonesien, Brasilien, Colombia og Den Demokratiske Republik Congo, er omfattet af aftalen, som er frivillig og ikke en del af processen omkring Paris-aftalen.

Blandt underskriverne er store, skovrige nationer som USA, Kina og Brasilien. Sidstnævnte huser Amazonas-regnskoven og er blandt verdens største syndere, når det kommer til skovrydning til fordel for landbrug.

Hele 85 procent af klodens samlede skovareal bliver dækket i aftalen, der understøttes af 8,75 milliarder pund i statslige midler samt yderligere 5,3 milliarder pund fra private. Det svarer til i alt 123 milliarder kroner, skriver Ritzau.

De mange milliarder skal blandt andet bruges til at beskytte skove, genoprette nedbrudte jordarealer, støtte indfødte samfund og rette op på skader forårsaget af naturbrande.

Også mere end 30 virksomheder har i aftalen forpligtet sig til "efter bedste evne" at stoppe investeringer i aktiviteter, der forårsager afskovning.

"Endnu et årti med skovødelæggelse"

Det er dog ikke første gang, at verdensledere lover at sætte kampen ind mod afskovning.

Også i 2014 indgik flere lande en aftale om blandt andet at halvere afskovning til fordel for landbrug frem mod 2020. Men det løfte blev aldrig realiseret.

Efterfølgende steg niveauet af afskovning i Brasilien endda, indtil det i 2020 nåede sit højeste niveau siden 2008. Ifølge forskere tog afskovningen voldsom fart, efter den nuværende præsident, Jair Bolsonaro, vandt magten i landet.

I Greenpeace kalder man den nye aftale for "stærkt utilfredsstillende", blandt andet fordi 2030 ifølge organisationen er alt for langt ude i fremtiden til at gøre en reel forskel for verdens skove - ikke mindst for regnskoven i Brasiliens Amazonas-delstat.

- Der er en god grund til, at Bolsonaro følte sig tryg ved at underskrive den her nye aftale. Den tillader endnu et årti med skovødelæggelse og er ikke-bindende. Samtidig er Amazonas på kanten af ødelæggelse og kan ikke overleve flere års skovrydninger, lyder det fra direktør i Greenpeace Brasilien, Carolina Pasqal, i en pressemeddelelse.

- Klimaet og den naturlige verden har ikke råd til den her aftale, fortsætter Carolina Pasqal.

Et luftfoto viser skovrydning nær en skov på grænsen mellem Amazonia og Cerrado i Nova Xavantina, Mato Grosso-staten, Brasilien 28. juli 2021. (Foto: Amanda Perobelli © Ritzau Scanpix)

Penge er en vigtig faktor

Hos Verdens Skove mener man dog, at det positive takter, at så mange lande indgår i en ny aftale - også selvom det er på frivillig basis, siger Gry Bossen.

Det skyldes ikke mindst, at der denne gang følger penge med aftalen.

- Det er en utroligt vigtig faktor i den her aftale, at der både lader til at være opmærksomhed på det i investeringer, men også at der skal gives økonomisk støtte til at få stoppet den her afskovning, siger hun og tilføjer, at man også i Verdens Skove helst havde set, at verdenslederne havde sat målet for den reducerede afskovning allerede i 2025.

Spørger man organisationen, så vil det hele komme an på, hvordan aftalen bliver implementeret.

- Spørgsmålet bliver, hvad de her lande kommer til at gøre lige nu? For det skal være lige nu. Både hvis vi skal tro på, at det er noget, der batter, noget som er anderledes end tidligere aftaler, men også fordi det kommer til at tage noget tid, før vi får stoppet al den her afskovning. Og det skal vi i gang med jo før, jo bedre, siger Gry Bossen.

FacebookTwitter