Snart slut med analogt svensk tv

Den 15. oktober bliver der slukket for det analoge tv-signal i Sverige. Det betyder, at mange danskere som ser svensk tv via en almindelig antenne får sort skærm, hvis de lige vil se en svensk nyhedsudsendelse eller se en serie.

Hvis man som antenne-tv-seer ikke tager sine forholdregler, er det slut med at se svent tv fra 15. oktober.

Om en måned er det slut med analogt tv i Sverige. Fra den dato bliver al svensk tv udsendt

digitalt
.

For en del danskere, som ser svensk tv via en almindelig antenne, betyder det sort skærm fra den 15. oktober.

Copydan Kabel-TV, som forvalter distributionen af tv-kanaler, opfordrer danskere, der er interesserede i svensk tv, til allerede nu at overveje, hvordan de så kan se deres svenske yndlingsprogrammer.

Muligheden er at anskaffe en privat digital modtager, at tilslutte sig en antenneforening eller at få sit tv-signal via satellit eller kabel.

Både Copydan Kabel-TV og den danske tv-branche giver gode råd om, hvordan man forholder sig, når man vil se

digitalt
tv. Til højre for denne artikel finder du links til to hjemmesider.

I Danmark slukkes det analoge tv-signal den 31. oktober 2009.

Facebook
Twitter