Stillehavsøer vil sagsøge olieindustri og CO2-udledere for klimaskader

Vanuatu øst for Australien mangler desperat penge til at sikre sig mod ekstremvejr og vandstigninger.

Champagne Beach på Vanuatus største ø Espiritu Santo. (Foto: Jae Lee / Wikimedia Commons)

For en forfrossen efterårstræt dansker er det svært at se andet på billedet herover end prototypen på en paradisø i Sydhavet. Et sted at drømme sig væk til.

Og med forventningen om stort set skyfrie 29 grader, når solen står op over strandene, hængekøjen og det krystalklare vand, ville det sikkert blive en dejlig og Instagram-venlig ferie.

Men for ø-republikken Vanuatus indbyggere, som skal leve der hver dag, er historien en helt anden.

Med november er orkansæsonen gået ind. Og den er kun blevet værre, i takt med at den globale opvarmning tager fart, mener landets regering.

Ekstremvejret er taget til, og øgruppen, hvor mange områder ligger under en meter over havets overflade, er voldsomt udsat.

Det fik ø-gruppens knap 290.000 indbyggere for alvor at føle i marts 2015, hvor den tropiske orkan Pam ramte Vanuatu med vindhastigheder på op til 280 kilometer i timen.

Dermed var der tale om en kategori fem orkan, den heftigste betegnelse i meteorologien.

Mindst 11 døde umiddelbart og flere andre i dagene efter. Omkring halvdelen af ø-boerne blev påvirket af ødelæggelserne, og FN-organet Unesco vurderede, at genopbygningen ville koste knap to milliarder kroner.

Stort set alle afgrøder blev ødelagt

Efterspillet var lige så voldsomt. 96 procent af afgrøderne, som mange af Vanuatus fattige indbyggere er direkte afhængige af, blev ødelagt.

  • En familie står i deres hærgede kvarter dagen efter orkanen Pam i 2015. (Foto: STRINGER © Scanpix)
  • Et luftfoto af ødelæggelserne i hovedstaden Port Vila efter orkanen. (Foto: pool © Scanpix)
  • En kvinde og et barn står op af det kæmpe træ, som næsten faldt ned over deres hjem. (Foto: handout © Scanpix)
  • Indbyggerne begynder oprydningen i hovedstaden. (Foto: handout © Scanpix)
  • 200 km væk fra hovedstaden, i byen Lenakel på øen Tanna, blev bladene blæst af træerne og hjem ødelagt. (Foto: Edgar Su © Scanpix)
1 / 5

Omkostningerne fra orkanen endte med at koste 64 procent af ø-republikkens bruttonationalprodukt det år, sagde Vanuatus udenrigsminister Ralph Regenvanu, da han i går talte til Climate Vulnerable Forum.

Det er en virtuel konference for dem, som er i største risiko fra den globale opvarmning.

Det er stort set umuligt at bevise, at enkelte vejrfænomener direkte skyldes global opvarmning. Det er til gengæld velkendt, at en varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp og dermed energi, hvilket leder til mere nedbør og voldsommere vejr.

Og Vanuatus regering er ikke et øjeblik i tvivl.

Ø-gruppen er blandt de lande, som udleder mindst CO2 i verden per indbygger - mindre end en tiendedel af danskerne. Men den er også blandt de steder, som rammes hårdest af vores andres klimagasser.

- Vanuatu er på frontlinjen af klimaforandringer, selv om vi har haft mindst glæde af den udnyttelse af fossile brændstoffer, som er skyld i den, sagde udenrigsminister Ralph Regenvanu ifølge Reuters.

Verdens første klimaflygtninge

Det viser sig ikke kun i form af voldsomme, ødelæggende orkaner.

Stigende havtemperaturer medfører, at fiskeriet, som ø-gruppen er afhængig af, bliver dårligere, når fiskene vokser og reproducerer sig langsommere og ændrer levesteder i det ændrede miljø.

Havets stigning har også konsekvenser. I 2005 blev omkring 100 landsbyboere på den nordlige ø Tegua kaldt for verdens første "klimaflygtninge", da de måtte rykke ind i landet. Lignende hændelser har fundet sted på Salomonøerne mod nord.

Med til opvarmning hører også forsuring af havene, når de absorberer store mængder CO2, samt kysterosion. Begge dele går blandt andet ud over turismen, endnu en af ø-gruppens store indtægtskilder, når koralrevene ødelægges og udsigterne skæmmes af jordskred.

Alle de konsekvenser af den globale opvarmning har Vanuatu slet ikke råd til at modgå.

Vil sagsøge verden over

Nu overvejer ø-gruppen at gå rettens vej mod de ansvarlige. Det vil sige olieselskaberne, som lever af at levere benzin og olie, og de lande, som afviser at skære nok i deres klimagas-udledning.

