Solbadning uden skod i sandet: Frankrig får flere røgfri strande

I alt 53 offentlige strande i Frankrig er nu røgfri. For fem år siden var antallet 0.

Turister og lokale strandgæster kan se frem til lidt mere frisk luft og noget renere sand på de franske badestrande.

Franske kommuner forbyder nemlig i stigende grad tobak på deres strande, og det er nu forbudt at ryge på mindst 53 strande i Frankrig.

Den populære sydfranske ferieby Nice var den første kommune til at forbyde rygning på en strand tilbage i 2012.

Nu er fem ud af 45 strande i Nice røgfri.

Karim Mossadek. (© dr)

- Jeg er ikke ryger, så jeg kan ikke lide røg, og vi har børn med, så selvfølgelig er det positivt, siger strandgæsten Karim Mossadek på én af de røgfri strande i Nice, en "plage sans tabac" - strand uden tobak.

- Stranden bliver forurenet, og alle cigaretskoddene gør den til en skraldespand, siger Felix på syv år, der er godt træt af tobakken.

Passiv rygning på stranden

Formålet er både at bekæmpe skod i sandet, der er dyre at fjerne, og forhindre passiv rygning - især hos børn, der bader eller leger tæt på rygere.

- Stranden er et familiested, og vi skal alle sammen føle os godt tilpas, forklarer lederen af Center for Innovation og Sundhed i Nice, Emanuelle Baudin.

- Det er ubehageligt og farligt at blive udsat for naboers røg,

Emmanuelle Baudin, leder, Center for Innovation og Sundhed, Nice. (© dr)

Vælger man alligevel at ryge på en røgfri strand, risikerer man at få en bøde på 17 euro eller cirka 125 kroner.

Truslen om bøder får dog ikke alle strandgæster til at kvitte smøgerne.

- Hvorfor indføre forbud på stranden snarere end alle mulige andre stedet? Jeg tror ikke på, at det virker, mener Erell Le Mehaete, der er studerende.

Erell Le Mehaete, studerende. (© dr)

- Så du har ikke tænkt dig at lade være med at ryge af dén grund?

- Nej, overhovedet ikke.

Det kan være, hun slipper for bøde. I løbet af de seneste fem år er der kun uddelt ni bøder i Nice, da kommunen ikke vil skræmme turisterne væk med politipatruljer på stranden.

Frankrig fik sin første ikke-rygerstrand her i Nice i 2012. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)

Her kan du finde røgfrie strande i Frankrig:

Aisne, 2 strande: la plage de l’Hôtel de ville et celle de l’Etang d’isle, à Saint-Quentin.

Alpes-Maritimes, 11 strande: les plages Richelieu et Garoupe à Antibes Juan-les-Pins ; les plages Bijou et les Rockers à Cannes ; la plage du Fossan à Menton ; la Raguette à Mandelieu-la-Napoule ; les plages de Lenval, des bains militaires, de Sainte Hélène, du Centenaire à Nice; des marinières à Villefranche-sur-Mer, La Plage i Saint-Laurent-du-Var

Aveyron, 1 strand: la plage saisonnière à Rodez.

Bretagne, 6 strande: les plages Bonaparte, Pors Moguer, Gwin Zégal à Plouha ; les plages du bon secours Nord, du pont Nord et de l’éventail à Saint-Malo.

Bouches-du-Rhône, 2 strande: les plages lumière et du petit muguet à La Ciotat.

Calvados, 3 strande: la Riva-Bella à Ouistreham et une également à Merville ainsi qu’à Colleville

Charente-Maritime, 1 strand: Plage du Pigeonnier

• Korsika, 11 strande: les plages Ricanto, Saint François, Trottel à Ajaccio ; Balistra, Grand Sperone, Piantarella, Rondinara, Tonnara à Bonifacio ; Casa di Lume à Palombaggia ; Santa-Giulia à Porto-Vecchio ; l ‘Arinella à Bastia.

Moselle, 1 strand: Metz Plage.

Pyrénées-Atlantiques, 1 strand: la plage du Port Vieux à Biarritz.

Rhône, 1 strand: la baignade biologique du Lac des Sapins à Cublize.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter