Stigning i ebola-tilfælde i DR Congo vækker bekymring

Sundhedsminister i DR Congo, Oly Ilunga, ser til med bekymring, mens antallet af smittede stiger.

I dele af Afrika er der tradition for, at afdødes pårørende vasker og rengør ligene. Men liget af en, der er død af ebola, er en farlig smittekilde. (Foto: John Wessels © DR ARKIV)

Den østlige del af DR Congo er hårdt ramt et ebola-udbrud, og antallet af smittede fortsætter med at stige.

Det oplyser landets sundhedsminister, Oly Ilunga, der bekymrer sig over de mange registrerede sygdomstilfælde.

- Vi kender endnu ikke det fulde omfang, men vi ved, at sygdommen brød ud i Mangina og er nået til byen Beni, der ligger omkring 20 kilometer fra hinanden, siger ministeren.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udtrykte fredag også bekymring over det stigende antal smittede de seneste uger.

Udbruddet har, siden det startede i august, allerede dræbt mere end 100 mennesker.

Den nye bølge af smittetilfælde er ifølge sundhedsministeren i landet opstået som resultat af samfundets restistens mod de milder, der bliver taget i brug for at håndtere det voldsomme udbrud. Især i Beni er situationen bekymrende, mener Oly Ilunga.

Smitte i en krigszone

Uvidenhed om det dødelige virus har betydet, at dele af befolkningen længe har været mistænksomme mod sundhedsarbejdere udefra. Flere nødhjælpsarbejdere er blevet overfaldet, og nødhjælpsorganisationer har været nødt til at suspendere deres indsats midlertidigt, fordi området omkring Beni, hvor udbruddet centrerer sig, også er en aktiv krigszone.

Mange lokale, som har været i kontakt med ebolasmittede døde, stikker af, fordi de frygter, hvad nødhjælpsarbejderne vil gøre ved dem.

Senest stak en familie af med en en af deres afdøde slægtninge, fordi de selv ville begrave ham, men liget af en, der er død af ebola, betragtes som en af de farligste smittekilder.

Dagen efter, at familien var stukket af mødte flere af de pårørende op på sygehuset for at blive vaccineret. Her påstod de, at de ikke havde været i kontakt med liget.

I flere områder i Afrika er der ellers tradition for, at den afdødes pårørende vasker og rengør liget, fortæller Patrick Kyana, der bor i Beni.

- Det er en vanskelig situation. Kan du forestille dig, at din søn dør, og nogle fremmede så kommer og nægter dig at hjælpe til ved begravelsen? I Afrika har vi stor respekt for døden, siger han.

- Problemet er, at vi ikke har vidst nok om ebola. Vi så bare, at de her Røde Kors-folk kom og tog de døde med sig og begravede dem uden at inddrage de pårørende.

/ritzau/AFP