Steffen Gram: Clinton viser vejen til Trumps frifindelse

Rigsretssager er mere politik end jura, og Republikanerne har lært af fortiden.

Monica Lewinsky var en ung kvinde og praktikant i Det Hvide Hus fra 1995 til 1996. At hun lod sig forføre af USA’s præsident, Bill Clinton, kastede USA ud i dyb politisk krise og førte til den anden rigsretssag i landets historie.

Da sagen var færdig i Senatet, var Bill Clinton blevet frikendt for anklagerne om at have løjet under ed. Sexskandalen blev betragtet som et moralsk anliggende. Og Bill Clinton udviste anger.

21 år senere er præsident Donald Trump stillet for en rigsret - anklaget for magtmisbrug og for ulovligt at modarbejde den lovgivende forsamling. Og Trump udviser ingen anger. Sagen er et fupnummer, siger han. Alligevel hænger de to sager sammen.

I dag siger Mitch McConnell, den republikanske leder i Senatet, at når demokrater og republikanere kunne enes om regler i 1999, så må de regler være gode nok nu.

Så drejebogen for rigsretssagen mod Trump kender vi. Først læses anklagerne fra Repræsentanternes Hus op. Det skete torsdag. Så taler forsvaret, altså Trumps advokater. Så har senatorerne 16 timer til at stille spørgsmål.

Så hvordan vil Mitch McConnell og Republikanerne få Trump frikendt?

Republikanernes plan

Mitch McConnell på vej til Senatet for at modtage tiltalen mod præsident Trump. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix)

For det første har McConnell og Republikanerne flertal i Senatet. 53 mod 47 til Demokraterne og deres allierede. Det betyder, at republikanerne bestemmer reglerne - hvis de kan holde sammen. Og der skal 67 senatorer til for at kende en præsident skyldig og fjerne ham fra embedet.

For det andet har McConnell åbent sagt, at han og republikanerne vil koordinere forsvaret af Trump med Trumps advokater. Det svarer ganske vist til, at nævningene i en retssag samarbejder med den anklagedes forsvar. Og det selvom senatorerne aflægger ed på, at de vil handle upartisk.

For det tredje har Mitch McConnell sagt, at der ikke skal kaldes hverken flere vidner eller hentes nyt bevismateriale ind i sagen. Hvis sagen ikke står stærkt nu efter mange ugers høringer i Repræsentanternes Hus, så skulle Demokraterne have droppet den, siger han.

Men her risikerer McConnell og republikanerne at komme ud på tynd is.

Juridisk siger republikanerne, at sagen allerede har været ført i Repræsentanternes Hus. Og her blev Trump "dømt" ved at sagen rejses i Senatet. Derfor er sagen i Senatet en slags appelsag. Og appelsagen skal føres på grundlag af det, der var kendt under den oprindelige sag. Altså: Ingen nye vidner, intet nyt bevismateriale.

Det argument holder næppe for en grundigere gennemgang. Forfatningen siger, at det er Senatet, der gennemfører og dømmer i en rigsretssag.

Slagsmålet om vidner

Tidligere national sikkerhedsrådgiver John Bolton har rollen som joker i spillet om rigsretssagen mod Trump. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Så er vi tilbage ved spørgsmålet om nye vidner og nyt bevismateriale.

Under Clinton-sagen i 1999 havde de samme slagsmål. Vidner, der bliver trukket gennem afhøringer under ed i Senatet, kan opleve det som overvældende, og resultatet er uforudsigeligt. Der kan komme helt nye uforudsete ting frem.

Det skete under høringerne forud for beslutningen om, hvorvidt præsident Richard Nixon skulle stilles for en rigsret i 1973. En tidligere rådgiver i Det Hvide Hus Alexander Butterfield fortalte, at man i Det Hvide Hus optog alle samtaler i det ovale værelse - også Nixons telefonsamtaler. Det var helt ny viden. Så var Nixons skæbne beseglet, og han gik af, inden rigsretssagen blev en realitet.

Mitch McConnell’s problem bliver, hvordan han kan hægte kravet om en "fair" retssag sammen med demokraternes argumenter om, at der netop skal flere vidner og mere stof til for at få en "fair" sag.

Og han risikerer, at flere republikanske senatorer bryder partidisciplinen. Det gør de enten, fordi de ikke kan leve med Trump, eller fordi de står foran et valg til efteråret. Og der kan vælgerne straffe dem, hvis de ikke går efter en "fair" retssag.

Og der skal bare være fire senatorer, der bryder partidisciplinen. Så henter de nye vidner ind.

Men her har Mitch McConnell og Trumps forsvarere en kattelem - også fra Clinton-sagen. De kan afvise at indkalde nye vidner i selve Senatet. Men de kan optage høringer af nye vidner på video og så vise deres udtalelser i Senatet. Vidnerne i Clinton-sagen, som dog havde afgivet forklaring tidligere, optrådte alle på video.

- Jeg har fra begyndelsen sagt, at jeg altid har følt, at den model, vi brugte under Clinton-sagen, fungerede fint, siger Susan Collins, moderat republikansk senator fra Vermont. Og bruger de den model, kan Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton afgive vidneudsagn. Det kan blive eksplosivt - selvom kun de færreste tror, at han fælder Trump.

Og så er der det næste problem: Det nye materiale, der dukkede op i den forløbne uge. Materialet mere end antyder, at Trump var klar over alt, hvad der skete. Og at amerikanske statsborgere fysisk overvågede den amerikanske ambassadør i Ukraine.

Ingen skal være i tvivl om, at Mitch McConnell vil slås for at holde det ude af sagen, hvis det belaster Trump.

Sådan kan det ende

Donald Trump på scenen ved et vælgermøde i Wisconsin tidligere på ugen. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Så for McConnell handler sagen om at få Trump frikendt så hurtigt som muligt. Det gør han ved at begrænse nye vidner, begrænse nyt bevismateriale, køre sagen så hurtigt igennem som muligt - og holde sig til de regler, der gjaldt under Clinton-sagen.

Der skal 67 senatorer til for at kende Trump skyldig. Det sker ikke. Men i et valgår handler sagen også om vælgerne. Da sagen blev rejst mod Clinton, havde 60 procent af vælgerne en positiv opfattelse af ham - og han sagde undskyld.

Trumps popularitetsscore ligger mellem 40 og 50 procent. Han kalder rigsretssagen for et fupnummer. Og det kan blive Mitch McConnells største problem.

For amerikanerne er i et valgår, hvor Trumps vælgerbase er stabil - men uden at vokse. Og rigsretssagen vil give millioner af amerikanske vælgere anledning til fundere over, om de vil have Trump fire år mere i Det Hvide Hus.

Opdatering: Artiklen er rettet siden sin udgivelse. Det fremgik tidligere, at Monica Lewinsky var praktikant fra 1998 til 99, men det er ikke korrekt. Hun var praktikant fra 1995 til 96. Det var i stedet sagen mod præsident Clinton, der fandt sted i årene 1998-99.