Spanien graver i Franco-tidens sår

Udgravningerne af anonyme grave fra den spanske borgerkrig er begyndt.

Nu begynder udgravningerne i De Faldnes Dal, hvor omkring 34.000 ofre fra den spanske borgerkrig ligger anonymt begravet. (Foto: JUAN MEDINA © Scanpix)

Spanien tager med nogle dybe spadestik fat på at bearbejde nogle af fortidens svære minder.

Et hold bygningsingeniører er begyndt på udgravning i den store kirke, hvor den tidligere diktator Francisco Franco og det højreekstreme falangist-partis grundlægger, José Antonio Primo Rivera, er de eneste to navngivne grave.

Men 34.000 lig af ofre fra den spanske borgerkrig ligger anonymt begravet i De Faldnes Dal. Og det er vel at mærke både republikanske og nationalistiske faldne fra borgerkrigen, som fandt sted 1936-39, som gik forud for et diktatur, som varede helt frem til Francos død i 1976.

Ligene er flyttet fra grave rundt omkring i hele Spanien til det, som Franco selv så som et forsøg på at forsone de stridende parter efter borgerkrigen.

Efterkommerne af de faldne har i årevis kæmpet for at få udleveret deres anonymt begravede slægtninge. Men først i 2016 fik de medhold i deres bestræbelser, da en ret endeligt godkendte udgravningen af to brødre, som blev dræbt af Francos styrker i begyndelsen af borgerkrigen.

Først smidt i en massegrav

Manuel Lapeña og hans bror Antonio blev først smidt i en massegrav i Calatayud i det nordøstlige Spanien. Flere årtier senere blev de gravet op og uden deres families viden eller tilladelse flyttet til den store basilika, som Franco havde ladet opføre med arbejdskraft fra 20.000 tvangsarbejdere.

Lapeñas barnebarn, Purification, har de sidste otte år arbejde på at finde og få udleveret de jordiske rester af hendes to slægtninge.

- Taget i betragtning af hvor længe vi har arbejdet for det her, så er vi ikke helt overbeviste om, at det bliver gennemført. Men det burde blive et vigtigt øjeblik. Hvis vi finder dem, så vil vi gøre det, min far siger, nemlig at bringe min bedstefar tilbage til kirkegården i hans landsby, Villaroya de la Sierra. Mine fætre bestemmer, hvad der skal ske med min grandonkels lig, siger hun ifølge The Guardian.

Har modsat sig opgravning

Den benedektinske abbed, som bestemmer over De Faldnes Dal har gentagne gange modsat sig planen om at genopgrave de døde ved at hævde, at stedets religiøse status overgår den politiske betydning. Men den spanske nationalarvs-myndighed, Patrimonio Nacional, har bakket op om rettens afgørelse og bedt eksperterne om at begynde udgravningsarbejdet.

Purification Lapeña siger, at hun aldrig ville have nærmet sig De Faldnes Dal, hvis det ikke var fordi hun følte en forpligtelse overfor sin familie.

- Det er et sted, der får håret til at rejse sig.

- Alle har døde slægtninge, og man vil gerne have, at de ligger en ærefuldt sted - eller i det mindste der, hvor de gerne selv ville have været. Først og fremmest blev de myrdet, og deres jordiske rester blev fjernet og lagt ved siden af Francos, som var den største morder, og Jose Antonio (Primo de Rivera).

Franco-siden vil også have en udgravning

Det er dog ikke kun efterkommerne af ofrene på den republikanske side, der vil have deres slægtninge identificeret og gravet op igen.

Også på Francos nationalistiske side vil man have de jordiske rester udleveret. Således også familierne til Pedro Gil og Juan Gonzalez Moreno, som blev dræbt i kamp for Franco og siden genbegravet i De Faldnes Dal.

- Det er et stort skridt, at vores ret til en udgravning er blevet anerkendt, og at den tekniske side nu er på plads, siger Pedro Gils barnebarn, Hector.

Han afviser også, at basilikaen på nogen måde kan opfattes som et apolitisk mindesmærke over de 500.000 mennesker, der blev dræbt under den spanske borgerkrig.

- De Faldnes Dal blev bygget under et diktatur. Det var en diktators værk, og den blev bygget for at hædre ham.

- Det El Caudillos (Francos, red.) forsøgte på at skabe et symbol på fred og forsoning, men i vores tilfælde og i de fleste andres blev familierne ikke spurgt om lov til at deres slægtninges rester blev gravet op og begravet her. Det var ikke andet end et egocentreret symbol på en diktator, som udnyttede de døde på begge sider.

Facebook
Twitter