Sloveniens premierminister er utålmodig: Nu bør Albanien og Nordmakedonien blive en del af EU-klubben

Danmark har været kritisk over at indlede optagelsesforhandlinger med den albanske regering.

Indtil årsskiftet har Slovenien - med premierminister Janez Jansa i spidsen - EU-formandskabet. (Foto: Patrick Hertzog © Ritzau Scanpix)

Det er kun i EU-landenes egen interesse, at Albanien og Nordmakedonien hurtigst muligt bliver indlemmet i den europæiske union.

Ellers står lande som Rusland og Kina klar i kulissen til at hjælpe de vestbalkanske lande med alt fra milliardlån til coronavacciner, som vi har set det i den seneste tid. Og det er ikke noget, der ligefrem gør resten af Europa til et mere sikkert sted at være.

Det er budskabet fra Sloveniens premierminister, Janez Jansa, som i sidste uge overtog EU-formandskabet.

Han har nu sat udvidelsen af EU øverst på sin dagsorden i det kommende halve år, hvor det lille, centraleuropæiske land har formandskabet. Og han håber, at stats- og regeringscheferne allerede til oktober i forbindelse med et større Balkan-topmøde kan blive enige om at tage hul på optagelsesforhandlingerne med regeringerne i Albanien og Nordmakedonien.

- Jeg mener, at EU er en vidunderlig opfindelse – et fænomen – og jeg ønsker virkelig, at andre lande kan blive en del af unionen. Og her taler jeg ud af egne erfaringer, siger den slovenske premierminister med henvisning til, at det i år er 17 år siden, at Slovenien blev medlem.

I dag er der 27 medlemslande i EU.

- Vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe disse lande med at blive optaget, for det vil ikke blot være godt for dem, men også for os. Det vil være et svar på de strategiske udfordringer, vi oplever i vores nærområder, siger Janez Jansa.

I juni besøgte den albanske premierminister, Edi Rama, sin nordmakedonske kollega, premierminister Zoran Zaev. Her talte de blandt andet om optagelsesforhandlingerne, som endnu ikke er kommet i gang. (Foto: GEORGI LICOVSKI © Ritzau Scanpix)

Brug for reformer

Den melding møder opbakning fra Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der længe har presset på for, at der kommer skub i optagelsesforhandlingerne.

Nordmakedonien ansøgte om EU-medlemskab i 2004, mens Albanien sendte sin ansøgning afsted i 2009.

- Vi har set flere udvidelser igennem tiden, og de har alle været succesfulde. Jeg er helt overbevist om, at Vestbalkan hører hjemme i vores europæiske familie, lyder det fra kommissionsformanden, som dog understreger, at der fortsat er brug for reformer og politiske forandringer i flere af landene.

Albanien er blandt andet blevet pålagt at reformere retsvæsenet, gøre mere for at bekæmpe korruption og vedtage en valgreform, før forhandlingerne kan gå i gang.

- Der er stadigvæk meget, der skal gøres, men det er det, vi skal hjælpe dem med, lyder det fra kommissionsformanden.

Europa-Kommissionen har blandt andet udarbejdet en investeringsplan på omkring 77 milliarder kroner, der skal hjælpe landene på Vestbalkan – der også tæller Serbien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Montenegro – med at udvikle deres eget indre marked. Det skal forberede dem på en dag at blive en del af EU’s indre marked.

Dansk skepsis

Det er dog ikke et helt ukontroversielt emne, den slovenske premierminister nu har sat på dagsorden.

Flere lande, heriblandt Danmark og Frankrig, har længe været noget tilbageholdende med at indlede optagelsesforhandlinger. Fra dansk side har man især været bekymret over for forholdene i Albanien.

- Landet har betydelige problemer på retsstatsområdet, med korruption og organiseret kriminalitet, lød det i slutningen af 2019 fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da han blev spurgt ind til et muligt albansk medlemskab.

Samtidig var man fra regeringens side bekymret over selve optagelsesprocessen. For at blive medlem af EU skal man blandt andet være demokrati, der lever op til de grundlæggende retsstatsprincipper, såsom at respektere den frie presse og sikre, at landets dommere ikke bliver styret af politikerne.

Men førhen var det svært at bremse optagelsesforhandlingerne, når første de var gået i gang. Også selvom et ansøgerland eksempelvis begyndte at slække på retsstatsprincipperne og trække i en mere autoritær retning.

I begyndelsen af 2020 var den albanske premierminister, Edi Rama, på besøg i Bruxelles. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bakker op om, at der snart kommer gang i optagelsesforhandlingerne med både Albanien og Nordmakedonien. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Ingen garanti

Den proces blev dog ændret sidste år, så landene nu har mulighed for at trække i nødbremsen og gå tilbage i optagelsesprocessen. Noget, der mødte glæde hos den danske regering.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken udenrigsministeren eller den socialdemokratiske EU-ordfører, Jens Joel.

Men Jeppe Kofod understregede sidste år, at "en eventuel påbegyndelse af optagelsesforhandlinger med et kandidatland ikke er nogen garanti, for at det ender med medlemskab".

Forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet gik eksempelvis i gang i 2005, men de er gået i stå. Og Montenegro og Serbien, der begge ligger på det vestlige Balkan, har nu forhandlet med EU i henholdsvis ni og syv år, uden at det er kommet meget nærmere et medlemskab.

Den slovenske premierminister håber dog, at det kommer til at gå anderledes denne gang.

- Jeg forstår ikke de lande, som er imod en udvidelse. Jeg forstår ikke deres ræsonnement, men det bliver vi nødt til at have en debat om, siger Janez Jansa.

Det samme gør Europa-Parlamentets formand, David Sassoli.

- Det her handler om at beskytte alle europæiske borgere, så hvem kan være imod at styrke Europas sikkerhed?

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk