Skulle have været pragtværk for tysk ingeniørkunst: Berlins nye lufthavn er endt som mindesmærke for byggesjusk

Ni år forsinket, og 150.000 fejl senere: 9.000 statister tester Berlins nye, skandaleramte lufthavn.

Det er på alle måder en surrealistisk oplevelse at stå i afgangshallen i Flughafen Berlin Brandenburg Willy Brandt, den nye lufthavn i Tysklands hovedstad.

Dels fordi det store prestigebyggeri endelig ser ud til at åbne efter ni års forsinkelse. Det havde de færreste af os berlinere efterhånden turdet satse penge på.

Dels fordi stemningen minder om minutterne op til starten på Black Friday-udsalg i et af byens store indkøbscentre.

På etagen nedenfor afgangshallen, for enden af en stor rulletrappe, står 400 tyskere på spring – iført neongrønne veste og med rullekuffert ved foden eller rygsække på skuldrene. I samme øjeblik, starten annonceres i højtalerne, stormer de op ad rulletrappen og forbi os journalister og fotografer fra alverdens medier.

- Jeg skal med Eurowings til Düsseldorf, forklarer Annika Blümel med et stort smil.

Annika Blümel er en blandt tusindvis af statister, der hjælper med at teste Berlins nye lufthavn. (Foto: (C) DR Nyheder)

Til daglig er hun sagsbehandler. I dag er hun én af de grønne veste. Og dermed én af i alt 9.000 statister, der har meldt sig frivilligt til at afprøve lufthavnen frem mod dens officielle åbning den 31. oktober.

- Jeg synes, det er megaspændende at være del af, fortæller Annika Blümel.

Statisterne har fået udleveret bagage og papir med instrukser om, hvad deres opgave er i lufthavnen. Annika Blümel spiller helt almindelig passager. Hun skal blot tjekke ind, gennem sikkerhedskontrollen og ud til den rigtige gate.

Nogle statister har fået udleveret sportsudstyr, som de skal indlevere ved en særlig skranke. Andre har endda fået ulovlige genstande med i bagagen, som de skal forsøge at smugle gennem kontrollen. Og nu skal alle statister forsøge at finde vej gennem BER, som lufthavnen hedder i daglig tale.

Når de kommer frem til gaten, venter der dog ingen flyrejse til hverken Düsseldorf eller Dubai – men en tur-retur-bustur tværs over landingsbanen, forbi de nye terminaler og tilbage igen.

Det er en slags skattejagt for voksne, men det er ikke bare leg:

- Testforløbet skal give lufthavnspersonalet mulighed for at indøve arbejdsgange i de nye omgivelser, fortæller BER’s pressechef, Sabine Deckwerth.

Og den skal sikre, at alt udstyr og alle processer fungerer, som de skal, inden lufthavnens porte åbner for ferie- og forretningsrejsende fra hele verden.

- Vi bliver faktisk glade, hvis statisterne fortæller os, at de har svært ved at finde rundt, fordi der mangler et par skilte. Eller hvis de støder på deciderede fejl og mangler. Så kan vi nemlig nå at udbedre dem inden oktober, siger Sabine Deckwerth.

De mange fejl og mangler, som lufthavnen har haft gennem de 14 år, den har været under opbygning, håber man, at de tusinder af statister, kan hjælpe med at identificere og udbedre. (Foto: (C) DR Nyheder)
De mange fejl og mangler, som lufthavnen har haft gennem de 14 år, den har været under opbygning, håber man, at de tusinder af statister, kan hjælpe med at identificere og udbedre. (Foto: (C) DR Nyheder)

'Made in Germany'

Det er ellers ikke, fordi det har skortet på fejl og mangler i det 1.470 hektar store byggeri. Faktisk har man under opførelsen registreret over 150.000 af slagsen. De har forsinket åbningen af Berlins nye lufthavn i snart et årti. De har forvandlet, hvad der skulle være et pragtværk ud i tysk ingeniørkunst, til et mindesmærke for byggesjusk. Til en running gag for tyske standupkomikere.

Og til en skamplet på kvalitetsprædikatet ”Made in Germany”.

Skandalen starter i 2010, hvor bygherrerne - den tyske stat og delstaterne Berlin og Brandenburg – forkynder, at de desværre ikke kan åbne BER som planlagt, den 30. oktober 2011, men først syv måneder senere i sommeren 2012. De begrunder forsinkelsen med, at EU har stillet nye og skærpede krav til sikkerheden, og at et ingeniørfirma, der har været involveret i byggeriet, er gået konkurs.

Den 31. oktober bliver det besluttet, om lufthavnen kan åbne. (Foto: (C) DR Nyheder)
Den 31. oktober bliver det besluttet, om lufthavnen kan åbne. (Foto: (C) DR Nyheder)

I begyndelsen af maj 2012 sidder jeg i en taxa på vej hjem fra lufthavnen Tegel. Den og Berlins anden nuværende lufthavn, Schönefeld, står til at skulle lukke, kort tid efter at den nye lufthavn starter driften den 3. juni 2012.

Taxachaufføren er himmelhenrykt. Han bor nemlig klos op af start- og landingsbanerne midt inde i bydelen Tegel.

- Hver gang de flyver hen over vores bygning, er porcelænstallerkenerne ved at ryge ned af væggen, surmuler han.

- Så jeg har haft en flaske champagne stående i mit køleskab. Den knapper jeg op, når nu den nye lufthavn snart åbner. Så er vi endelig fri for al den larm. Og så bliver min lejlighed også meget mere værd.

DR Nyheder har mødt en række af de testpersoner, der hjælper med at sørge for, at lufthavnen kan komme til at virke, som den skal. (Foto: (C) DR Nyheder)

Få dage senere, den 8. maj 2012, må bygherrerne krybe til bekendelse og indrømme, at det alligevel ikke bliver til noget med åbningen af BER. Siden da har jeg ofte tænkt på ham taxachaufføren fra Tegel. Mon han stadig har den flaske champagne stående klar? Eller har han bundet den i frustration?

Det er først og fremmest brandslukningssystemet, den er gal med i BER. Det består af 50.000 sprinklere, 16.000 brandalarmer, 3.400 spjæld, 1.000 højttalere og 181 ventilatorer. Det skal kunne reagere på 300 forskellige brandscenarier og udsuge al røg på et kvarter. Ifølge salgsbrochuren er det verdens største og mest moderne. Men det er også så komplekst, at selv folkene bag har svært ved at gennemskue, hvorfor det ikke virker.

  • (Foto: (C) DR Nyheder)
  • (Foto: (C) DR Nyheder)
  • (Foto: (C) DR Nyheder)
1 / 3

Det viser sig, at brandslukningssystemet er stykket sammen af et utal af firmaer, og at enkeltdelene ikke arbejder rigtigt sammen. Det er ganske enkelt dårligt planlagt, og endda i strid med gældende bestemmelser. Og snart kommer det frem, at den ansvarlige ingeniør for systemet slet ikke er ingeniør, men blot teknisk tegner.

Lufthavnens åbning må udskydes igen. Og igen. For én fejl bliver til flere, bliver til over 150.000 af slagsen.

Vi taler om utætte facader. Branddøre, der ikke lukker rigtigt. For korte rulletrapper, der ender midt i ingenting. Tanksystemer til fly, hvis rørdele ikke passer sammen. En nødstrømforsyning, der ikke fungerer, og manglende dataforbindelser til brandvæsnet.

Og så er der historien om de 1.036 træer, der bliver plantet forkert og må fjernes igen. Eller episoden med lyset, der står tændt i hele terminalen døgnet rundt i uge- og månedsvis, fordi ingen kan finde ud af, hvordan man slukker det.

Op gennem 2010’erne udvikler BER sig til et mareridt, der ifølge tyske medier koster skatteborgerne omregnet en kvart milliard kroner. Om måneden. Når man taler med berlinerne om det store skrummel af en skandalelufthavn, der står og forfalder ude ved bygrænsen, forsøger de sig ofte med galgenhumor. Der kommer forslag om at omdanne lufthavnsbygningen til et flygtningecenter eller en ny IKEA.

