Slut med støtte til borgere i nazi-tjeneste: Belgiens parlament vil stoppe tyske krigspensioner

I hele Europa er der fortsat borgere, der kæmpede for Nazi-tyskland, og som modtager krigspension.

Omkring 30 belgiere modtager ifølge det belgiske parlament stadig pension for at have samarbejdet med de tyske væbnede styrker under Anden Verdenskrig. (Foto: © FORUM)

Der skal sættes en stopper for pensionsudbetalinger til belgiere, der trådte i tysk tjeneste for nazisterne under Anden Verdenskrig.

Sådan lyder det i det belgiske parlament, hvor parlamentets udenrigsudvalg tirsdag vedtog en resolution, der kræver, at regeringen skal til tage sagen op med den tyske regering, som står for udbetalingen.

- Samarbejdet med besættelsesmagten under Anden Verdenskrig er en af de mørkeste kapitler, men også en af de mest polemiske i landets historie, står der blandt andet i resolutionen.

En af politikerne bag, Oliver Maingain, skrev følgende tirsdag aften på Twitter.

- Vores forslag om at få regeringen til at afslutte udbetalingen af pensioner til belgiske kollaboratører under nazi-regimet er netop blevet vedtaget enstemmigt.

Efter Anden Verdenskrig blev omkring 80.000 belgiske indbyggere ifølge resolutionen dømt for at have samarbejdet med de tyske væbnede styrker, mens landet var besat og omkring 30 af dem får stadig udbetalt den tyske krigspension.

Det belgiske parlament vil have premierminister Charles Michel til at drøfte udbetaling af tyske pensioner med den tyske regering. (Foto: © Michele Tantussi)

Tyskland: Der er ikke tale om tidligere SS-folk

Det tyske beskæftigelsesministerium oplyser dog til nyhedsbureauet AFP, at der på nuværende tidspunkt kun er tale om, at omkring 18 personer i Belgien modtager pensioner udbetalt af delstatsregeringen i Nordrhein-Westfalen.

Samtidig understreger ministeriet, at der ikke er tale om tidligere medlemmer af Waffen-SS, men at der kan være tale om tyske statsborgere, der har slået sig ned i Belgien.

Under besættelsen annekterede Tyskland store dele af den fransktalende Liège-provins, hvor indbyggerne blev betragtet som tyske.

Men også belgiere fra andre steder i landet tilsluttede sig Waffen-SS og blev dermed berettiget til den tyske krigspension, hvis historie går tilbage til begyndelsen af 40'erne.

Det er langt fra første gang, at udbetaling af krigspension til belgiere, der samarbejdede med de væbnede styrker under Anden Verdenskrig, har givet anledning til debat i Belgien.

Også en dansk debat

Også i lande som Storbritannien, USA og også i Danmark har det været en tilbagevendende diskussion, siger lektor i historie på Roskilde Universitet, Claus Bundgård Christensen.

- Der har også været eksempler på danskere, der arbejdede for den tyske stat, og som har modtaget krigspension, men det lægger efterhånden flere år tilbage, siger han, der gennem sine forskningsprojekter om danske østfrontfrivillige selv er stødt på nogle af dem.

Og selvom antallet efterhånden formentlig er begrænset, vil han ikke udelukke, at der også stadig er danskere, der knap 75 år efter krigens afslutning modtager penge fra den tyske stat.

- Juridisk er der ikke noget at komme efter, for det er den tyske stat, der udbetaler pensionerne, idet man jo betragter dem som havende gjort tjeneste i de tyske væbnede styrker. Men derfor bliver det stadig fundet problematisk, siger han.

Den tyske regering har indtil videre afvist at indstille det, der betragtes som krigsinvalidepension, men vedtog dog i 1998 at udelukke dømte krigsforbrydere og deres enker.

Ifølge det belgiske statsmedie RTBF udbetales der også stadig pensioner til kollaboratører i Spanien, Sverige og Schweiz, og identiteten på modtagerne er angiveligt kun kendt for de pågældende landes tyske ambassadører.