Søren Bendixen i Somalia: Rejser med bevæbnede vagter

DR's korrespondent besøger landet, hvor Danmark vil hjemsende hundredvis af somaliere.

DR's korrespondent måtte køre i kortege med væbnede vagter for overhovedet at kunne rapportere fra det krigshærgede land. (Foto: Mads Køngerskov)

Allerede i lufthavn får jeg en god ide om hvilket kaotisk land, jeg befinder mig i.

Jeg er fløjet ind med et af FNs særlige fly, som sikrer transport af nødhjælp og hjælpearbejdere. Lufthavnen i Mogadishu er det eneste sikre ved landets hovedstad.

Udlændinge er i høj kurs hos terrorbevægelsen Al-shabab, og selvom den er officielt fordrevet, slår den dagligt til alligevel.

Det er for farligt for dem jeg taler med, og mig selv, at bevæge mig rundt i hovedstaden. Jeg må længere østpå, men flyet er forsinket.

Vi var ellers hoppet ombord, men bliver gennet ud igen. Der er lige nogle fejl, der skal tjekkes.

I øvrigt er der også gået ild i en container med ammunition i en af de lufthavne vi skal mellemlande i.

Henna til skægget

Til sidst kommer vi dog afsted, og halvanden time senere lander vi på en grusbane i byen Dolow. Det er et af de mere sikre steder i Somalia.

Dolow ligger tæt på grænsen til Etiopien.

Her kan jeg købe kamelmælk til tre kroner for en kop og en cola til det dobbelte.

Og for bare to kroner kan man købe en tube henna-farve til skægget, så man på trods af livets barske betingelser, kan gå alle de andre flygtninge i møde med et godt udseende.

Et træ i sandet fungerer som drengenes legeplads.

(Foto: Mads Køngerskov)

Udenfor centrum bor tusinder af familier i lejre, hvor mennesker på flugt forsøger at holde sig oprejst.

Det er herfra, jeg vil forsøge at få et billede af, hvordan livet kan være i Somalia. Og ikke mindst hvordan det er at vende hjem til det krigshærgede land.

Et af verdens farligste lande

Somalia er et af verdens farligste lande. 27 års krig har efterladt landet med en brutal statistik.

4,2 millioner mennesker er ikke i stand til at brødføde sig selv. 2,6 millioner er internt fordrevne. Og 1 million er flygtet til nabolandene.

Lige nu forsøger danske myndigheder med en blanding af pisk og gulerod at få herboende somaliere til at vende hjem.

Det samme er tilfældet for omkring 120.000 flygtninge, der har boet i lejre i nabolandene.

(Foto: Mads Køngerskov)

De sidste par år har man nemlig mærket en smule bedring af forholdene i det krigshærgede land.

Man har fået noget, der minder om en fungerende regering. Ikke velfungerende, men dog en ledelse i landet som har vist små fremskridt.

Udlændingestyrelsen har vurderet, at det er nok til, at flere hundrede kan sendes hjem fra Danmark.

Journalist med væbnet eskorte

Men krigen er ikke forbi. Terrorbevægelsen Al-shabab er ganske vist jaget ud af de fleste byer, men dens medlemmer huserer stadig i landet og skaber skræk og rædsel med talrige bomber og kidnapninger.

På jorden forsøger somaliske styrker, med hjælp fra den Afrikanske Union, at bekæmpe dem, og fra luften bomber amerikanske droner de terrorister, de kan få øje på.

Hvordan sikkerheden egentlig er, kan være ufattelig svært at få et reelt billede af.

Risikoen ved at rejse rundt i landet er så høj at den danske udlændingestyrelse for eksempel ikke har været i landet i tre år.

Da de tilbage i 2015 rent faktisk var her, var det begrænset til et besøg i hovedstadens lufthavn.

Mine muligheder for at rejse rundt er også stærkt begrænset. Jeg kan ikke bevæge mig rundt uden at have bevæbnede vagter med, hvilket sjældent er optimalt, når man som jeg, gerne vil høre hvordan almindelige mennesker lever.

Det er svært at komme ud blandt almindelige mennesker, når sikkerhedssituationen er så dårlig. Men DR's Afrika-korrespondent Søren Bendixen (i midten) gjorde et forsøg. (Foto: Mads Køngerskov)

For at minimere risikoen for at blive et terrormål, kan jeg maksimalt opholde mig halvanden time på samme sted. Så må jeg fortrække igen.

Jeg har fået hjælp af Dansk Flygtningehjælp til mit besøg. Jeg bruger deres vagter og kontorer.

De har udført hjælpearbejde i Somalia i 20 år, og har stor erfaring med at bevæge sig i det farlige landskab.

27 år som flygtning

I en af byens lejre møder jeg Abdi Subane. Han er 64 år gammel og en af de indflydelsesrige ældre, der har påtaget sig ansvaret for at sikre at alle i lejren er ok.

Hver morgen starter med at besøge de mange naboer. Det er nemlig ingen selvfølge at alle har sovet godt, og er der problemer og konflikter, så griber Abdi Subane ind.

- Livet er meget hårdt her, intet er let, fortæller han.

Han er selv flygtning, og det har han været i 27 år. Han kom tilbage til Somalia for to år siden.

Indtil da havde han boet i en lejr i Kenya, men her slap gæstfriheden op, og familien besluttede sig for at flytte tilbage til Somalia.

64-årige Abdi Subane er en af lejrens indflydelsesrige ældre. (Foto: Mads Køngerskov)

Sammen med ti tusind andre familier bor han nu i udkanten af Dolow. Her kan man få lidt hjælp af internationale organisationer, og her er, efter somalisk standard, relativt sikkert.

Det er på ingen måde noget luksusliv. Han ejer stort set ingenting. Den eneste ejendel, der har fulgt ham hele krigen igennem, er en lille metalkuffert, hvor han gemmer det ene jakkesæt han ejer.

Kan huske tiden før borgerkrig

Den slags er vigtigt, for selvom man er flygtning og fattig, så har man stadig et behov for at kunne præsentere sig fra sin smukkeste side.

Det er også derfor at han farver sit skæg med henna.

For to kroner, kan han skjule de grå hår, og det flammende røde skæg viser at han på trods af de elendige omstændigheder, går gennem tilværelsen med en vis værdighed.

- Jeg er ikke velhavende. Jeg har ikke fået morgenmad i dag, og måske får jeg heller ikke frokost, men jeg vil stadig gerne se godt ud, siger han.

(Foto: Mads Køngerskov)

Han tilhører det mindretal af befolkningen, der rent faktisk kan huske et land uden krig. Han var med, dengang Somalia fik sin selvstændig fra de italienske og britiske kolonimagter.

Dengang var der fred. Men siden starten af 90'erne har Somalia været hærget af borgerkrig, og udsigterne til et land i fred kan være svære at få øje på.

Godt nok har man nu en regering, der forsøger at sikre kontrol over landet, men man har stadig terrorbevægelsen al-Shabab, der hærger og skaber frygt, og i takt med at IS bliver jaget ud af Syrien og Irak, har en del medlemmer søgt mod Somalia.

Danmark hjælper økonomisk udvikling

Når folk er flygtet fra Somalia, har det typisk været en blanding af den dårlige sikkerhed og det økonomiske sammenbrud, der helt naturligt følger.

År efter år er høst blevet ødelagt, fordi man på grund af krig, ikke har kunnet så og høste til tiden.

Læg dertil nogle af de mest barske klimatiske forhold, hvor tørke af flere omgange har kostet tusinder af menneskeliv.

(Foto: Mads Køngerskov)

I dag forsøger en række donorer, deriblandt Danmark, at hjælpe den somaliske regering med at få så meget gang i økonomien, at det giver et grundlag at flytte tilbage på.

For eksempel har regeringen tidligere i år bevilget 100 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælp, til projekter, der kan give en mere langsigtet udvikling.

En af dem, der har modtaget hjælp fra Danmark med stor succes, er Abdikarim Omar. Han er ung mand på 24 år.

I ti år var han flygtning, men nu kan han i stedet kalde sig forretningsmand.

Jeg bliver glad, når biler bryder sammen

Abdikarim Omar fik betalt et mekanikerkursus på seks måneder, fik lidt værktøj, og har nu skabt et værksted, hvor 18 mand kan sikre sig mad på bordet hver dag.

- Jeg bliver glad, når biler bryder sammen, fortæller han mig med et stort smil.

- Det er sådan, jeg får mad på bordet, siger han.

Han havde faktisk planlagt flugten til Europa, men en kvinde stod i vejen.

I en flygtningelejr kan man nemlig også blive forelsket, og det var den skæbne, der fik Abdikarim til at blive i Somalia.

Flere af hans venner tog afsted. Nogle døde i Middelhavet, andre klarede turen til Italien. I dag er han glad for, at han blev hjemme.

- Her har jeg børn nu, og min mor. Hun er ikke stærk længere, og jeg vil meget nødig være langt væk, når hun en dag dør. Jeg er i mit land, med min familie, og det er det rigtige sted for mig nu, siger Abdikarim Omar.

24-årige Abdikarim Omar, her med sine børn, har opbygget et autoværksted med dansk hjælp. (Foto: Mads Køngerskov)

Han er stolt af at være somalier, og på trods af, at han aldrig har oplevet andet end krig, så tror han på at landet har en fremtid.

Han går rundt i en trøje fra det somaliske fodboldlandshold, for ham et lille bevis på at der trods alt bliver kæmpet for landet.

Tidligere kunne der slet ikke spilles, og selvom resultaterne mildt sagt ikke er prangende, og holdet er nummer 204 på FIFAs rangliste, så er det dog en begyndelse.

Vil ikke anbefale at vende hjem

Abdi Subane ville gerne være lige så positiv, og han følger nøje med i landets udvikling.

Flere gange om dagen sidder han klinet til en lille transistorradio, men den spytter alt for mange dårlige nyheder ud, synes han.

- Jeg bliver så trist, når jeg hører om de mange bombeangreb, siger han.

Selvom han bor i et af de mere fredeligere områder, så er krigen blot få kilometer borte.

På et marked spørger jeg en kvinde om al-Shabab også er til stede her. Hun ler, mens hun peger på mit hvide ansigt.

(Foto: Mads Køngerskov)

- Nej, for så ville du ikke være her, griner hun.

At være udlænding i Somalia er uden tvivl farligere end for den lokale befolkning. I årevis har sømænd, nødhjælpsarbejdere og journalister været en attraktiv ”handelsvare” for kriminelle grupper og al-Shabab.

Men lokale, der går op imod al-Shabab, lever også livet farligt.

Selvom terroristerne ikke er i selve Dolow, så huserer de lige rundt om byen.

Mens jeg er på besøg, bliver byens hærchef dræbt af Al-Shabab og den lokale mælkemand kidnappet.

Abdi Subane ville gerne finde et mere fredeligt sted for ham selv og familien, og han vil ikke opfordre til at følge hans eksempel og flytte tilbage til Somalia.

- Tiden er ikke til det endnu, men den skal nok komme, det er jo deres land, siger Abdi Subane.

Facebook
Twitter