Solcelle-krav, flere vindmøller og huse, der ikke længere er utætte: Ny plan skal gøre EU uafhængig af Putins energi

Der skal investeres godt 1.560 milliarder kroner inden 2030, hvis EU-landene skal løsrive sig fra russisk energi.

Europa-Kommissionen foreslår blandt andet, at det bliver et krav, at der om få år skal være solceller på nye bygninger. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

Hvis EU-landene skal vriste sig fri af Ruslands energikløer i løbet af de kommende år, er der brug for at sætte yderligere skub på hele den grønne omstilling, blandt andet ved kræve solceller på nye bygninger, flere vindmøller og bedre isolering af gamle huse.

Men der skal også findes nye leverandører af gas, olie og kul, som kan erstatte al den energi, der i dag kommer fra Rusland. Og medlemslandene bliver nødt til at bruge milliarder af ekstra kroner på at omstille deres energisektorer til en fremtid uden russisk energi.

Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, der i dag har præsenteret sin nye plan for, hvordan EU kan løsrive sig fra russisk energi ”i god tid inden 2030” samt opbygge en mere grøn og robust energisektor.

Rusland er nemlig den største leverandør af naturgas og olie til EU, og invasionen af Ukraine har blotlagt, hvor afhængige de europæiske lande er af russisk energi.

Derfor er energipolitik, ikke mindst den grønne omstilling af Europa, i den grad også blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik, og det har fået Europa-Kommissionen til at skrue op for klimaambitionerne.

- Krigen viser, hvor skrøbelige vi er ved at være så afhængige af Rusland, når det kommer til importen af fossile brændsler. Derfor bliver vi hurtigst muligt nødt til at mindske den afhængighed, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber, at EU-landene så hurtigt som muligt kan løsrive sig fra russisk energi. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)

Der skal skrues op for tempoet

Den omfattende plan, der har fået navnet RepowerEU, består af en række her-og-nu-forslag, som skal forsøge at mindske afhængigheden på den korte bane, og forslag, der bygger på tidligere klimaplaner, og som rækker længere ud i fremtiden.

Det er først og fremmest gas, der er fokus på.

40 procent af den gas, som medlemslandene importerede sidste år, kom fra russiske leverandører, og derfor vil det få enorme konsekvenser, hvis præsident Vladimir Putin helt lukker for gasforsyningen til Europa. Indtil videre har han lukket for gassen til Polen og Bulgarien, da de har nægtet at betale for gassen i rubler.

Med de nye forslag vil medlemslandene kunne reducere deres import af russisk gas med mindst 155 milliarder kubikmeter om året, hvilket svarer til det, som EU-landene importerede fra Rusland sidste år. Og næsten to-tredjedele af den besparelse kan opnås inden udgangen af i år, hvis landene handler hurtigt.

- Allerede i april var importen af russisk gas nede på 26 procent, så det går i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at skrue op for tempoet, siger kommissionsformanden.

Skal spare på energien

Det skal på den korte bane blandt andet ske ved, at der bliver importeret mere flydende LNG-gas fra lande som USA, Qatar og Egypten, der kan erstatte den russiske gas. Og det skal være muligt for landene at købe ind i fællesskab, hvis de ønsker det, så de ikke begynder at konkurrere mod hinanden.

Men det vil også kræve, at de investerer i nye LNG-terminaler, gasrør og olieledninger, der kan transportere de fossile brændsler rundt på kontinentet.

Derudover skal medlemslandene blive bedre til at spare på energien – eksempelvis ved at isolere huse og bygninger bedre, udnytte overskudsvarmen fra store datacentre eller ved at udrulle fjernvarme til flere hjem.

- Det er den hurtigste og nemmeste måde at gøre noget ved den nuværende energikrise, siger Ursula von der Leyen.

Her lægger Europa-Kommissionen op til at hæve det bindende mål for, hvor meget energi der skal spares i 2030, fra 9 til 13 procent. Det er glædeligt med et højere ambitionsniveau, mener Niels Fuglsang (S), der er Europa-Parlamentets hovedforhandler på EU’s nye energieffektivitetsdirektiv. Men han så dog gerne, at energieffektiviseringsmålet blev hævet til 19 procent.

