Søren Bendixen om Rwanda 25 år efter: 'En solstrålehistorie, der ligner et diktatur'

Økonomien blomstrer i det lille centralafrikanske land. Men der er også forlydender om likvideringer.

Rwandas præsident Paul Kagame og hans kone Jeanette Kagame viser deres respekt ved dagens mindehøjtidelighed i hovedstaden Kigali for de over 800.000 dræbte i 1994. (Foto: Dai Kurokawa © Scanpix)

25 år efter folkemordet i Rwanda, hvor 800.000 mennesker ifølge FN blev myrdet, er der fred i landet.

Med en forventet bnp-vækst på næsten otte procent i år, stor stigning i eksporten og en status som Afrikas fjerdemindst korrupte land, synes fremtidsudsigterne lyse.

På overfladen er der tale om en utrolig succeshistorie i landet, hvor hutu-flertallet i 1994 vendte sig mod tutsi-mindretallet, og myrdede naboer, kolleger og venner, siger DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

Økonomien i Rwanda blomstrer og der bygges i Kigali, landets hovedstad. (Foto: JACQUES NKINZINGABO © Scanpix)

- Status er, at langt de fleste mennesker lever og har det fornuftigt. De er rigere end langt de fleste i Afrika. Man har formået at skabe et lille smørhul, i hvert fald hvis man tager historien i betragtning, siger han.

- Man har sund økonomisk udvikling, man er i stand til at tiltrække udenlandske investeringer, og der sker ting, man ikke ser andre steder. Det var et af de første lande, som forbød plastikposer, og man har flere kvinder i parlamentet end noget andet sted, siger korrespondenten.

Oprørsleder blev diktatorisk præsident

Den positive udvikling har medført, at Rwanda ofte bliver omtalt som en rollemodel i Afrika.

Men det er ikke hele historien, siger Søren Bendixen, med henvisning til landets præsident, Paul Kagame. Han er tidligere tutsi-oprørsleder, og kæmpede mod landets hutu-majoritet, som stod bag folkedrabet.

- Prisen har været, at der sidder en mand og bestemmer det hele, og det var ham, der stoppede folkedrabet. Han kan ikke lide at blive sagt imod, siger Søren Bendixen.

Paul Kagame fotograferet i 1994 efter at hans tutsioprørere havde taget Kigalis lufthavn og var klar til at erobre selve byen. (Foto: JEREMIAH KAMAU © Scanpix)

Det har blandt andet medført, at politiske modstandere er kommet i fængsel.

- Der har også været flere likvideringer igennem årene, som ser ganske betænkelige ud. Det er et harmonisk land, men også noget, der minder om et diktatur, siger han.

- Ved sidste valg fik Kagame stemmetal, som man ellers kun ser i diktaturer (knap 99 % ifølge den officielle optælling. red.). Og selv i diktaturer, er det sjældent, siger Søren Bendixen.

Op mod en million blev dømt

Paul Kagames jernhånd kan også spores i landets forsoningsproces efter folkemordet.

Her stod det klart, at det ville blive umuligt at genopbygge, hvis alle gerningsmænd blev dømt og fængslet. Der var simpelthen for mange i forhold til en befolkning på størrelse med den danske.

Mistænkte for folkemordet fotograferet 10 år senere under en proces, hvor de opfordres til at erkende til gengæld for at få lavere straffe. I Rwanda har tilståelserne været vigtige for at rekonstruere, hvad der skete under folkedrabet og ikke mindst finde ligene af de dræbte. (Foto: Str © Scanpix)

Efter først at have modtaget kritik for at indespærre over hundrede tusinde mistænkte under så kummerlige forhold, at tusinder døde, igangsatte Rwanda en mere traditionel proces.

Man foranstaltede mere end 10.000 kombinerede domstole og sandhedskommissioner - de såkaldte gacaca-domstole - på helt lokalt niveau.

Her er op mod en million fundet skyldige i medvirken til folkedrabet. Størstedelen er blevet idømt samfundsarbejde med efterfølgende reintegration i samfundet.

De lange straffe gik i stedet til dem som organiserede folkedrabet, og til dem med rigtigt mange liv på samvittigheden.

Hutuer og tutsier blev til rwandere

I årene efter folkedrabet har den officielle linje været helt at nedtone den etniske konflikt, som førte til folkedrabet, og de store spændinger mellem hutuer og tutsier, der fulgte efter.

- Kagame fik skabt et magtsystem så effektivt, at man kunne holde det nede og få startet en forsoningsproces. Han afskaffede hele forestillingen om hutuer og tutsier og gjorde alle folk til rwandere, siger Søren Bendixen.

- Det blev forbudt at sige andet, og den dag i dag taler man ikke om hutuer og tutsier i Rwanda. Det har han trumfet igennem med hård hånd, siger han.

Under folkedrabet søgte mange tilflugt i kirker. Men her blev de også massakreret, nogle gange flere hundreder på en gang. Her er det kranier fra ofrene i kirken i Ntarama, godt 30 kilometer fra hovedstaden Kigali. (Foto: Dai Kurokawa © Scanpix)

Samtidig har Paul Kagame dog været dybt involveret i to ekstremt blodige krige i DRCongo, hvor mange hutuer flygtede hen efter blodbadet.

Og han har lagt sig ud med nabolandet Burundi, og senest lukket grænserne mod sin gamle kampfælle Uganda, som han beskylder for at huse hutu-folkemordere.

- Der er ingen tvivl om, at Uganda huser folk, der er i opposition til Kagame. Men det kan man jo også godt være, uden at være ansvarlig for folkedrabet, siger Søren Bendixen.

Hvad sker der når Kagame er væk?

Trods de demokratiske problemer i Rwanda, har kritikken ikke været stor fra omverdenen.

Den så stort set passivt til under folkedrabet, og den manglende indgriben er blevet en slags kollektivt globalt traume, som blandt andet den daværende amerikanske præsident Bill Clinton har kaldt en af sine største fortrydelser.

I 2013 vurderede han, at det kunne have reddet 300.000 liv, hvis USA havde grebet ind.

- Hele verden lever stadig med en høj grad af skyldfølelse over, hvad der foregik, og derfor er der ikke mange, som siger fra, siger Søren Bendixen.

På et billede taget kort efter myrderierne, holder en lille dreng sig for næsen på grund af stanken fra rådnende lig. (Foto: Corinne Dufka © Scanpix)

Der er dog en vis frygt for, hvad der vil ske, når den i dag 61-årige Paul Kagame slipper sit greb om magten.

Forskning viser, at selv om der er fred, er der stadig en stor bevidsthed om hvem, der var på hvilken side under folkedrabet.

- Hvis Paul Kagame kunne leve for evigt, kunne det måske blive glemt en dag. Lige nu er der lagt et kæmpestort låg på, og alle frygter, at det vil ryge af, når han en dag er væk, siger korrespondenten.

Facebook
Twitter