Stefan Löfven bliver igen Sveriges statsminister: 'Det er på et skrøbeligt grundlag'

Stefan Löfven bliver efter en mistillidsafstemning og en regeringskrise endnu en gang Sveriges statsminister.

Stefan Löfven blev i dag genvalgt af det svenske folketing, Riksdagen, som Sveriges statsminister. Her ses han kort efter, at Riksdagens formand har fortalt, at der ikke er et flertal mod Löfven som statsminister. (Foto: CHRISTINE OLSSON © Ritzau Scanpix)

Lederen af de svenske socialdemokrater, Stefan Löfven, bliver endnu en gang Sveriges statsminister.

Det står klart efter en afstemning i det svenske folketing, Riksdagen, tidligere i dag, hvor det lykkedes Löfven at undgå et flertal imod ham.

Dagens afstemning krævede nemlig ikke et flertal for Löfven som statsminister, men blot at der ikke var et flertal imod ham. Det lykkedes ham at undgå et flertal imod sig, da 116 stemte for Löfven som statsminister, 60 afstod fra at stemme, og 173 stemte imod Löfven.

Sådan så det ud, da Rigsdagen i dag havde stemt, om hvorvidt de ønskede Stefan Löfven som Sveriges statsminister. (Foto: 10430 Christine Olsson/TT © Ritzau Scanpix)

Dermed kan den socialdemokratiske leder genindtage posten som Sveriges statsminister, efter han i slutningen af juni trak sig fra posten som følge af et nederlag ved en mistillidsafstemning i det svenske parlament.

- Jeg påtager mig opgaven igen med både forsigtighed og respekt. Jeg kan konstatere, at lederne af den højrekonservative opposition valgte at fælde regeringen uden at have en plan for, hvordan landet skulle styres eller regeres, siger Stefan Löfven.

Det ventes, at han præsenterer sin nye regering en af de kommende dage.

Det bliver ikke nemt for Löfven

Dagens afstemning fandt sted, efter at Sverige i den seneste tid har befundet sig i en alvorlig regeringskrise.

Du kan læse meget mere om baggrunden for regeringskrisen her:

Selvom Löfven snart kan sætte sig på den svenske statsministerpost igen, kan han ikke læne sig tilbage og tørre sveden af panden. Regeringskrisen er nemlig langt fra slut, fortæller DR’s Europa-korrespondent Anna Gaarslev:

- Stefan Löfven har et skrøbeligt parlamentarisk grundlag. Realiteten er, at han formodentligt bygger sit flertal på nogle partier, der ikke blot er uenige om, hvilken retning Sverige skal i, men også har ekstremt svært ved at samarbejde, siger hun.

Ved dagens afstemning var det Socialdemokratiet og Miljøpartiet, der stemte 'ja' til Löfven, mens Centerpartiet og Venstrepartiet stemte blankt. Og det er de to sidstnævnte partier, der kan gøre det svært for Stefan Löfven, forklarer Anna Gaarslev:

- Socialdemokratiet og Miljøpartiet skal basere sit flertal på Centerpartiet og Venstrepartiet, der slet ikke kan fordrage hinanden. Så hvordan det skal strikkes sammen til noget fornuftigt er svært at forestille sig, siger Anna Gaarslev.

Grunden til at Stefan Löfven alligevel sætter sig på statsministerposten igen skal findes ved det parti, der i første omgang kostede ham den, nemlig Venstrepartiet.

- En borgerlig regering ville være et langt værre alternativ for Venstrepartiet. De har opnået, hvad de ville - politisk indflydelse. De bliver taget alvorligt. Derfor stemmer de blankt og ikke imod Löfven i dag, siger Anna Gaarslev.

Sidste gang der skulles dannes svensk regering, efter valget i september 2018, tog det 131 dage. Så lang tid får Rigsdagens partiledere ikke denne gang, lovede formand Andreas Norlén svenskerne i sidste måned. (Foto: Stina Stjernkvist/TT © Ritzau Scanpix)

Finansloven kan blive Löfvens endeligt

Forude venter der altså flere udfordringer for Löfven og hans regering. Til efteråret er det især forhandlingerne om en kommende svensk finanslov, der truer. For det bliver ikke nogen nem opgave med den nuværende politiske situation i Riksdagen.

- Det korte af det lange er, at der er så meget ballade i hans lejr, at det ser meget, meget svært ud, hvis ikke nærmest umuligt, at en socialdemokratisk statsminister skal få gennemført noget, der bare minder om en socialdemokratisk finanslov til efteråret, siger Anna Gaarslev.

Löfven har allerede meldt ud, at han vil trække sig som statsminister, hvis det til efteråret ikke lykkes at få hans finanslov stemt igennem.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk