Herhjemme forbinder mange formentlig kraner med byggeri.
Men i Iran har kraner også en helt anden og mere makaber funktion.
De anvendes nemlig jævnligt til henrettelser, og det lader til, at de har været særligt meget i brug i år.
Alene i januar og februar i år har de iranske myndigheder henrettet mindst 94 personer, lyder det fra Amnesty International.
Og det er en bemærkelsesværdig stigning i forhold til samme tidspunkt sidste år, lyder meldingen fra menneskerettighedsorganisationen, som beskylder de iranske myndigheder for at bruge henrettelser til at undertrykke befolkningen.
Et redskab til at sprede skræk
I 2021 blev mindst 314 personer henrettet i Iran, som ligger på en andenplads over lande i verden, der årligt udfører flest henrettelser, oplyser Amnesty. Antallet var det højeste i fire år, men efter de første to måneder af 2023 peger det på, at der er skruet yderligere op for henrettelserne.
Der er to overordnede forklaringer på, at Iran henretter flere, siger Martin Lemberg Pedersen, chef for politik og dokumentation hos Amnesty International Danmark.
Den ene er, at Iran har fået en mere kompromisløs regering.
- Den har vedtaget en række love, som er mere undertrykkende over for blandt andet kvinders, kønsminoriteters og religiøse mindretals rettigheder. Og i samme takt har den også skruet op for antallet af henrettelser, siger han.
Den anden årsag er de seneste omfattende protester mod det iranske styre, som brød ud efteråret, siger han.
- Styret har derfor helt klart en interesse i at intimidere folk, så de ikke slutter sig til protesterne. De bruger de her sager med dødsstraf til at sprede skræk, siger Martin Lemberg Pedersen, der peger på, at sagerne bliver tv-transmitteret.
Og efterfølgende bliver de dømte henrettet ved at blive hængt fra kraner, påpeger Martin Lemberg Pedersen.
- Den brutale fremfærd med offentlige henrettelser fra kraner er klart også en intimideringsstrategi, siger han.
Også DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, oplever, at dødsstraf er blevet anvendt som et redskab under de store folkelige protester i Iran.
- Man så det fuldstændig konkret ved, at demonstranter blev henrettet. Det var en meget snedig måde at forsøge at bekæmpe oprøret på, siger korrespondenten.
Indtil videre er mindst fire iranere blev henrettet i forbindelse med protesterne i landet, hvoraf der i nogle tilfælde er gået få uger fra anholdelse til henrettelse.
- Når der bliver idømt dødsstraf, hvor der kun er få uger mellem arrestation, dødsstraffen og den egentlige henrettelse, så bliver det set som et forsøg på at skræmme demonstranterne, siger Puk Damsgård.
Hun peger på, at demonstrationerne i Iran er mindre nu, end de var for nogle måneder siden.
- Der er ikke nogen tvivl om, at dødsstraf er et politisk værktøj for staten, siger korrespondenten.
Flere risikerer at blive henrettet for protester
I december blev to mænd hængt for deres roller i de iranske uroligheder, mens yderligere to led samme skæbne i starten af januar. Ifølge Amnesty Internationals oplysninger risikerer mindst 22 andre dødsstraf, hvoraf 14 allerede har fået afsagt en dødsdom mod sig.
De dødsdømte består blandt andet af en læge, en rapper og en skuespiller, beretter New York Times, der peger på, at de fleste af mændene er dømt for "at føre krig mod Gud".
Deres retssager er blevet ført med ekspresfart og bag lukkede døre med statsudpegede forsvarsadvokater, og i flere tilfælde er der meldinger om tortur, påpeger det amerikanske medie.
Derfor kritiserer Amnesty også processen, der fører frem til afgørelserne om dødsstraf.
- Der er mange af sagerne i Iran, hvor vi kan se, at folks advokater ikke har fået adgang til sagsakterne, de tiltalte er ikke blevet hørt, eller folk er blevet tvunget til at tilstå gennem tæsk, seksuel vold og tortur, siger Martin Lemberg Pedersen.