Spørgsmål og svar: Hvorfor demonstrerer europæiske dommere i Polen?

DR's EU-analytiker Karin Axelsson svarer her på fire centrale spørgsmål angående Polens retsreformer.

Karin Axelsson er DR's EU-analytiker. (© dr)

I dag ventes flere end 1.000 polske dommere at demonstrere mod regeringens retsreformer.

De får følgeskab af omkring 50 internationale kolleger, heriblandt formanden for dommerforeningen i Danmark, Mikael Sjöberg, der mener, at Polens status som en retsstat er udfordret.

DR's EU-analytiker Karin Axelsson svarer her på fire centrale spørgsmål angående Polens retsreformer.

1

Hvorfor demonstrerer europæiske dommere i Polen?

Dommere fra flere europæiske lande demonstrerer i dag i Polens hovedstad, Warszawa- (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Dommerstanden i Europa har længe været bekymret over tingenes tilstand i Polen og råbt vagt i gevær til deres egne statsledere.

De mener, at den polske regering underminerer domstolenes uafhængighed og dermed retsstaten skridt for skridt ved hjælp af en række reformer. Det, som helt konkret har udløst dagens solidaritetsmarch, er en lov, fremsat og vedtaget i det polske parlament ved sen aftenstid lige før jul.

Loven begrænser de polske dommeres ytringsfrihed, blandt andet ved at forbyde dommerne at indklage polske retsreformer til EU-domstolen. Noget, som regeringskritiske dommere har brugt meget og betragter som en 'redningsplanke' til EU. Dommere på tværs af EU er enige om, at loven bryder helt grundlæggende med retspraksis i EU, fordi dommerstanden til hver en tid har ret til at søge hjælp hos EU-domstolen til at vurdere legitimiteten af nationale love. Men den ret ønsker den polske regering altså at fjerne – ved lov.

Det fik forleden præsidenten for EU-domstolen, Koen Lenaerts, til at ytre ved en debat på Warszawa Universitet, at lande uden en velfungerende retsstat ikke hører hjemme i EU.

2

Hvad går de polske retsreformer ud på?

Polens præsident Andrzej Duda har gennemført flere reformer af retssystemet. Her er han på et pressemøde i 2017. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)

Reformerne er blevet rullet ud gennem de seneste 4,5 år, hvor det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti har siddet ved magten.

Og hvis man spørger den polske regering, går reformerne ud på at gøre op med levn fra kommunismen ved at fjerne 'gammelkommunister' fra magtfulde dommerembeder og højne effektiviteten. Domstolene har været berygtet længe for at være ineffektive, så det har været populært blandt mange polakker.

Hvis man spørger kritikere, mener de omvendt, at regeringen har udnyttet utilfredsheden til at stramme det politiske greb om domstolene. Blandt andet har de udskiftet det magtfulde domstolsråd med regeringsvenlige dommere og øget justitsministeriets og parlamentets magt til at udvælge, fyre og forflytte dommere. De har også forsøgt at tvangspensionere store dele af højesteretsdommerne, som var kendt for at være regeringskritiske.

3

Hvad gør resten af EU udover at demonstrere?

EU-domstolen har flere gange underkendt polske reformer og truet med bøder. Blandt andet satte den en kæp i hjulet for tvangspensioneringen af højesteret, og den har løftet pegefingeren over for den seneste 'mundkurvs-lov'.

Desuden har EU-Kommissionen åbnet en traktatsag mod Polen for at krænke retsstaten, men den kan kun afsluttes med enstemmighed fra resten af EU-landene, og her holder Polen og Ungarn hånden over hinanden, da begge lande har traktatsager mod sig.

Nu prøver man så at indføre en økonomisk sanktion, hvor et land i konkrete situationer kan blive trukket i EU-støtten, hvis de bryder med retsprincipperne. Både Polen og Ungarn er afhængig af massiv EU-støtte, så de kæmper imod. Desuden vil den nye kommission indføre et årligt tjek af alle EU-landes retssystemer og lave en slags barometer eller 'gabestok' om man vil. Men mange mener, det er alt for ineffektivt og lidt i forhold til at få Polen og Ungarn til at ændre kurs.

I øjeblikket undersøger Venedig-kommissionen retstilstanden i Polen, og den forventes at komme med en udtalelse måske allerede i næste uge. Venedig-kommissionen blev dannet lige efter murens fald for at bistå de østeuropæiske lande med at lave demokratiske forfatninger.

4

Kan Polen blive smidt ud af EU?

Dommere fra det meste af Europa deltog ved demonstrationen i Warszawa i dag. (Foto: TOMASZ GZELL © Scanpix)

Nej, der er hverken traktatgrundlag eller egentlig lyst til at smide Polen ud af EU, selvom de fleste øvrige EU-lande er godt trætte af polakkernes opførsel.

Den udbredte holdning er, at Polen er et centralt østeuropæisk medlem af EU, som alt andet lige er nemmere at påvirke inden for samarbejdet end udenfor. Samtidig mener EU, at man ikke skal svigte de mange polakker, som kæmper for retsstaten i Polen.

Polen kommer heller ikke til at forlade EU af sig selv. For trods reformerne og hyppige verbale udfald mod Bruxelles og EU, er der stor opbakning til EU-medlemskab langt op i regeringen. For EU-medlemskabet er lig med indflydelse og ikke mindst en betydelig støttecheck til polsk økonomi.