Slut med at slå eleverne i Bangladesh

Lærere i Bangladesh må ikke længere slå eleverne. Det har landets højesteret besluttet, selvom det er udbredt praksis i det fattige asiatiske land.

I dette klasseværelse i Bohula Model Government Primary School i Habiganj Upazila i Sylhet Distriktet i Bangladesh bliver hænderne rakt i vejret. (Foto: Shehzad Noorani © Scanpix)

Det er helt almindeligt for lærere at svinge eleverne en lussing eller rive dem i ørerne, hvis ikke de opfører sig ordentligt.

Men det skal være slut, for højesteret i Bangladesh har i dag beordret et stop for al fysisk afstraffelse af eleverne.

Dreng begik selvmord efter lærervold

Tidligere denne måned begik en 10-årig dreng selvmord, efter at være blevet tæsket af sin lærer.

Episoden er blot en af flere sager, hvor børn har været udsat for vold i skolen.

Faktisk har 91 procent af skolebørnene i Bangladesh oplevet fysisk straf som at bliver hevet i håret, flået i ørerne, lussinger eller blive tvunget til at ligge på knæ i længere tid

Træning til lærerne

Det var en menneskerettighedsgruppe, der bragte emnet til højesteret.

Gruppens advokat fortæller, at retten udover forbuddet mod at bruge vold, også har bedt regeringen om at træne lærerne i, hvordan man skaber disciplin hos børnene uden af bruge fysisk afstraffelse

Facebook
Twitter