- Europa-Kommissionens egne beregninger har vist, at hvis man øger energieffektiviteten med én procent, så sænker man gasimporten 2,6 procent. Men jeg håber og tror, at den nye plan vil få kollegaerne her i huset til at indse, at vi har brug for øgede ambitioner, siger han.

Krav om solceller

På den længere bane er målet, at mindst 45 procent af EU’s energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder frem for fossile brændsler inden udgangen af årtiet. Det er noget højere end det nuværende mål på mindst 32 procent.

Det vil kræve, at der i de kommende år bliver installeret endnu flere solceller og vindmøller rundt om på kontinentet – heriblandt i Nordsøen, hvor Danmark, Tyskland, Holland og Belgien netop er blevet enige om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050.

Derudover ønsker Europa-Kommissionen, at der fra 2025 skal installeres solceller på alle nye offentlige og kommercielle bygninger på mere end 250 m2. Og det krav skal også gælde for nye huse fra 2029.

Samtidig skal det gøres lettere og hurtigere at få en godkendelse af myndighederne til at bygge nye vindmøller eller solceller eller få koblet dem til elnettet. I dag kan det tage mellem seks og ni år at få godkendt eksempelvis en vindmøllepark, men der skal det maksimalt tage ét år.

- Jeg ved, det er ambitiøst, men det er realistisk. Vi kan gøre det, siger Ursula von der Leyen.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har med sin krig i Ukraine sat ekstra skub på medlemslandenes ønske om at løsrive sig fra energi udefra. (Foto: MIKHAEL KLIMENTYEV/SPUTNIK/KREML © Ritzau Scanpix)

Dyrt for medlemslandene

Det bliver dog hverken billigt eller nemt.

Ifølge planen skal der investeres yderligere godt 1.560 milliarder kroner inden 2030 i eksempelvis mere vedvarende energi og i at udbygge infrastrukturen med flere gasrør og elledninger. Penge, der blandt andet skal komme fra EU-kassen - både gennem lån og tilskud - og som blandt andet skal hjælpe de medlemslande, der er mest afhængige af russisk energi, med at omstille sig.

Omvendt tjener Rusland også omkring 750 milliarder kroner årligt på at eksportere energi til EU-landene. Det er indtægter, der blandt bliver brugt på at finansiere den omstridte krig i Ukraine, og derfor vil det ifølge Europa-Kommissionen kunne presse præsident Vladimir Putin, hvis den pengestrøm hurtigst muligt tørrer ud.

- Vi skal gennemføre massive investeringer i vedvarende energi. Heldigvis har vi allerede opstillet målet om at blive klimaneutrale, og nu øger vi ambitionen for at blive uafhængige af russisk energi så hurtigt som muligt, siger Ursula von der Leyen.

Hos Dansk Industri er der glæde over planen. Ikke mindst fordi det kan føre til flere job og mere eksport for Danmark, som er en storleverandør af klimaløsninger.

Ifølge Troels Ranis, der er branchedirektør for DI Energi, er det især vigtigt, at der bliver gjort noget ved den nuværende infrastruktur.

- Utilstrækkelig infrastruktur er i dag med til at svække vores forsyningssikkerhed og bremse den grønne omstilling. Det er vigtigt, at der bliver lagt nye elkabler og gasrør, som kan transportere el, gas og brint hen til de virksomheder, der har brug for det, siger han og tilføjer, at planen også vil gøre Danmark og de andre lande mindre sårbare over for de stigende energipriser, vi har oplevet på det seneste.

- Det et enkelt regnestykke, at en kilowatt-time sparet betyder færre udgifter til køb af energi, siger Troels Ranis.

Hos miljøorganisationen Greenpeace er man dog ikke imponeret. Planen vil nemlig ikke føre til en fuldstændig afkobling af fossile brændsler. Og hvis man skal løsrive sig fra russisk energi, vil det ufølge Europa-Kommissionen også føre til en stigning i brugen af både atomkraft og kul.

- EU har brændt fingrene på sin afhængighed af Ruslands beskidte brændsler, men nu er Europa-Kommisisonen bare på jagt efter nye brande, de kan stikke hænderne ind i, lyder det fra klimatalsmand Silvia Pastorelli.