For anden gang valgte Norge i går at udvise russere med det argument, at de ikke arbejder som diplomater, men i stedet som efterretningsofficerer i landet.

Sidste år var der tale om tre russere, men i denne omgang er det hele 15 ansatte på den russiske ambassade i Oslo, der er blevet erklæret "uønsket i Norge".

I går kunne NRK så afsløre identiten på fire af de udviste russere. Ifølge mediet var der tale om fire bekræftede russiske efterretningsofficerer fra den russiske militære efterretningstjeneste, GRU.

Gårsdagens udvisning er ikke bare et signal til Rusland, mener Thomas Wegener Friis, der er leder af Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet og forsker i spionage.

- Hvis man bare ville give russerne et skud for boven, så kunne man have taget én enkelt, to eller tre og sendt hjem. Det her er et ret alvorligt slag, siger han.

Det overrasker ikke spionageforskeren, at der blandt andet er tale om personer med baggrund i netop GRU. Ifølge ham er det "helt efter bogen", at GRU har været til stede i den norske hovedstad.

- Norge er et naboland til Rusland og har en ikke uvæsentlig del af sit militær samlet omkring Ruslands grænser.

- Rusland har helt åbenlyse militære interesser i Norge - og der skal GRU selvfølgelig være til stede med 'boots on the ground'.

Har andre værktøjer end diplomater

Det er endnu ikke blevet oplyst, hvad de 15 russere helt konkret har gjort, som har fået Norge til at udvise dem.

I går ville landets udenrigsminister, Anniken Huitfeldt, ikke svare på det spørgsmål, da hun afholdt pressemøde om sagen.

Hun henviste istedet til Politiets Sikkerhetstjeneste (PST), som er Norges svar på Politiets Efterretningstjeneste, som vi har herhjemme. PST henviser dog tilbage til det norske udenrigsministerie, skriver NRK.

Se Anniken Huitfeldt på pressemødet i videoen herunder:

Lederen af afdelingen for kontraspionage i PST, Inger Haugland, udtalte i går til NRK, at de russiske efterretningsofficerer i Norge befandt sig i landet "under diplomatisk dække".

Og præcis hvor grænsen går mellem almindeligt diplomatisk arbejde og spionage er et svært spørgsmål at svare på, fortæller Thomas Wegener Friis.

Men selvom der kan være et overlap, så er der nogle ting, som efterretningsmedarbejderne arbejder med, der adskiller sig.

- Det, som efterretningsofficererne har for øje, som den normale diplomat ikke har, er, at de skal have et øje for et netværk af fortrolige kontakter - og i sidste ende måske også gerne agenter.

- Det er et værktøj, som den normale diplomat ikke nødvendigvis skal kunne beherske.

Udvisninger betyder, at russerne må slukke brande

Hvis man tager turen op i helikopteren og ikke bare ser på Norge, men hele Europa, så er de norske udvisninger kun en mindre brik i et stort efterretningsspil.

- Det er med til hele tiden at holde russerne op på tæerne og hele tiden at trække deres opmærksomhed et nyt sted hen, siger Thomas Wegener Friis.

Han peger på, at russerne har brug for at kunne fokusere på sine efterretningsmæssige kræfter, men det bliver furpurret, når Norge for eksempel udviser 15 ambassadefolk.

- Hver eneste gang den slags ting sker, så skal man i Moskva nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvad der gik galt og kigge nærmere på, hvordan et andet land kunne vide, at det var vores folk?

- Det vil sige, at man er beskæftiget med brandslukning i stedet for at have blikket rettet mod Vesten. Vi skal tænke på, at de russiske efterretningstjenester også kun har 24 timer i døgnet, fortæller Thomas Wegener Friis.

Efter hans vurdering ville et land som Norge i "normale fredstider" blot have valgt at holde øje med de 15 personer i stedet for at udvise dem, som det er sket nu.

Norges udenrigsminister pegede under gårsdagens pressemøde da også på, at landet handler på grund af en forværret sikkerhedspolitisk situation og en øget trussel fra russisk efterretningsvirksomhed.

Ligger i tråd med resten af krigen

Hundredvis af russere er blevet udvist af europæiske lande siden starten af krigen.

Herhjemme blev der for eksempel udvist 15 russere i april sidste år.

- Det ligger fuldstændig i tråd med, hvad vi har oplevet her det forløbende år, siger Thomas Wegener Friis.

- Der er blevet ført en krig, både på slagmarken i Ukraine, der er en økonomisk krig, og så har der været et kæmpe slag på efterretningsfronten mellem de europæiske lande og Rusland.

Selv for en spionforsker er det bemærkelsesværdigt, hvor mange russere der sendes ud af vestlige lande - og hvor stor villigheden er til at fortælle om det fra officiel side.

- På efterretningsfronten er Vestens forhold til Rusland - efter min mening - dårligere end det var til Sovjetunionen under den kolde krig. Det pres, vi med forenede kræfter lægger på de russiske efterretningstjenester, er meget, meget voldsomt.

Du kan høre et interview Thomas Wegener Friis først i gårsdagens udsendelse af P1 Orientering.