Steffen Gram: Trump på rejse – med USA først

Analyse. Præsident Trump vil ikke forpligte sig til klima-aftalen. Han bekræftede heller ikke NATO's musketer-ed, men undgik fejltrin på sin jomfrurejse.

USA's præsident, Donald Trump, taler til amerikanske soldater og deres familier på Sigonella-basen efter G7-topmødet på Sicilien. (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Præsidenter, statsministre med deres skarer af rådgivere er rejst. Det massive opbud af politi og militær er trukket bort fra de smalle veje og stræder i de små byer på Siciliens østkyst. Turisterne søger ned til de små cafeer i Taormina, der nu er åbne igen.

Og det italienske formandskab for G7 kan se tilbage på et topmøde, der ikke gik, som man ønskede det. For det lykkedes ikke at få USA’s præsident Trump til at forpligte sig til den internationale klima-aftale, som 195 nationer indgik i Paris i 2015.

I næste uge vil Trump beslutte, om USA forlader Paris-aftalen, mens de øvrige 6 G7-lande alle har bekræftet deres absolutte støtte til Paris-aftalen.

Det er en uenighed, der er usædvanlig i G7-sammenhæng, hvor uenigheder enten plejer at være ryddet af vejen før selve topmødet eller være fjernet fra dagsordenen.

Som Angela Merkel sagde: ”Forhandlingerne om klimaet var utilfredsstillende!”

Forbundskansler Angela Merkel kaldte klimadrøftelser med præsident Donald Trump "meget utilfredsstillende" efter G7-topmødet på Sicilien. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)

Da det kom til handel – og konflikterne mellem Trump og omverdenen, når det handler om frihandel – nåede parterne til en form for kompromis. G7 har fastholdt tidligere communiqueérs ordlyd, der siger, at man forbyder protektionisme.

Men de 6 af G7-lederne anerkender Trumps holdning og skriver i en indrømmelse til Trump, at man ikke vil acceptere ”unfair handelsmetoder”! Et nøgleord for Trump.

Italienernes ønske om at få migration og flygtninge med som fokusområde i den afsluttende erklæring blev skudt ned af amerikanerne allerede inden topmødet. Det italienske argument om, at man mere aktivt skulle udvikle afrikanske økonomier og at mobilitet er med til at skabe vækst får 4 punkter i den afsluttende erklæring.

Hvad blev de så enige om på G7?

De blev enige om principperne for det internationale samarbejde, enige om at styrke samarbejde og kamp mod terror. Der skal lægges pres på

internetudbydere, så de blokerer materiale af ekstremistisk karakter og underretter politiet. Samarbejdet styrkes, så man får bedre kontrol med de, der f.eks. har kæmpet for Islamisk Stat, så man bedre bliver i stand til at blokere for pengestrømme til ekstremister og terrorister.

Og G7-lederne enedes om en to siders erklæring til bekæmpelse af ekstremisme og terrorisme.

Men topmødet i Taormina vil blive husket for det, man ikke kunne enes om, for en præsident Trump, der kom, lyttede, var uenig og ikke havde til sinds at indgå kompromisser. Det var Amerika – og Trump – først.

PRÆSIDENTENS JOMFRUREJSE

Det var en dramatisk afslutning på en jomfrurejse for den vingeskudte præsident, der stort set har undgået uforudsete fadæser.

Trump fik en royal modtagelse i Saudi-Arabien og gengældte sine værters gæstfrihed. Han afholdt sig fra at tale menneskerettigheder og moralisere. Til gengæld havde han en aftale med om våbeneksport til Saudi-Arabien på 110 milliarder dollars.

Trump havde stærke ord med til de forsamlede muslimske monarker: Slå ned på terrorister, ekstremister og alle, der støtter dem – hårdt og brutalt. Og så et verbalt angreb på Iran, der ifølge Trump sponsorerer terror.

At han er blevet kritiseret for at søge fred gennem oprustning i stedet for diplomati kan ikke komme bag på ham. Der ligger i sig selv et valg.

ISRAEL

I Israel modtog ministerpræsident Netanyahu Trump med åbne arme, begejstret over Trumps udfald mod Iran men bekymret over den amerikanske våbeneksport til Saudi-Arabien.

Man lyttede til Trumps politiske budskab, der ifølge Trump blev støttet af Saudi-Arabiens Kong Salman: At koble fred med palæstinenserne med en israelsk alliance med de sunni-muslimske arabiske regeringer vendt mod det shia-muslimske Iran og dets allierede, først og fremmest Syriens Assad og Hezbollah i Libanon.

Præsident Trumps to første stop forløb efter bogen.

Han holdt sig til manuskriptet og nød tydeligvis den optimisme og positive atmosfære over for ham i mellemøstlige stater, der var godt trætte af præsident Obama.

VATIKANET

Det skal være enhver forundt at blive benovet i Vatikanet – specielt på vej til audiens med Paven. Og præsident Trump forekom overvældet, da han efter en lang tur gennem Vatikanets pragt nåede Pave Frans.

