Spaniens vigtigste retssag: Cataloniere risikerer 25 års fængsel for oprør

Tolv politikere og aktivister skal for Spaniens højesteret i dag.

"Selvbestemmelse er en ret, ikke kriminelt", lyder parolen under en demonstration i Barcelona i februar 2019. (Foto: lluis Gene © Scanpix)

'Det er den vigtigste retssag i Spanien, siden demokratiet blev genoprettet i kølvandet på diktator Fransisco Francos død i 1975.'

Sådan beskriver den spanske højesteretsformand, Carlos Lesmes, retssagen mod tolv catalanske politikere og aktivister, der i dag skal for Spaniens højesteret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ni af de tolv har siddet fængslet i mere end et år. De er anklaget for oprør mod den spanske stat, fordi de i flere år organiserede og planlagde en proces, hvis mål var at ”ødelægge den forfatningsmæssige orden” og ”løsrive Catalonien fra den spanske stat”, som anklageskriftet formulerer det.

Den 1. oktober 2017 arrangerede de tiltalte en ulovlig folkeafstemning om, hvorvidt regionen Catalonien skulle løsrives fra resten af Spanien.

Herunder kan du se, hvorfor catalonierne ønsker selvstændighed.

'De lukkede vores mund med fængsel'

Separatister med catalanske flag protesterer, mens den tidligere catalanske minister Raul Romeva og otte andre fanger bliver flyttet fra fængsler i Catalonien til Madrid forud for retssagen i højesteret. (Foto: SUSANNA SAEZ © Scanpix)

De anklagede fastholder, at det var deres demokratiske ret, og at hele retssagen er politisk motiveret.

- Vi har længe ønsket at blive hørt, men de lukkede vores mund med fængsel, siger en af de fængslede, den catalanske politiker Raul Romeva.

Sagen er oppe på de højeste nagler, da de tolv politikere og aktivister risikerer mellem 7 og 25 års fængsel.

Og den har på forhånd kastet Spanien ud i en af de alvorligste politiske kriser siden Francos diktatur sluttede.

En af de voldsomste politiske kriser

Demonstranter for et uafhængigt Catalonien i Barcelona i oktober 2017. (Foto: QUIQUE GARCIA)

Konflikten kulminerede i efteråret 2017, da de anklagede cataloniere gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse, som på forhånd var dømt ulovlig af den spanske forfatningsdomstol i Madrid.

Voldsomme billeder fra Cataloniens største by, Barcelona, gik verden rundt: Spansk politi smadrede ruderne til et valgsted, og der udbrød kampe mellem politi og vælgere. Adskillige blev såret under sammenstød på valgdagen.

Resultatet af afstemningen var, at 90 procent af den catalanske befolkning sagde ja til at løsrive sig fra resten af Spanien. Kun 43 procent af catalonierne valgte dog at stemme.

26 dage senere erklærede Catalonien sig alligevel uafhængigt, men uden anerkendelse fra den spanske stat eller det internationale samfund.

Som reaktion på en af de værste politiske kriser i nyere spansk historie skred den spanske regering i Madrid ind og overtog kontrollen med Catalonien fra regionalpolitikerne.

Catalanske politikere på flugt

Cataloniens tidligere leder, Carles Puigdemont, forlader et fængsel i Tyskland i april 2018, efter en tysk domstol har nægtet at udlevere ham til retsforfølgelse i Spanien. (Foto: Fabian Bimmer © Scanpix)

Den daværende catalanske leder, Carles Puigdemont, flygtede sammen med fem catalanske ministre ud af landet, og i dag bor Puigdemont i Belgien.

Spaniens højestreret trak sidste år en international arrestordre mod Puigemont tilbage. Det skyldtes, at en tysk domstol nægtede at udlevere Puidgemont til retsforfølgelse for oprør.

Men der er næppe nogen tvivl om, at de spanske myndigheder vil anholde og retsforfølge Cataloniens tidligere præsident og de fem tidligere ministre, hvis de vender tilbage til Spanien.

'Århundredets retssag'

"Frihed til politiske fanger", står der på banneret under en demonstration forud for retssagen i højesteret. (Foto: lluis Gene © Scanpix)

Spanske medier kalder retssagen, der begynder i dag, for "århundredets retssag".

Flere højtstående catalanske politikere er blandt de tolv på anklagebænken, herunder den daværende vicepræsident i Catalonien, Oriol Junqueras.

Sideløbende bliver der ved lavere domstole ført retssager mod andre catalanske politikere og politibetjente for deres roller ved den ulovlige folkeafstemning for halvandet år siden.

De anklagede får opbakning af Cataloniens nuværrende leder, Quim Torra, der siger, at de "ikke har begået nogen ulovligheder", men blot har udøvet deres demokratiske ret.

Han opfordrer Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, til at forhandle med Catalonien om en løsrivelse.

'En dom vil for altid veje tungt'

Raul Romeva på vej til Cataloniens parlament i Barcelona efter folkeafstemningen. (Foto: Rafael Marchante © Scanpix)

Men det catalanske krav om en folkeafstemning om uafhængighed er hele tiden blevet afvist af regeringen i Madrid med henvisning til, at landets forfatning forbyder det.

Til gengæld siger den spanske premierminister, at han er åben over for at give Catalonien mere selvbestemmelse.

Den fængslede catalanske politiker Raul Romeva siger til Reuters, at han kun ser ét muligt udfald af retssagen, nemlig frifindelse.

- En dom vil for altid veje tungt i historien og tungt over Spaniens fremtid, siger politikeren, der også tidligere har siddet i Europa-Parlamentet.

En afgørelse ventes tidligst at falde i slutningen af juni. Retssagen er offentlig og vil blive transmitteret på spansk tv.

Facebook
Twitter