Snesevis af demonstranter dræbt under protester: Nu sætter Colombias regering 7.000 militærfolk ind

Situationen i Colombia har udviklet sig til en ond cirkel, siger DR's Sydamerika-korrespondent.

Kampe mellem demonstranter og politi i Medellin i nat. (Foto: JOAQUIN SARMIENTO © Ritzau Scanpix)

Fire mennesker mistede i går livet i den colombianske millionby Cali, hvor demonstranter gik på gaden for at markere en måned med demonstrationer mod regeringen.

Ifølge den colombianske justitsminister, Francisco Barbosa, blev to civile skudt af en agent fra justitsministeriet, som efterfølgende selv blev dræbt.

I skrivende stund er 49 registreret dræbt, siden protesterne begyndte i slutningen af april. Menneskerettighedsgrupper siger dog, at endnu flere er blevet dræbt af de colombianske sikkerhedsstyrker, som blandt andet FN har kritiseret.

Titusinder af demonstranter var i går på gaden på tværs af Colombia. De var overvejende fredelige, beretter Reuters, men i Madrid Cundinamarca i udkanten af hovedstaden, Bogota, kom det til sammenstød:

Demonstranter har den seneste tid blokeret veje til adskillige colombianske byer, hvilket har ført til varemangel flere steder. Ifølge Colombias finansministerium har vejblokaderne indtil videre kostet landet over 16 milliarder kroner.

Men nu skal det være slut, lyder det fra Colombias præsident, Iván Duque Márquez, der har besluttet at sætte 7.000 militærfolk ind for blandt andet at fjerne blokader i området omkring Cali.

De 7.000 militærfolk sendes til Valle del Cauca-regionen i det vestlige Colombia, der huser millionbyen Cali. Regionens guvernør har indført udgangsforbud fra klokken 19.

- Denne indsættelse vil næsten tredoble vores kapacitet på mindre end et døgn på tværs af staten og sørge for assistance ved kritiske områder, hvor vi har set hærværk, vold og lavintens byterrorisme, lød det i går fra præsidenten.

Startede med upopulær skattereform

Gårsdagens meldingen fra præsidenten kom, efter forhandlinger mellem regeringen, demonstranter og fagforeningsledere brød sammen.

Borgmesteren i Cali, som er epicenter for protesterne, opfordrer til en fredelig løsning.

- Der bliver nødt til at være dialog mellem dem, der opfordrer til strejker, regeringen og hele samfundet. Hvis der ikke er forhandlinger, vil voldsspiralen fortsætte, og flere mennesker risikerer desværre at dø, lyder det fra borgmesteren, Jorge Ospina, ifølge Reuters.

De colombianske demonstrationer brød ud den 28. april i protest mod en planlagt skattereform, der blandt andet betød, at flere med lave indkomster skulle betale skat.

Den planlagte reform førte til masseprotester og generalstrejke.

  • Demonstranter i hovedstaden, Bogota, den 28. april. (Foto: LUISA GONZALEZ © Ritzau Scanpix)
  • Her endte demonstranter og politi i konfrontationer. (Foto: LUISA GONZALEZ © Ritzau Scanpix)
  • Den store demonstration blev startskuddet til utallige protester. (Foto: LUISA GONZALEZ © Ritzau Scanpix)
  • En politimand pågriber en demonstrant i Bogota 30. april. (Foto: LUISA GONZALEZ © Ritzau Scanpix)
  • Biler blokerer en vej nord for Bogota 3. maj. (Foto: HERBERT VILLARRAGA © Ritzau Scanpix)
  • De milliarddyre blokader har blandt andet ført til varemangel og dertilhørende prisstigninger. Det har også ramt Colombias vigtigste havn. (Foto: luis robayo © Ritzau Scanpix)
  • Og det betyder endnu større økonomiske problemer for landet, der sidste år oplevede et fald i BNP'en på knap syv procent sidste år. (Foto: Ernesto Guzmán Jr © Ritzau Scanpix)
1 / 7

Mindre end en uge senere blev reformen trukket tilbage af præsidenten, der annoncerede, at han snart ville bede kongressen om at behandle en ny lov, "der er konsensus om", for at undgå økonomisk usikkerhed.

Men protesterne stoppede ikke.

- Det har vist sig, at protesterne handlede om meget mere, siger Kristian Almblad, DR's Sydamerika-korrespondent.

Han fortæller, at der hersker en generel utilfredshed med regeringen, men at mange af den seneste tids protester faktisk i høj grad er rettet mod den politivold, som de første demonstrationer blev mødt af.

- Så det er blevet en ond cirkel, hvor politiet og demonstranterne er blevet større og større fjender, siger korrespondenten, der vurderer, at indsættelsen af militærfolkene kan føre til nye voldsomme sammenstød.

Opsparet frustration

Den colombianske regering har forsøgt at portrættere demonstranterne som værende venstre-ekstremister, men demonstrationerne i Colombia har rent faktisk været meget folkelige, siger Kristian Almblad.

- Nogle af demonstrationerne har haft en overvægt af unge studerende, men der er faktisk mange af protesterne, hvor det også er middelklassen, der har været på banen, fordi skattereformen også ville ramme dem, siger korrespondenten og fortsætter:

- Der er også en opsparet utilfredshed med en lang række ting. Det minder om nogle andre situationer, vi har haft i Sydamerika i det seneste årti, hvor relativt små historier pludselig får proppen af flasken, og så strømmer det ellers ud, siger Kristian Almblad.

Der er brug for lighed og muligheder, lyder det fra demonstranten Cristian Cardenas, der i går var på gaden i Madrid Cundinamarca:

Han peger på de store uroligheder i Chile i 2019, der blev udløst af, at prisen på metrobilletter blev sat op i hovedstaden, Santiago. Her var der uro i månedsvis.

- Det endte jo med, at man måtte love en ny forfatning for at få ro på, og det er lidt de samme mekanismer, vi ser i Colombia, hvor det nu handler om alle frustrationerne, siger korrespondenten.

- Jeg tror, at det i virkeligheden handler om social ulighed og opsparede frustrationer over, at folk hver dag skal kæmpe for at overleve, for sådan er hverdagen for mange sydamerikanere - også colombianerne, lyder det fra Kristian Almblad.

Han peger på, at mange colombianere har stået uden indkomst i over et år på grund af coronakrisen.

- Så jeg tror også, at det er et råb om hjælp.

Sidst, men ikke mindst, skal man huske på, at Colombia reelt var i borgerkrig indtil for fem år siden. Det betyder, at der er en masse opsparet had - og den bliver ikke mindre af meldinger om, at folk med tilknytning til politiet indgår i militsgrupper, som bortfører personer med tilknytning til demonstrationerne, påpeger Kristian Almblad.

Amnesty International advarede tidligere på måneden om meldinger om bortførelser og seksuelle overgreb begået mod demonstranter.

  • Kvinder ved en demonstration mod seksuelle overgreb og brud på menneskerettighederne fra politiets side i sidste uge i Cartagena. (Foto: Ricardo Maldonado Rozo © Ritzau Scanpix)
  • Demonstranter mindes en 17-årig kvinde, som menes at have begået selvmord efter et seksuelt overgreb begået af politifolk. (Foto: luis robayo © Ritzau Scanpix)
1 / 2
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk