Sneen smelter i Alperne: Alexandra kæmper for sit hotel

I Alperne udebliver sneen, og det får stadig flere skisportssteder til at dreje nøglen om.

Gondolliften i Charmey står stille, selvom det er midt i vintersæsonen.

I årtier har den bragt turister op på bjerget Vounetz – og travlhed og

trivsel
til den schweiziske landsby nedenfor.

Men sidste år gik firmaet bag gondolliften

konkurs
. Og da jeg kører ind til Charmey, ser jeg dens master rage op som en slags gravsten for den lokale skiturisme.

- Vi var alle chokerede, da liften lukkede. Vi kan mærke, at vi har mistet en attraktion, der var vigtig for turismen. Det har indvirkning på antallet af vores restaurant- og hotelgæster, fortæller Alexandra Ziörjen.

Jeg møder hende på Charmeys centrale Hotel de l’Etoile, som hun købte med sin mand for ti år siden. Det var en livsdrøm, siger hun.

Dengang var der stadig godt gang i skiturismen. Men i de seneste fem år er der blevet længere mellem gæsterne. Og det er blevet værre, efter at gondolliften har drejet nøglen om.

Hotellet, som Alexandra ejer, har det svært med de faldende turisttal.

Varmere vintre

For at demonstrere, hvor den er gal i Charmey, tager Alexandra Ziörjen mig med op på øverste etage, hvor hotellets suite ligger.

Fra dens karnapvinduer har man god udsigt til de majestætiske Alper, der blidt omfavner landsbyen. Det påfaldende denne vinterdag er, at bjergsiderne er grønne og brune langt op i højderne. Først oppe mod toppen ligger der et tyndt lag hvidt.

- Jeg ved ikke, om det er klimaforandringer eller bare vejrets luner. Men der sker altså et eller andet, der har indvirkning på snesituationen, siger Alexandra Ziörjen.

I de ti år, hun har levet i Charmey, har de haft gode og dårlige vintre, men samlet set falder der mindre sne, konstaterer hun.

Problemet er, at vintrene bliver stadigt varmere i Alperne.

I de seneste godt 150 år er temperaturerne i for eksempel Schweiz og Østrig steget markant mere end det

globale
gennemsnit.

Schweiziske forskere vurderer, at hvis de nuværende CO2-udledninger fortsætter, vil det føre til 70 procent mindre sne mod slutningen af århundredet.

Skisportssteder kræver hjælp

Allerede nu bliver det sværere at stå på ski i de lave Alper - i højder på mellem 1.000 og 1.500 meter, hvor også Charmey ligger.

Snegrænsen rykker længere op i højderne. Skisæsonen bliver kortere. Forrige år varede den kun 58 dage i Charmey. Og i Alperne har de en

tommelfingerregel
om, at hvis et skisportssted ikke har over 100 dage med sne, så kan det ikke løbe rundt.

Den manglende sne er det helt store samtaleemne blandt stamgæsterne i bistroen på Hotel de l’Etoile. Forsiden på dagens avis handler om, at skisportsstederne nu kræver finansiel

nødhjælp
fra regionalregeringen.

Charmey er langt fra det eneste sted, hvor gondolbanen har måttet indstille driften. De omkringliggende dale, ja hele Alperegionen, er efterhånden oversået af stillestående liftanlæg.

Ifølge en undersøgelse i det tyske nyhedsmagasin SPIEGEL er over 200 skisportssteder truet, fordi temperaturerne stiger - og fordi skituristerne flygter op i de alpine højder over 2.000 meter - til skisportssteder som for eksempel Ischgl i Østrig, Zermatt i Schweiz eller Chamonix i Frankrig.

Disse store og etablerede destinationer er endnu forholdsvis uberørte af klimaforandringer. Og de garanterer gæsterne lange skisæsoner med masser af sne – ofte med hjælp fra tusinder af snekanoner.

Men den slags koster mange penge og ressourcer. Og dem har de ikke i Charmey.

- Lige nu har vi en landsby, hvor der gud ske tak og lov stadig findes butikker, restauranter og caféer. Men spørgsmålet er, hvor længe vi kan overleve uden at have noget særligt at byde turisterne, fortæller hotelejer Alexandra Ziörjen.

Siden hun blev skilt, har Alexandra taget sig af hotellet og sine børn på egen hånd.

