Steffen Gram: Trump knockouter den globale handel

USA's præsident vil være den stærkeste knægt i skolegården. Læs analysen fra DR's internationale korrespondent.

Forestil dig denne scene tirsdag d. 10. december i Geneve: En dommer ankommer til sit kontor. Han forbereder sin sag, hvor et land anklager et andet for at snyde, når de handler sammen. Og der er milliarder af kroner og tusinder af arbejdspladser på spil.

Men - den tirsdag er han alene. Der er ikke flere dommere tilbage. Hans seks kolleger er væk. Hvorfor? Fordi Trump har blokeret for udnævnelsen af nye dommere, når de gamle dommeres turnus er løbet ud.

Hvorfor så det? Fordi Trump lægger an til det endelige knockout mod Den Internationale Verdenshandelsorganisation WTO. For med kun én dommer kan domstolen - og det er appeldomstolen i WTO, jeg taler om - ikke afsige kendelser.

Ergo ophører den vigtigste funktion i WTO. WTO kan ikke afgøre stridigheder. Trump, der afskyr den slags internationale organisationer, får frit løb. Så kan han eller Kina som de stærke knægte i gården vælge deres konflikter - og der er ikke længere nogen til at afgøre dem. Kun den stærkeste.

Og det er en Pandoras æske af konflikter. Trumps konflikter med Kina og vice versa. Læs Huawei og debatten om, hvorvidt man skal bruge firmaets 5G-teknologi. Trumps konflikter med EU - og EU’s konflikter med Trump.

Læs europæisk statsstøtte til Airbus, amerikansk straftold på fransk champagne, franske tasker og ost. Der er Frankrigs beslutning om at beskatte amerikansk hightech-firmaer med en digital skat på tre procent. Og så er der Trumps spritnye toldafgifter på stål og aluminium fra Brasilien og Argentina. Bare for at nævne nogle få.

Hvorfor vil Trump knockoute WTO?

Det hører med til historien, at Trump ikke er den eneste, der har ønsket WTO hen, hvor peberet gror. Også Obama var irriteret over WTO. Men det er Trump, der har boksehandskerne på i dag.

WTO er 25 år gammel. Den har skrevet og styret reglerne for, hvordan man i det globale samfund handler med hinanden. Men hvilke regler gælder? Hvor præcise er reglerne?

Over årene har der udviklet sig to skoler, der ser på WTO på hver sin måde. Den europæiske skole foretrækker et sæt af regler, der kan endevendes og fortolkes. USA foretrækker præcise og nagelfaste regler. Og man forsøgte i mange år at løse WTO’s problemer og forny organisationen. Det lykkedes ikke.

Op gennem årene har USA og EU udkæmpet en række slag i WTO. Og så kom Kina ind i organisationen - som en hund i et spil kegler.

For kineserne fik forhandlet en ordning igennem, så deres økonomi blev kaldt en “udviklingsøkonomi”. Den var altså ikke så avanceret som de vestlige markedsøkonomier.

Kineserne fik at vide, at de skulle koble deres private firmaer fra statens kontrol. Hele kampen om Huawei fortæller, at det ikke er sket, ligesom hele debatten om Kinas tyveri af “intellektuelle rettigheder”. Læg dertil Kinas krav om, at vestlige firmaer i Kina skal overføre teknologisk viden til Kina.

Hvor USA og EU har bekæmpet hinanden undervejs, så er de rimeligt enige om, at Kina misbruger systemet.

Men EU foretrækker et dårligt system frem for intet system. Trump vil helst have fjernet systemet.

Så hvad sker der nu?

Vi handler mindre med hinanden. Og prisen på vores samhandel vokser. Mellem maj og oktober etablerede verdens 20 største økonomier 28 nye handelsbarrierer. Og det til en værdi af 460 milliarder dollar. Og de nye restriktioner var så meget som 37 procent højere, end de var fra oktober 2018 til maj 2019.

Hvad betyder det? Som sagt, at vi handler mindre med hinanden. At væksten falder. Og det rammer antallet af nye arbejdspladser. Det rammer købekraften over hele verden. Og hvem klarer sig bedst: Det gør de stærkeste.

Endelig skal man lægge det til, at sanktioner og nye toldbarrierer oftere og oftere bliver brugt politisk for at straffe et land økonomisk.

Det betyder, at den globale handel bliver sværere og sværere at forudsige, at styre og langt mere politisk. Det betyder, at den måde, man verden over har produceret og handlet på i de sidste mange år, risikerer at blive brudt op. Og når konflikterne dukker op, er der ikke længere nogen domstol, der kan dømme. Det kan kun den stærkeste.

Det risikerer den britiske premierminister Boris Johnson at opleve, hvis han vinder valget, trækker Storbritannien ud af EU - og skal forhandle en handelsaftale med Trump.