Sociolog: Demonstranter kan ikke spises af med symbolsk nedlægning af moralpoliti. De kræver revolution

Opløsningen af moralpolitiet er et tegn på vaklen hos regimet, mener lektor.

En iransk kvinde bosat i Tyrkiet klipper sit hår af i protest mod det iranske præstestyre (Photo by Yasin AKGUL / AFP) / AFP PICTURES OF THE YEAR 2022 (Foto: © Yasin Akgul, Ritzau Scanpix)

Irans statsadvokat siger ifølge flere medier, at Irans kontroversielle moralpoliti bliver opløst. Det kom frem tidligere i dag.

Men det er slet ikke nok for de iranske demonstranter, vurderer dansk-iransk sociolog og forfatter Aydin Soei.

- Vi har aldrig set så store demonstrationer før, og dem, der demonstrerer i gaderne, har for længst bevæget sig ud over grænsen for det, de vil acceptere via reformer. De vil have systemskifte og en revolution, siger han.

Protesterne blev udløst af, at en 22-årig kvinde døde efter at have været i moralpolitiets varetægt. Hun blev tilbageholdt, fordi hendes hår ifølge moralpolitiet ikke var dækket ordentligt til.

Siden har der været store demonstrationer i Iran - nogle af de største mod landets præstestyre, siden det indtog magten efter en revolution i 1979.

Aydin Soei mener også, det iranske præstestyre ikke har været i en så stor krise i dets godt 40 år lange levetid, som det er i øjeblikket.

Strenge regler består

Irans statsadvokat siger, at den dømmende autoritet vil fortsætte med at overvåge befolkningens adfærd.

Derfor kommer nedlæggelsen formentlig heller ikke til at have betydning i praksis, mener Aydin Soei.

- Det at regulere kvinders påklædning har eksisteret før moralpolitiet blev indført i midten af 00'erne, og vil også eksistere efter moralpolitiet er opløst.

Billedet fra 2007 viser det iranske moralpoliti, der består af både mænd og kvinder, som har til opgave at patruljere gaderne og irettesætte borgere, der for eksempel ikke klæder sig sømmeligt ifølge islamiske normer. (Foto: Behrouz MEHRI/AFP) (Foto: © BEHROUZ MEHRI, Ritzau Scanpix)

Samme vurdering laver Claus Valling Pedersen, der er lektor i persisk på Københavns Universitet og forsker i moderne iransk kultur og samfund.

For så længe de samme hårde regler for blandt andet kvinders påklædning fastholdes, er det ikke andet end en symbolsk handling.

- Det ligner mere et forsøg fra regimets side på at stryge befolkningen med hårene, siger Claus Valling Pedersen til Ritzau.

- Jeg tror ikke, befolkningen køber det, for de vil have påklædningsfrihed og andre former for frihed. Så jeg ser ikke, at det vil have den store effektbefolkningens protester, siger han.

Selvom det nok ikke dæmper befolkningens utilfredshed, ser Claus Valling Pedersen opløsningen af moralpolitiet som et tegn på vaklen hos regimet.

- De føler sig pressede og må give et eller andet, og så bliver det det hér, som er mere symbolsk end reelt. Man vil prøve at pacificere demonstranterne, og det er måske det stærkeste politiske signal, regimet ender med at sende: At de er villige til at gå en anelse på kompromis.