Per Stig Møller med opsang til regeringen: Danmark skal ikke forhindre EU i at finde fælles løsninger

Den tidligere udenrigsminister mener i modsætning til regeringen, at der skal gives penge til de hårdest ramte lande penge, der ikke skal betales tilbage.

Der er mange ting, som truer sammenhængskræften i

EU
i disse år. I hvert fald hvis man spørger den konservative Per Stig Møller, der som Danmarks udenrigsminister fra 2001 til 2010 var dybt
involveret
i europæisk politik.

På de indre linjer har flere kriser, heriblandt flygtningekrisen, hvor over en million mennesker fra især Syrien krydsede den ene europæiske grænse efter den anden uden at blive stoppet, forsuret forholdet mellem medlemslandene.

Udefra er det europæiske samarbejdet under pres fra et uroligt Nordafrika, et utilregneligt Iran, en ulmende konflikt mellem Israel og Palæstina, et hævngerrigt Rusland, et Storbritannien, der prøver at genfinde sig selv efter brexit, og et USA, som opfører sig totalt uforudsigeligt og uden at tage hensyn til Europas interesser.

Derfor er det ifølge den nu pensionerede konservative toppolitiker yderst vigtigt, at

EU
-landene står sammen i den kommende tid og kommer bedst muligt ud af den coronakrise, som i de seneste måneder har sat dem alle over for en historisk recession og kastet tusindvis af borgere ud i
arbejdsløshed
.

Og af den grund bør den danske regering

genoverveje
sin kritiske kurs over for hovedelementerne i den genopretningspakke, som
Europa-Kommissionen
præsenterede i sidste uge.

- Det kan godt være, at der er forskellige dele af genopretningspakken, man ikke kan lide. Men nu skal vi tænke på perspektivet, og det er at få det her til at hænge sammen. I stedet for at melde sig ud og blokere, skal Danmark og de andre sparelande (Sverige, Holland og Østrig, red.) hellere sætte sig ved forhandlingsbordet og prøve at forbedre pakken, siger Per Stig Møller.

- Hvis Europa nu begynder at gå i opløsning, fordi Visegrad-landene (Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, red.) og de sydeuropæiske lande føler sig svigtet, hvordan skal de europæiske lande så klare sig?

Hverdagen er så småt begyndt at vende tilbage igen i Italien, der var blandt de lande i EU, der blev hårdest ramt af coronakrisen. Men landet står sammen med resten af medlemslandene over for en recession af historiske dimensioner. (Foto: Angelo Carconi © Scanpix)

Genopretning på to ben

Genopretningspakken står på to ben:

Det ene er

EU
’s langtidsbudget, som
EU
-
kommissionen
gerne vil øge, så medlemslandene skal betale mere i de kommende syv år for at være med i samarbejdet.

Det andet er en ny genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner, som netop skal gå til at genoprette de hårdest corona-ramte lande og sektorer i unionen. Det er

kommissionen
, der skal ud at låne pengene ved at udstede
obligationer
, og langt størstedelen af milliarderne skal gives som direkte
tilskud
til de hårdest ramte
medlemslande
, der ikke skal betales tilbage.

Den danske regering er dog både imod, at

budgettet
stiger, og at en del af pengene i genopretningsfonden skal gives som
tilskud
. Den vil derimod have, at alle pengene i fonden bliver givet som favorable lån uden krav om nedskæringer, der skal betales tilbage over tid.

- Hvis der skal være en folkelig

opbakning
til
EU
-projektet i Danmark, er det helt
afgørende
, at vi kan have en forventning om, at vi få pengene tilbage igen, når vi giver nogle – og at det bliver gjort ansvarligt. Vi har ikke lyst til at gældsætte os med sydeuropæiske lande, lød det i sidste uge fra Socialdemokratiets
EU
-ordfører, Lars Aslan Rasmussen.

