Spionage og stedfortræderkrig: Derfor strides Iran og Saudi-Arabien

To af Mellemøstens stormagter kæmper mod hinanden på regionens slagmarker såvel som på sociale medier. Konflikten udspiller sig også i Danmark.

Iran og Saudi-Arabien har bekæmpet hinanden i årtier. (Foto: Simone Cecilie Møller)

Sabelraslen. Propagandakampagner. Droneangreb mod olieanlæg.

Den seneste tid har budt på flere klare eksempler på, at Iran og Saudi-Arabien befinder sig i en betændt konflikt med hinanden, der rækker ud over deres landegrænser.

Konflikten ser også ud at være kommet til Danmark, efter nyheden om, at efterretningstjenester fra de to lande angiveligt har spioneret i Danmark.

- Vi vil på ingen måde acceptere, at der finder stedfortrædende krig sted på dansk jord, lød reaktionen i mandags fra den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

Men hvor normalt er det, at de to lande krydser klinger i udlandet? Og hvad ligger der til grund for fjendskabet?

Det kan du blive klogere på i det følgende.

Årtiers rivalisering

Både Iran og Saudi-Arabien bruger deres militære muskler til at få indflydelse i regionen. (Foto: TIMA AGENCY © Scanpix)

Iran har haft et anspændt forhold til en række lande siden den islamiske revolution i 1979, hvor det undertrykkende og amerikansk-støttede monarki blev væltet og erstattet af et shiamuslimsk styre.

Under det diktatoriske og ligeledes undertrykkende religiøse styre har Iran fået et forværrret forhold til en række lande.

Det gør sig i den grad gældende i forhold til det sunnimuslimske Saudi-Arabien på den anden side af Den Persiske Golf.

Iran og Saudi-Arabien ligger på hver sin side af Den Persiske Golf. (Foto: Maps4News)

Hvor Saudi-Arabien i århundreder havde indtaget en særlig position i den muslimske verden som islams vugge, blev dette udfordret af Irans nye styre. Her introducerede iranerne en helt ny form for politisk ideologi og styreform, som man ønskede at eksportere til andre dele af regionen.

Samtidig proklamerede lederen af den islamiske revolution, Ayatollah Ruhollah Khomeini, at islam og monarki var to uforenelige størrelser.

Ayatollah Khomeini ledede den islamiske revolution i Iran i 1979. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Noget, som kongeriget Saudi-Arabien så som en direkte trussel.

- Siden da har konflikten bølget frem og tilbage, siger Rasmus Elling, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i Iran.

Det seneste årtis ustabilitet i Mellemøsten har givet Iran og Saudi-Arabien flere slagmarker at udkæmpe deres konflikt på.

Det gælder i høj grad gennem såkaldte stedfortræderkrige, der er kendetegnet ved, at store magter støtter hver sin side af en væbnet konflikt med eksempelvis våben - uden selv at gå direkte ind i kampene.

Den mulighed er opstået i blandt andet Irak, hvor den amerikanske invasion i 2003 førte til, at landets sunnimuslimske diktator, Saddam Hussein, blev væltet.

Det ændrede magtbalancen i Irak, hvor størstedelen af befolkningen - ligesom i nabolandet Iran - er shiamuslimer.

Og siden er den iranske indflydelse i nabolandet kun taget til. Samtidig har det arabiske forår i 2011 budt på usikkerhed i store dele af Mellemøsten, hvor både Iran og Saudi-Arabien har forsøgt at udvide deres magt, påpeger BBC.

Min fjendes fjende...

Iran støtter de såkaldte houthi-oprørere i Yemen, der er i krig med Saudi-Arabien. (Foto: Khaled Abdullah © Scanpix)

Verden er i øjeblikket vidne til et magtpolitisk spil mellem de to regionale stormagter, fortæller Rasmus Elling.

- Det handler om kontrollen med Mellemøsten og Den Persiske Golf, fortæller han.

- Det er en konflikt, der udspiller sig gennem mange forskellige midler – herunder stedfortræderkonflikter, hvor Saudi-Arabien og Iran står på hver sin side, siger lektoren, der peger på Syrien, Libanon, Yemen og Irak som eksempler.

Det betændte forhold mellem de to lande er blevet mere synligt i de senere år, påpeger lektoren. Og det er ikke blevet mindre betændt af, at Saudi Arabien har meldt sig klar til at tage kampen ind på Irans territorium.

- Det har iranerne opfattet som en trussel om saudisk støtte til militante grupper blandt de etniske mindretal og separatistorganisationer som ASMLA, siger lektoren med henvisning til gruppen Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz.

Den repræsenterer et iransk-arabisk mindretal, der kæmper for, at det sydvestlige Iran løsriver sig. Den danske afdeling af gruppen kom i høj grad i fokus, da den hyldede et angreb mod en iransk militærparade, der kostede mindst 25 personer livet.

Mulig saudiarabisk støtte til sådanne militante separatistgrupper bliver set som en trussel om arabisk krigsførelse mod Iran. Omvendt mener Saudi-Arabien, at Iran støtter shiamuslimske grupper i kongeriget, siger Rasmus Elling.

- Man bruger altså hinandens mindretal som pressionsmiddel i den her indirekte kamp mellem de to lande.

Forholdet mellem de to stormagter er blevet forværret i løbet af det seneste årti.

Det ses eksempelvis ved, at Saudi-Arabien i de senere år har nærmet sig Israel. I 2017 tog Israel et uhørt skridt og meldte, at landet ville dele efterretninger med Saudi-Arabien.

Et skridt, der var opsigtsvækkende, da de to lande historisk havde haft et mildest talt anstrengt forhold til hinanden og aldrig havde haft diplomatiske relationer.

Målet var at stå stærkere mod "truslen" fra Iran, lød udmeldingen fra toppen af den israelske hær.

Ekstraordinær sag i Danmark

Det er altså meget normalt, at Iran og Saudi-Arabien bekæmper hinanden, men det er ikke noget, man er vant til at se på europæisk jord.

Når kampen foregår i Europa, er det som regel gennem sociale eller traditionelle medier.

- Her sponsorerer Saudi-Arabien kampagner mod iranerne, siger Rasmus Elling, der peger på, at Saudi-Arabien blandt andet menes at have skudt penge i en Iran-kritisk tv-station i England.

Men trods en løbende kamp mellem landene er der tale om noget ekstraordinært med den såkaldte spionagesag, som i øjeblikket udspiller sig herhjemme, siger lektoren.

Her er tre eksil-iranere sigtet for at have spioneret i Danmark på vegne af Saudi-Arabien. De nægter sig alle skyldige. Derudover er en iransk føringsofficer også blevet sigtet.

- Det er en spektakulær sag i den forstand, at der ikke er mange eksempler på det her i Europa, siger Rasmus Elling.

Han peger på, at der tidligere i historien er set eksempler på, at iranske efterretningstjenester er gået efter enkeltpersoner.

- Men her er der tale om to efterretningstjenester mod hinanden gennem enkeltpersoner.

Bruger milliarder

Aramco olieanlægget i Abqaiq i det østlige Saudi-Arabien blev udsat for et droneangreb i september sidste år. (Foto: HAMAD I MOHAMMED © Scanpix)

Saudi-Arabien indtog i 2018 tredjepladsen over lande i verden, der brugte flest penge på militært udstyr. Her estimerer man, at der blev spenderet knap 560 milliarder kroner, beretter New York Times.

De penge er blandt andet brugt på krigen i Yemen. Her kæmper en koalition anført af Saudi-Arabien mod de såkaldte houthi-oprørere, som er en shiamuslimsk milits, der støttes af Iran.

Konflikten er gået ind i sit femte år og har udløst en enorm humanitær krise med titusinder af dødsfald og kritik af den arabiske koalition for at være skyld i uforholdsmæssigt mange drab på civile.

Krigen i Yemen har kastet landet ud i en humanitær krise med omfattende problemer med underernæring. (Foto: Yahya Arhab © Scanpix)

New York Times påpeger, at houthierne har langt færre muskler at gøre godt med, men droneangreb har givet oprørerne muligheden for billige angreb, der kan koste modparten mange millioner.

Det fik Saudi-Arabien at føle i september, da droneangreb mod to oliefaciliteter betød, at landets olieproduktion i en periode blev halveret.

Kort tid efter angrebet frigav houthi-oprørere fra Yemen en række droneoptagelser, der ifølge dem viste, at de har været i stand til at omgå det saudiske luftforsvar:

USA var blandt de første til at bakke op om saudiernes mistanker mod Iran:

Trods propagandakrig, spionage og stedfortræderkonflikter vil Rasmus Elling ikke betegne kampen mellem Saudi-Arabien og Iran som Mellemøstens Kolde Krig.

Det skyldes blandt andet, at der i kampen mellem USA og Sovjetunionen var tale om to nogenlunde jævnbyrdige parter, der stod over for hinanden.

- Det er der ikke tale om her. På den ene side har man Saudi-Arabien, som er allieret med verdens klart mægtigste militærmagt i form af USA, siger lektoren.

- Og så har man Iran, der overlever, fordi de udøver deres sikkerhedspolitik asymmetrisk ved for eksempel at have disse stedfortræderkonflikter, der skal forhindre, at konflikten ender på iransk jord.

Facebook
Twitter