Efter fire måneder, 52 retsmøder og 422 vidner falder der i dag dom i en sag, som nøje er blevet fulgt i hele Spanien, og som sætter et foreløbig punktum i et over to år langt forløb.
For nu bliver det afgjort, hvilken rolle 10 fængslede catalanske politikere og to fremtrædende civile ledere har haft i den ulovlige uafhængighedsafstemning, den daværende catalanske regering afholdt den 1. oktober 2017.
De er tiltalt for blandt andet oprør, anstiftelse til oprør, grov ulydighed og misbrug af offentlige midler i forbindelse med folkeafstemningen.
Flere af de tiltalte har siddet varetægtsfængslet i næsten to år - alle nægter de sig skyldige.
Hvorfor er dommen vigtig?
Den er vigtig, fordi den risikerer at få den catalanske konflikt til at bryde ud i lys lue igen.
Konflikten om Cataloniens fremtid er nemlig langt fra løst. Catalonien er delt i spørgsmålet om uafhængighed. Men et flertal af den catalanske befolkning ønsker stadig en legal folkeafstemning om uafhængighed.
Derudover er der i Catalonien en udbredt vrede over selve retssagen, der af mange bliver set om en unødigt hård reaktion på en politisk kamp.
Samtidig skal spanierne til valg 10. november, og også i valgkampen står Catalonien højt på dagsordenen.
Hvad skete der egentlig 1. oktober 2017?
Den daværende catalanske regering afholdt en folkeafstemning om catalansk uafhængighed.
Forinden havde den spanske forfatningsdomstol erklæret afstemningen for forfatningsstridig, og den spanske regering havde sendt 10.000 betjente til Catalonien for at forhindre valghandlingen.
Dagen var præget af uroligheder og sammenstød mellem borgere og spansk politi på stemmestederne. Flere end to millioner mennesker – 43 procent af de stemmeberettigede – afgav deres stemme. Af dem stemte 9 ud af 10 ja til uafhængighed.
Efterfølgende vedtog det catalanske parlament en uafhængighedserklæring, hvilket fik den spanske regering til at suspendere det catalanske selvstyre og udskrive nyvalg til det catalanske parlament.
Ved det efterfølgende valg i december 2017 vandt uafhængighedspartierne et knebent flertal.
Hvad kan vi forvente?
Ifølge spanske medier vil de syv dommere – der har voteret i fire måneder - ikke dømme de tiltalte efter den strengeste paragraf; oprør mod den spanske stat.
Skal man dømmes for oprør, skal der have fundet voldsanvendelse sted, hvilket det ikke er lykkedes anklagemyndigheden at bevise under den fire måneder lange retssag (fra 12. februar til 12. juni).
Men forventningen er, at de tiltalte vil få hårde fængselsstraffe.
Derfor forventer man store demonstrationer i Catalonien som reaktion på dommen, og spansk politi har i forbindelse med dommen udstationeret 1.800 ekstra betjente i Catalonien.
Hvem er tiltalt – og hvad er de tiltalt for?
Oriol Junqueras: Tidligere regional vicepræsident. Anklagemyndigheden kræver 25 års fængsel.
Carme Forcadell: Tidligere formand for det catalanske parlament. Anklagemyndigheden kræver 17 års fængsel.
Jordi Sanchez: Aktivist, tidligere leder af ANC (Assemblea Nacional Catalana). Anklagemyndigheden kræver 17 års fængsel.
Jordi Cuixart: Aktivist. Tidligere leder af organisationen Omnium Cultural. Anklagemyndigheden kræver 17 års fængsel.
Joaquim Forn: Tidligere regional indenrigsminister. Anklagemyndigheden kræver 16 års fængsel.
Jordi Turull: Tidligere talsmand for den catalanske regering. Anklagemyndigheden kræver 16 års fængsel.
Raul Romeva: Tidligere regional ”udenrigsminister.” Anklagemyndigheden kræver 16 års fængsel.
Dolors Bassa: Tidligere regional arbejdsminister. Anklagemyndigheden kræver 16 års fængsel.
Josep Rull: Tidligere regional territorial-minister. Anklagemyndigheden kræver 16 års fængsel.
Carlos Mundó: Tidligere regional justitsminister. Anklagemyndigheden kræver 7 års fængsel.
Meitxell Borrás: Tidligere regional minister for offentlig administration. Anklagemyndigheden kræver 7 års fængsel.
Santi Vila: Tidligere regional erhvervsminister. Anklagemyndigheden kræver 7 års fængsel.
Hvad med Carles Puigdemont?
Cataloniens daværende præsident flygtede sidst i oktober 2017 ud af Spanien og bor i dag i Belgien.
Den spanske anklagemyndighed har forsøgt at få ham udleveret til Spanien, men efter en tysk domstol afviste at udlevere Puigdemont til Spanien til retsforfølgelse for oprør, trak Spanien arrestordren tilbage.
Men hvis Puigdemonts kolleger – som forventet – bliver idømt fængselsstraf, så er det sandsynligt, at den spanske anklagemyndighed med dommene i ryggen vil gøre et nyt forsøg på at få ham udleveret.