Men langt størstedelen af

EU
’s andre
medlemslande
ønsker et større
budget
end det nuværende. Og store, toneangivende lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien bakker op om, at en stor del af fondsmilliarderne skal gives som
tilskud
– eller gaver, som de også bliver kaldt.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), er ikke enig med sin tyske kollega, kansler Angela Merkel, når det kommer til EU's nye genopretningsfond. Statsministeren mener nemlig, at alle milliarderne skal give som lån. Tyskland vil derimod gerne give en stor del af fondsmilliarderne som tilskud. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vi bør give tilskud

Per Stig Møller understreger, at han sagtens kan følge regeringens argumenter. Både når det kommer til budgetstørrelsen – ”Det er ’business as usual’, at

kommissionen
i modsætning til Danmark vil øge
budgettet
. Vi har altid haft meget intense budgetdebatter” – og til genopretningsfonden.

Det er nemlig især de sydeuropæiske lande, herunder Italien og Spanien, der kan se frem til at få mest støtte fra fonden, som det ser ud nu. De døjer i forvejen med høj

statsgæld
, der gør det dyrt for dem selv at låne penge. Og flere kritikere har påpeget, at de i tide kunne have reformeret deres økonomier, så de var mere modstandsdygtige over for kriser som den, vi står i nu.

- Jeg kan sagtens forstå regeringens overvejelser i forhold til de

tilskud
, for landene kunne jo bare have sørget for, at de var dækket ind ved at have ført en anden form for skatte- og socialpolitik, siger han.

Alligevel mener Per Stig Møller, at regeringen skal droppe sin modstand mod disse

tilskud
, der ikke skal betales tilbage, som på nuværende tidspunkt står til at udgøre 3.730 milliarder i fonden.

- Hvis Danmark står alene tilbage sammen med et eller andet land og nedlægger

veto
, så vil jeg sige, at det skal man ikke. Man skal ikke forhindre
EU
i nu at finde fælles løsninger. Man kan prøve at få dem forbedret og se på forholdet mellem
tilskud
og tilbagebetalingslån. Men at ende med at blokere går slet ikke, hvis jeg skal se på Europas stilling i fremtiden, siger den i dag 77-årige politiker og tilføjer:

- Når man tænker Europa, er man nødt til at tænke i verden. Hvad er risikoen ved vores handlinger, og hvilke negative

følgevirkninger
kan det få, som vi ikke vil have. Udenrigspolitik er at se 20 år frem og ikke bare på i morgen, som regeringen gør nu. Når man ser på, hvordan verden udvikler sig, vil jeg ikke have medansvar for, at
EU
går op i limningen.

'De sparsommelige fire' består ud over statsministeren af Østrigs kansler, Sebastian Kurz, Sveriges statsminister, Stefan Löfven, og Hollands premierminister, Mark Rutte. Her ses de fire tidligere på året under et møde med kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel. (Foto: pool © Scanpix)

Der kommer også en dag efter i morgen

Per Stig Møller peger på, at vi historisk set har haft gode erfaringer med at påvirke vores

naboland
Tyskland. Det bør vi også gøre her.

- Vi har fået gode resultater ved at gå tæt på Tyskland og forklare dem det ene og det andet. Så har de altid imødekommet os på den ene og den anden måde. Og det er også muligt, at vi kan få nogle indrømmelser her, hvis der er behov for det, siger han.

For hvis ikke regeringen gør det, og hvis ikke den dropper sin nuværende kurs, så frygter Per Stig Møller, at det også kan få alvorlige konsekvenser for vores fremtidige indflydelse i

EU
.

Siden Danmark blev medlem af

EU
i 1973, har vi kunnet lægge os i skyggen af Storbritannien, da vi på mange punkter har været enige med hinanden, når det kommer til
EU
-samarbejdets udvikling. Det er dog slut nu, da briterne har forladt samarbejdet, og derfor er der brug for, at Danmark opbygger nye politiske alliancer i Bruxelles, hvis ikke vi skal køres ud på et sidespor.

- Det vil stille os meget, meget svagt i fremtiden. Det store flertal af lande vil synes, at vi er nogle mærkelige nogle, der ødelægger det europæiske sammenhold. Det vil sige, at når vi har brug for forståelse for vores særønsker, så vil den ikke være der. Derfor skal vi gå ind og forhandle og påvirke processen i stedet for at blokere den. Der kommer også en dag efter i morgen, siger Per Stig Møller.

Forhandlingerne om

EU
's genopretningspakke går i gang fredag den 19. juni.

Danmarks tidligere udenrigsminister mener, at regeringen bør se på genopretningsplanen i et længere perspektiv. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)
Facebook
Twitter