Coronaen er nok kommet for at blive i et godt stykke tid, og derfor nytter det ikke noget, hvis Danmark igen og igen bliver nødt til at lukke ned, fordi der mangler nye vacciner mod covid-19.

Det mener statsminister Mette Frederiksen (S), som nu er klar til at slå sig sammen med Israel og Østrig om at bygge nye fabrikker, der kan sikre tilstrækkeligt med vacciner i fremtiden.

På torsdag rejser hun til Israel sammen med sin østrigske kollega, forbundskansler Sebastian Kurz, for at mødes med premierminister Benjamin Netanyahu. Her er målet ifølge statsministeren at få lagt en langsigtet plan og indgå en fælles aftale om at øge netop vaccineproduktionen.

- Jeg glæder mig over, at Danmark kan lave et samarbejde med Israel, der er verdensmester i vacciner lige nu. Det handler om at øge produktionskapaciteten, og det kan godt betyde helt lavpraktisk og helt konkret, at vi sammen bygger fabrikker, siger Mette Frederiksen.

Det er ikke utænkeligt, at danskerne skal vaccineres igen og igen mod covid-19, siger statsministeren:

Kan ende i Israel

Meldingen kommer, efter at Danmark, Østrig og de andre EU-lande i den seneste tid har oplevet flere alvorlige leveranceforsinkelser fra Pfizer/BioNTech, Moderna og ikke mindst AstraZeneca, hvis vacciner er godkendt til brug i EU.

Det betyder, at medlemslandene lige nu mangler millioner af de doser, de ellers har bestilt i fællesskab, og det går simpelthen ikke, understreger Mette Frederiksen.

- Europa er ikke kommet i mål med at vaccinere vores befolkninger i samme takt, som man eksempelvis er i USA, UK og Israel, siger hun med henvisning til, at flere end halvdelen af israelerne har fået det første stik.

I Danmark er det knap 7,5 procent, der er gået i gang med at blive vaccineret.

Det er endnu uvist, hvor i verden fabrikkerne eventuelt kommer til at ligge. Men ifølge statsministeren er det "ikke et urealistisk scenarie", at den danske stat i fremtiden bliver medejer af en fabrik i Israel. Men der kan også komme til at ligge en i Danmark.

- Vi kan ikke blive ved med, hverken i Danmark eller Europa, at have den afhængighed, at vi ikke har vacciner nok. Derfor vil jeg gerne øge produktionskapaciteten. Det kan så være i et direkte samarbejde, hvor vi enten i Danmark, Israel eller andre steder fysisk og konkret understøtter produktionskapaciteten, siger hun.

Svært at bygge ny fabrik

Det er dog ikke nogen ligetil opgave at få etableret en vaccinefabrik.

I sidste uge deltog en række medicinalfirmaer i en vaccinehøring i Europa-Parlamentet, og her understregede flere, at det meget vel kan tage op til tre-fire år at få en helt ny fabrik på plads.

Derudover er det heller ikke nemt, hvis en eksisterende vaccinefabrik skal overtage produktionen fra andre producenter. Alene det at fylde vaccinerne på hætteglas er en kompleks manøvre, og det tager omkring et halvt år at sikre, at fabrikkerne overhovedet er klar til det.

- For at kunne producere andre steder skal man oplære dem. Det tager lang tid, og det tager tid at validere, lød det fra AstraZenecas administrerende direktør, Pascal Soriot.

Men ifølge statsministeren er det nødvendigt, at man allerede nu begynder at forberede sig på en fremtid, hvor folk i flere år skal revaccineres mod covid-19. Og det er også et spørgsmål om sikkerhedspolitik og om at sikre, at Europa kan producere sine egne vacciner uden at være afhængige af andre lande.

Afviser EU-brud

Selvom det kun er Mette Frederiksen og Sebastian Kurz, der på torsdag rejser til Israel, så afviser statsministeren, at hun nu er ved at bryde med det vaccinesamarbejde, som EU-landene har haft siden sommeren sidste år.

Der blev de enige om, at de i fællesskab ville købe coronavacciner, og indtil videre har de forhåndsreserveret omkring 2,6 milliarder doser fra seks forskellige producenter - heriblandt også Johnson & Johnson, hvis coronavaccine står til at blive godkendt senere på måneden.

Til trods for at det var medlemslandene, der selv fastsatte indkøbskriterierne, har strategien i den seneste tid mødt voksende kritik - heriblandt fra statsministeren selv. Selvom hun fortsat mener, det var rigtigt af medlemslandene at købe i samlet flok, så har hun udtalt, at der blandt andet blev lagt alt for meget vægt på prisen under forhandlingerne.

Men i sidste uge blev Danmark og de andre medlemslande enige om at styrke vaccinesamarbejdet, herunder også at udbygge produktionskapaciteten på kontinentet.

- Jeg betragter ikke det her som at bryde ud af det europæiske samarbejde. Det kommer jeg heller ikke til at anbefale, at vi gør. Vi står bedst ved at være med i det europæiske samarbejde, også på vaccineområdet. Men jeg synes, det samtidig er afgørende, at vi afprøver alle andre ideer og strategier – det gælder også herhjemme og i et samarbejde med Israel, siger Mette Frederiksen og tilføjer, at ”ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, er israelerne bare bedst.”

- De er længst i deres vaccineprogram, og det skal Europa i mine øjne tage ved lære af, siger hun.

- Vi kan nå meget med det europæiske vaccinationsprogram, men jeg er ikke sikker på, at vi når hele vejen.

Statsministeren afviser, at hun nu er ved at bryde med EU's fælles vaccineprogram:

EU: Vi kan lære af det nye samarbejde

Danmark og Østrig er dog ikke de eneste medlemslande, der i den seneste tid har valgt at gå nye veje.

Ungarn har på egen hånd valgt at købe ekstra vacciner fra både Rusland og Kina, og Slovakiet og senest Tjekkiet har købt den russiske Sputnik V-vaccine.

Hverken den russiske eller den kinesiske vaccine er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og de er heller ikke blandt de seks vacciner, som medlemslandene har indkøbt i fællesskab.

- Hvis vi ikke havde de russiske og kinesiske vacciner, ville vi have store problemer, lød det ifølge Financial Times i sidste uge fra den ungarske premierminister, Viktor Orban, efter at han selv havde et skud med den kinesiske Sinopharm-vaccine.

Derudover overvejer Polen lige nu at købe den kinesiske vaccine. Men hos Europa-Kommissionen afviser man, at EU-landenes corona-sammenhold trods kritikken er begyndt at slå sprækker.

Tidligere på dagen understregede en talsperson, at det står EU-landene frit for at købe vacciner fra andre producenter end dem, som de i fællesskab har købt fra. Samtidig ser man frem til "at høre om samarbejdet mellem Østrig, Danmark og Israel", som ifølge EU-Kommissionen kan "tilføre værdi til EU's vaccinestrategi".

- Og der er intet medlemsland, der har signaleret, at de på nogen måder ønsker at modtage færre doser fra den fælles vaccinestrategi, understregede talspersonen.