Lufthavnen var oprindelig sat til at koste knap 3 milliarder euro. Indtil videre har den kostet over 7 milliarder euro - langt det meste betalt af tyske skatteborgere - og åbningen er 9,5 år forsinket. (Foto: (C) DR Nyheder)

På Facebook er der en side, hvor kan man melde sig til en åbning i år 2100 - nu også med rumskibsafgange. Men bag humoren gemmer sig såret stolthed over, at tyskernes ry som store bygmestre får skrammer. For det er ikke kun lufthavnen i Berlin, der i en årrække sluger milliarder uden tegn på at blive færdig. Det samme gør en ny filharmoni i Hamborg og superbanegården Stuttgart 21. Alle tre er offentlige byggeprojekter.

Set i bakspejlet virker det, som om kimen til det kaos, der omgiver Berlins ny lufthavn, bliver lagt tidligt.

Planen er oprindeligt, at byggeri og drift af BER skal foregå i privat regi. Koncernen Hochtief får et tilsagn, der bliver trukket tilbage, angiveligt fordi forbundsregeringen og delstaterne Berlin og Brandenburg ikke vil betale prisen.

I stedet udliciterer de igen.

Fire konsortier kommer i spil, men deres tilbud er stadig for dyre for opdraggiverne, der beskylder konsortierne for indbyrdes prisaftaler. Til sidst vælger man at splitte byggeriet op i syv enkeltdele, som hver især udliciteres til alle mulige små og større firmaer. Man vælger selv at holde opsyn med byggeriet.

Men man mister tilsyneladende overblikket. Eller også lader man stå til.

'En katastrofe'

I Berlin går der vedholdende rygter om, at de involverede, lokale byggefirmaer tjener styrtende på at trække byggeriet i langdrag. Undersøgende medier afdækker sager, hvor firmaer har skrevet regninger på arbejde, de aldrig har udført. En teknisk chef og en prokurist bliver dømt for korruption. De har hver især modtaget svimlende beløb for at sikre ordrer til byggefirmaer på BER.

Lufthavnscheferne kommer og går.

Først med Engelbert Lüdke Daldrup ser der ud til at komme orden i sagerne. Han annoncerer, at lufthavnen definitivt åbner i år 2020. Og det ser ud til at holde.

Lufthavnschef Engelbert Lüdke Daldrup. (Foto: (C) DR Nyheder)

- Det her byggeri har været en katastrofe, indrømmer han, da jeg møder ham under prøvekørslen af BER. Men i dag kan statisterne forvente en fuldt fungerende lufthavn. Og det samme kan flyrejsende angiveligt, når de første fly går på vingerne i oktober.

- Selvfølgelig kan der være en enkelt skramme eller en lampe, der ikke virker. Men vi står i dag med en bygning, der er noget nær fuldkommen, fastslår Engelbert Lüdke Daldrup.

Statisterne, der myldrer gennem den næsten færdige lufthavn, er lidt mere forbeholdne:

- Jeg håber virkelig, at den åbner som planlagt. Det bliver den jo næsten nødt til, siger Detlef Schlick, mens han står og venter ved check-in.

- Alt andet ville være pinligt, så mon ikke? Siger Annika Blümel, der også er ved at sende sin kuffert af sted. Indtil videre ser alt ud til at fungere, som det skal.

De første fly skal efter planen lande og lette til oktober. (Foto: (C) DR Nyheder)
De første fly skal efter planen lande og lette til oktober. (Foto: (C) DR Nyheder)

Men de er blevet skeptiske i den tyske hovedstad. Og de kan nok først glædes, når standupkomikerne har fundet en ny syndebuk. Når Flughafen Berlin Brandenburg Willy Brandt blot er en flot og fungerende lufthavn, fri for nye skandaler.

Og når den ekstra regning for opførelsen på godt 40 milliarder kroner er glemt.

FacebookTwitter