Spanien-ekspert: Stort løsrivelses-flertal kan ikke bruges til noget som helst

Blot 42,3 procent af de stemmeberettigede stemte ved uafhængighedsafstemning i Catalonien.

Mange cataloniere mødtes i går på Plaça de Catalunya i Barcelona for at fejre, at ni ud af ti havde stemt ja til løsrivelse fra Spanien. (Foto: Susana Vera © Scanpix)

Der blev hujet og jublet på Plaça de Catalunya i Barcelona, da det i nat stod klart, at 90 procent af de cataloniere, som havde deltaget i gårsdagens uafhængighedsafstemning, valgte at stemme ja til at løsrive sig fra Spanien.

Men trods jubelscenerne og det klare flertal kan resultatet ikke bruges til noget som helst.

Det forklarer Carsten Jacob Humlebæk, der er lektor i spanske forhold ved Copenhagen Business School.

Det var ikke en folkeafstemning, som vi normalt kender den.

Carsten Jacob Humlebæk, lektor i spanske forhold ved Copenhagen Business School

Det var den regionale selvstyreregering i Catalonien, som selv havde udskrevet folkeafstemningen, og den blev efterfølgende erklæret ulovlig af både den spanske højesteret og centralregeringen i Madrid.

Og ifølge den foreløbige optælling var det blot 42,3 procent af de stemmeberettigede i den spanske region, der deltog, og det er meget lavere end ved normale, lovlige afstemninger, forklarer Carsten Jacob Humlebæk.

- Det var ikke en folkeafstemning, som vi normalt kender den. Og når man ser på stemmeprocenten, kan man ikke bruge afstemningen til noget som helst. Der er heller ikke andre end den catalanske regionalregering, som har anerkendt resultatet, siger han og fortsætter:

- Der er derimod tale om en optrapning af et institutionelt oprør mellem den catalanske regering og centralregeringen i Madrid, som nu er ved at udvikle sig til et socialt oprør. Og intet tyder på, at det stopper her.

Forstå sagen - Derfor stemmer Catalonien om selvstændighed

Løsrivelse på vej

I alt 2,26 millioner cataloniere stemte ved søndagens afstemning, hvor kampklædte politibetjente var blevet beordret ud til valgstederne for at forhindre, at afstemningen kunne finde sted.

Blot otte procent stemte nej til løsrivelse. Og ifølge DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, valgte mange af de cataloniere, der ønsker at forblive i Spanien, at blive hjemme, da de blandt andet ikke ville blåstemple den ulovlige afstemning.

Den kan næsten kun reagere ved at sætte hele den catalanske regering bag tremmer. Men det går heller ikke.

CARSTEN JACOB HUMLEBÆK, LEKTOR I SPANSKE FORHOLD VED COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

Selvstyreregeringen havde allerede forinden bebudet, at den ville løsrive Catalonien fra Spanien, hvis et flertal af vælgerne bakkede op om det.

Og trods den lave valgdeltagelse tyder intet på, at den har ændret kurs, forklarer Carsten Jacob Humlebæk.

- Selvstyreregeringen har holdt ord nogenlunde hele vejen igennem processen, så det er et sandsynligt scenarium, at det kommer til at ske.

Malet sig op i hjørne

Den spanske regering har hele vejen igennem stået fast på, at afstemningen var ulovlig. Derfor har den heller ikke så mange handlemuligheder, hvis der kommer en løsrivelseserklæring fra selvstyreregeringen i Catalonien, vurderer Carsten Jacob Humlebæk.

- Den kan næsten kun reagere ved at sætte hele den catalanske regering bag tremmer. Men det går heller ikke, siger han.

Internt i Spanien er der begyndt at komme kritik af den konservative premierminister Mariano Rajoys hårde linje over for Catalonien.

Rajoy mener selv, at han har styr på konflikten, men den forværres dag for dag.

CARSTEN JACOB HUMLEBÆK, LEKTOR I SPANSKE FORHOLD VED COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

Men både den spanske regering og selvstyreregeringen har malet sig så langt op i et hjørne, at det bliver mere og mere usandsynligt, at de selv kan løse konflikten gennem dialog, forklarer Carsten Jacob Humlebæk.

- Rajoy mener selv, at han har styr på konflikten, men den forværres dag for dag. Og den spanske regering skader langt hen ad vejen sin egen sag med at holde Spanien sammen. Man bliver nok nødt til at få andre aktører på banen, for de to parter har været uduelige til at nærme sig hinanden.

Vil have EU på banen

Fra catalansk side er man begyndt at bede EU om hjælp. De har ellers holdt sig fra konflikten, da de mener, at der er tale om et internt spansk anlæggende.

Men ifølge Mark Friis Hav, der er ph.d.-stipendiat på Europastudier ved Aarhus Universitet og som for tiden befinder sig i Barcelona, håber man, at gårsdagens afstemning kan ændre på det.

Der er ingen tvivl om, at gårsdagens voldsomme scener har styrket cataloniernes drøm om selvstændighed.

Mark Friis Hav, ph.d.-stipendiat på Europastudier ved Aarhus Universitet

Her var der flere sammenstød mellem betjente og cataloniere, og indtil videre er mere end 800 personer ifølge den catalanske selvstyreregering kommet til skade. Derudover er 33 betjente blevet såret, oplyser det spanske indenrigsministerium.

- Der er ingen tvivl om, at gårsdagens voldsomme scener har styrket cataloniernes drøm om selvstændighed. Der er ingen her i Catalonien, der forstår, hvad den spanske regering har gang i, når man vælger at sætte betjente ind mod folk, der vil stemme, siger Mark Friiks Hav og fortsætter:

- Og man håber, at EU nu vil sige: ’Hov, det går ikke, at over 800 personer blev kvæstet i et demokrati som Spanien. Nu blive vi nødt til at gribe ind’.