Sne eller ej - sæsonen skal i gang

Selvom det også ser sort ud for skiturismen i Charmey, så har byens borgere valgt at kæmpe. Kort efter at gondolliften lukkede, gik over 100 af dem sammen om at sætte gondoler, billetkontor og skipister i stand igen. De fandt sponsorpenge og et nyt firma, der ville stå for driften.

- Det var vigtigt for dem, at folk udenbys taler positivt om Charmey. De ville ikke være kendt som byen, hvor de blev nødt til at lukke gondolliften, fortæller Joël Reinhard, en af de nye direktører.

Han har inviteret indenfor i liftens dalstation, hvor ansatte og frivillige har travlt. Gondolliften skal begynde at køre igen dagen efter. Skisæsonen skal sparkes i gang, uanset om der er sne nok til at stå på ski eller ej. Det har borgerne i Charmey bestemt. Og vejret ser ud til at spille med. Mens vi snakker, begynder det at sne.

- Så længe den bare bliver liggende, er det et godt for os, griner Joël Reinhard, mens sneflokkene vrimler ned.

Men er det ikke meningsløst at investere i skiturisme, i betragtning af at temperaturerne stiger?

- Vi prøver faktisk at udvikle aktiviteter i bjergene, som kan gøre os mindre afhængige af sne. Til næste sommer satser vi for eksempel stort på mountainbiking, svarer Joël Reinhard.

Bjergene ændrer sig

Rundt om i Alperne arbejdes der på lignende alternativer til skiturismen, og man er generelt meget opmærksom på, at forholdene i bjergene ændrer sig.

For eksempel omkring Aletschgletsjeren, den største i Schweiz, der leverer vand til natur og mennesker i den 300 kilometer lange Rhône-dal. Siden 2000 har gletsjeren trukket sig én kilometer tilbage og kan i værste fald være smeltet helt i slutningen af århundredet.

Den skæbne ser også ud til at ramme den såkaldte Pizolgletsjer, der er næsten væk, og som sidste år fik en symbolsk begravelse af

klimaaktivister
.

Og så er der problemet med den såkaldte permafrost, der normalt holder sammen på jordlagene på bjergtinderne. Men når

permafrosten
nu begynder at smelte, smuldrer for eksempel schweizernes vartegn, bjerget Matterhorn. Sidste år løsnede der sig så store brokker, at to bjergbestigere styrtede ned og døde.

Chamoson i Schweiz blev i 2018 og 2019 ramt af voldsomme jordskred. Her kan du møde en skolelærer, der oplevede det på nærmeste hold.

Når

permafrosten
forsvinder, og bjergene rammes af kraftig regn, kan der desuden opstå mudderlaviner. I de seneste år har de forårsaget massive ødelæggelser og dræbt flere mennesker i både Østrig og Schweiz – for eksempel i byen Chamoson i efteråret 2018 og 2019.

Kæmper videre

En skønne dag i december 2019 begynder gondolerne igen at glide op langs bjerget Vounetz som perler på en snor. Det er første gang i snart et år, at det sker.

Men genåbningen af gondolliften i Charmey er ikke helt, som de fleste her nok havde håbet på. Temperaturen er kravlet op på ti grader celsius. Den foregående dags sne er smeltet. Bjergsiderne er mørkegrønne.

- Der er også ret varmt oppe på toppen, og det har regnet i nat. Så sneforholdene er ikke specielt gode, fortæller Joël Reinhard, direktør for gondolliftfirmaet.

- Det betyder, at vi kun har kunnet åbne to skipister. Så vi har besluttet at give folk 50 procent rabat på billetterne, siger han.

På trods af de dårlige vejrforhold strømmer de lokale til - i kulørte dragter og med ski og stave over skulderen. For dem er det en glædens dag. Alperne smelter ganske vist. Men i Charmey stoler de på, at turisterne ikke lader dem i stikken.

Det gælder også for Alexandra Ziörjen på Hotel de l’Etoile.

Fordi hun nægtede at dreje nøglen om, er der nu en grund mere til at tage til Charmey udenfor skisæsonen. Sidste efterår fik Alexandra Ziörjens hotelrestaurant en michelinstjerne.

- Det var en fantastisk anerkendelse, efter at have været igennem så meget, fortæller hun med et kæmpe smil.

- Hvis man bare kæmper for det, man tror på, så går det for det meste. Så bliver man også belønnet til slut.