Vanuatu søger kampfæller blandt andre nationer med samme klimaudfordringer i sin jagt på erstatning.

- Min regering undersøger alle muligheder for at bruge de retslige systemer forskellige steder i verden - deriblandt under international ret - for at flytte udgifterne for klimabeskyttelse over på olieselskaberne, de finansielle institutioner og de regeringer, som aktivt og velvidende skabte den eksistentielle trussel mod mit land, sagde Vanuatus udenrigsminister i går ifølge The Guardian.

Vanuatu er ikke alene om at stille regeringer og selskaber til ansvar for klimaforandringer.

De amerikanske byer New York City, San Francisco, Oakland og Baltimore har for eksempel sagsøgt adskillige navngivne olieselskaber for deres medvirken til vandstigninger og ekstremt vejr.

Og i maj sagsøgte 10 familier fra hele verden EU for ikke at have ambitiøse nok mål for at minimere CO2-udledningerne.

Svært at sagsøge for kollektivt ansvar

Da DR Nyheder skrev om sagerne i august, vurderede juraprofessor Peter Pagh, som har markeret sig i miljøret, dog ikke, at de havde gang på jord.

Han mener heller ikke, at virksomheder eller regeringer kan tilskrives et juridisk ansvar, med mindre de direkte har overtrådt regler.

- Det vil vende op og ned på systemet, hvis bestemte virksomheder kan dømmes for årsagen til klimaforandringerne. De her firmaer har jo ikke gjort andet end at udvinde olie. Det er borgere og byen, der har brændt det af, sagde Peter Pagh.

Heller ikke direktør i Det Økologiske Råd Claus Ekman mente, at juraen lige nu er velegnet til at håndtere problemstillingen.

- Det er meget svært at placere et ansvar for klimaforandringerne. Når det er summen af vores handlinger, mere end de individuelle handlinger, der skaber problemerne, sagde Claus Ekman.

Greenpeace: Vigtige retssager

Miljøorganisationen Greenpeaces ekspert i internationale klima- og energipolitiske spørgsmål, Jens Mattias Clausen, mener dog, at retssagerne er vigtige at føre.

- Det viser olieselskaberne og de stater, som sponsorerer dem, at de ikke længere bare kan fortsætte med "business as usual" uden at blive straffet for det. Og jeg er heller ikke enig i, at sagerne ikke kan føres, siger han.

Han peger på, at mange af olieselskaberne i årevis har kendt til global opvarmning og aktivt har modarbejdet, at den blev taget alvorligt.

- Det er klart, at det er udfordrende, men det er jo også en juridisk tilgang, som er i sin vorden. Mange af sagerne er "første skud" inden for det her område, siger han.

Der findes godt nok internationale tiltag som Den Grønne Klimafond, som Danmark også er bidragsyder til, der blandt andet skal bruges til klimasikring.

Men dels er den voldsomt underfinansieret i forhold til behovet. Dels er den ikke skabt til at yde erstatning for varig skade.

- Når man ikke længere kan tilpasse sig, hvordan skal man så sikre sig kompensation? Hvis man for eksempel skal flygte fra en ø, taler vi jo ikke om tilpasninger længere - så er det det juridiske begreb "loss and damage" vi er ude i, tab og skader. For så kan den ikke bebos længere, siger han.

Trump skaber igen tvivl om klimaforandringer

Netop i dag melder Den meteorologiske verdensorganisation, WMO, at mængden af drivhusgasser i atmosfæren har nået rekordniveauer.

Det nuværende niveau er sammenligneligt med tilstanden for tre-fem millioner år siden, hvor temperaturen var to-tre grader højere og havets overflade lå 10-20 meter højere, skriver The Guardian.

Nogenlunde samtidig anfægter verdens mest mægtige mand, den amerikanske præsident, Donald Trump, igen global opvarmings eksistens på Twitter, i forbindelse med en kold Thanksgiving-vejrudsigt.

Han trak sidste år USA ud af Paris-klimaaftalen. Her bandt næsten 200 lande sig til at gøre deres til at holde temperaturstigningerne under to grader.

- Brutalt og vedvarende koldt vejr kan slå alle rekorder - hvad er der blevet af global opvarmning, spurgte præsidenten retorisk sine næsten 56 millioner følgere.

Ikke alle har dog samme tilgang. Ifølge en ny FN-rapport om årets fremskridt har 9.000 byer i 128 lande grebet til handling for at nedbringe deres klimaaftryk.

Det samme gælder 240 stater og regioner i 40 lande, samt mere end 6.000 selskaber verden over.