Startkaos, slaget om Donbas og kampen om syden: Se krigens udvikling måned for måned

I dag er det seks måneder siden, Rusland invaderede Ukraine.

Den ukrainske hær har skiftet stort set alt sit materiel ud i løbet af krigen, så det nu primært består af Nato-materiel. (Foto: AMMAR AWAD © Ritzau Scanpix)

For seks måneder siden, 24. februar i år, krydsede russiske tanks den ukrainske grænse, og krigen var i gang.

Rusland kaldte det en "særlig militær operation", men resten af den vestlige verden var ikke sen til at kalde det en decideret krig, og siden er støtten til Ukraine kommet i en lind strøm.

Men hvad er status seks måneder efter krigens første dag?

Klik dig gennem kortene nedenfor for at se, hvordan krigen har udviklet sig siden 24. februar.

  • 24. februar: Overordnet set kan krigen inddeles i tre faser, forklarer Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, i P1 Morgen. (Foto: DR Grafik)
  • 24. marts: I den indledende fase af krigen, som varede en måneds tid, angreb Rusland lidt kaotisk over det hele, og regnede på daværende tidspunkt med, at invasionen ville gå hurtigt, forklarer Anders Puck Nielsen. Rusland prøvede især at overtage den ukrainske hovedstad, Kyiv. (Foto: DR Grafik)
  • 24. april: Siden var meldingen fra russerne, at fokus var skiftet til at erobre Donbas-området, hvilket handlingerne på slagmarken også viste. (Foto: DR Grafik)
  • 24. maj: Over de følgende måneder var kampene centreret omkring Donbas-området, som består af Donetsk- og Luhansk-regionerne i det østlige Ukraine. (Foto: DR Grafik)
  • 24. juni: Siden krigens begyndelse er våbenhjælp fra Vesten strømmet til Ukraine, og ukrainerne har lavet en kæmpe omstilling af deres militære materiel, hvilket langsomt har skubbet det strategiske initiativ over på ukrainernes side, forklarer Anders Puck Nielsen. (Foto: DR Grafik)
  • 24. juli: For en måneds tid siden blev 'slaget' så rykket til den sydlige del af Ukraine i Kherson-området. Det er sket, efter Ukraine på strategisk plan har fået "initiativretten" og derfor bestemmer, hvor kampene skal foregå, forklarer Anders Puck Nielsen. Det sker, fordi Ukraine har fået styrken til at diktere krigens gang. (Foto: DR Grafik)
  • 24. august: Sådan ser det strategiske kort over Ukraine ud på krigens halvårsdag. (Foto: DR Grafik)
1 / 7

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, vurderer, at Ukraine lige nu står relativt godt rent militært. Det skyldes to ting.

- Der er to bevægelser i den ukrainske hær. Den ene er våbenhjælpen, som ruller ind. Ukraine har måttet lave en komplet omstilling af hele deres materielpark, siden krigen startede.

Ukraines militære materiel var primært fra sovjettiden, da Rusland invaderede 24. februar. Men det materiel er enten blevet ødelagt i kamp eller opbrugt, så omstillingen til Nato-materiel er tæt på at være fuldført.

- Den anden bevægelse er, at de har lavet en mobilisering, som gør, at de har indkaldt en helt masse unge mænd til militærtjeneste, som skal uddannes, før de kan bruges til noget. På den måde øger man antallet af soldater, og det er vi ved at se resultatet af, siger Anders Puck Nielsen.

Hvordan står det til i Rusland?

Rusland har problemer med rekrutteringen af nye soldater, da Putin stadig insisterer på, at der er tale om en "særlig militær operation" i Ukraine, forklarer Anders Puck Nielsen.

- Det betyder, at når russerne insisterer på at kæmpe med sit fredstidsberedskab, så har de ikke muligheden for at bruge værnepligtige og tvinge folk til at være der. Og de har store problemer med soldater, der siger op, når de er trætte af at være i kampzonen. På den måde har russerne rigtig svært ved at finde nok soldater, siger han.

I den daglige efterretningsopdatering om krigen fra det britiske forsvarsministerium lyder det, at det har været dyrt og skadeligt på mange måder for den russiske hær at invadere Ukraine.

- Operationelt lider Rusland af mangel på ammunition, køretøjer og mandskab. Moralen er dårlig i flere dele af deres militær, og deres hær er betydeligt forringet. Deres diplomatiske styrke er formindsket, og de økonomiske udsigter er dystre på lang sigt, skriver det britiske forsvarsministerium.

Mens Ukraine unægtelig mærker, at landet er blevet invaderet, så er der også sket forandringer i det russiske samfund, fortæller Flemming Splidsboel i P1-programmet "Verden Ifølge Gram". Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier i global sikkerhed og verdenssyn med særligt fokus på det postsovjetiske rum.

- Det russiske samfund er også præget af krigen. Det er et andet Rusland, et radikaliseret Rusland og styre, så russerne vågnede også op til et nyt Rusland den 24. februar. Det er et andet Rusland.

- Det Rusland, der var før den 24. februar, kommer aldrig tilbage. Og så er det et Rusland, som er hårdt prøvet på grund af krigen. Det er især de økonomiske og sociale sanktioner, som begynder at slå igennem og påvirker folks dagligdag, siger han.

Få daglige opdateringer om Ruslands invasion af Ukraine i DR's liveblog