Pave Frans poserer med Donald Trump, Melania Trump, Trumps svigersøn og rådgiver Jared Kushner samt Ivanka Trump i Vatikanet. (Foto: OSSERVATORE ROMANO © Scanpix)

Et par akavede øjeblikke før deres møde blev til mere afslappede minutter efter deres 30 minutters samtale, kun overværet af en tolk.

Pave Frans talte bl.a. om miljøet og klimaet – og symbolikken lå i gaven til Trump: Pavens argumenter for at beskytte klimaet. Trump, der forærede Pave Frans en førsteudgave af Martin Luther Kings bøger, svarede, at han nok skulle studere Pavens skrifter.

Tredje stop på rejsen var også gået godt – selvom Trump var på vej ind i konfliktfyldt territorie med klimadebatten.

BRUXELLES

Præsident Trumps besøg blev akavet i Bruxelles – i EU og specielt i NATO.

Forud for besøget havde Trump kritiseret sine NATO-allierede for ikke at betale nok til det fælles forsvar. Han havde talt positivt om Brexit, positivt om Marine le Pen, negativt om EU og Bruxelles. Han havde kritiseret det tyske handelsoverskud med USA gentagne gange og truet med gengældelse mod dem, der – som han siger – udnytter de internationale handelsaftaler til at stjæle amerikanske arbejdspladser og produktion.

Så de europæiske ledere i både EU og NATO var bekymrede, skeptiske, måske en anelse nedladende og optændte af behovet for at undervise den nye præsident i, hvordan Europa – og verden - virkelig hænger sammen.

Kommissionsformand Juncker nedtonede senere Trumps hvasse kritik af Tyskland som handelspartner. Trump nedtonede til gengæld ikke sin kritik af de NATO-allierede, der ikke betaler deres 2 procent. Han forelæste for de uartige, der havde svært ved at finde grimasser, der kunne passe.

Og så undlod Trump helt firkantet at bekræfte USA’s garanti af NATO-pagtens artikel 5, der forpligter det fælles forsvar.

Tilbage fra Trumps rundrejse i Europa står indtrykket af en præsident, der kommer med helt sin egen dagsorden, hvor ”plejer” og ”gamle allierede” ikke betyder det store.

Han kommer med rådgivere, der har travlt med at ”oversætte” og ”forklare” ham til omverdenen – og en sikkerhedsrådgiver, der under en briefing for amerikanske journalister greb ind og sagde, at præsidentens beslutninger tager afsæt i ”Amerika først!”

Det er også åbenbart, at Trumps administration stadig ikke fungerer optimalt, at han mangler nøglepersoner for at få sit bureaukrati til at fungere.

Men Trump holdt sig disciplineret langt fra den amerikanske presse og sikrede derved, at hans dagsorden og budskaber ikke blev forplumret i det hjemlige rod. Og han deltog ikke i de cocktail-parties og ”lær-hinanden-at-kende-arrangementer”, der plejer er følge i kølvandet på rejser som denne.

Men de frygtede fejl, som blev debatteret forud for Trumps rejse, begrænsede sig til beskedne fejltrin på den mere kosmetiske side – som Melania Trump, der viftede gemalens hånd væk, da han ville tage den.

STØJEN FRA WASHINGTON

Men i baggrunden larmede støjen fra en administration i kaos tilbage i Washington konstant.

Der var den belastende lækage af informationer fra den britiske efterforskning af terror-aktionen i Manchester, som kom efter Trumps eget misbrug af oplysninger om IS, leveret af formentlig israelsk efterretningstjeneste.

Der var nyheden om, at Trumps svigersøn, Jared Kushner først var mål for FBI-undersøgelse.

Så kom nyheden om, at Kushner tilbage i december talte med den russiske ambassadør om at etablere en direkte og ”sikker” forbindelse til Kreml, for at tale om fælles initiativer i Syrien og på det økonomiske område.

Der var det politiske nedfald fra offentliggørelsen af det amerikanske budget, som Trumps Hvide Hus gerne vil have vedtaget. (Det får man ikke.)

Der var det politiske slagsmål i det republikanske parti efter Trump-administrationens seneste forslag til en sundhedsreform. 23 millioner lavtlønnede amerikanere risikerer at miste forsikring over de kommende år.

EUROPÆISK SELVSIKKERHED

Men på baggrund af den amerikanske delegations lejlighedsvise famlen og mangel på den grundige forberedelse, der plejer at karakterisere amerikansk diplomati, har EU-landenes ledere markeret sig med en ny selvtillid.

Og som mine kolleger Ole Ryborg og Karin Axelsson noterede fra Bruxelles forleden, så har bl.a. afklaringen ved Brexit, valget af Trump, valget af Macron og EU’s økonomiske fremgang – alle EU’s fortsatte problemer til trods – skabt et sammenhold, optimisme og selvsikkerhed, ingen havde set komme for bare få måneder siden.

Og som ingen ved, hvor længe vil vare.

Facebook
Twitter