Stillehavsøgruppe stemmer om selvstændighed fra Frankrig

29 år efter den sidste folkeafstemning har indbyggerne i Ny Kaledonien igen mulighed for at løsrive sig.

Der er gang i folkeafstemningen om løsrivelse fra Frankrig på Stillehavsøerne Ny Caledonien. (Foto: THEO ROUBY © Scanpix)

Der er kø ved de 284 stemmesteder i den lille øgruppe Ny Kaledonien, som ligger i Stillehavet, 1200 kilometer øst for Australien.

Her skal de 175.000 stemmeberettigerede indbyggere beslutte, om øgruppen fortsat skal høre til Frankrig, eller om man vil være en selvstændig nation.

Ud fra meningsundersøgelser op til afstemningen, ser der ud til at være et solidt flertal på 63-75 procent for fortsat at være en del af det franske fællesskab.

Der er klare etniske skillelinjer i forhold til, hvad man vil stemme. Blandt den oprindelige befolkning, kanakkerne, stemmer de fleste ja til selvstændighed, mens de franske indvandrere og efterkommere vil holde fast i båndet til Frankrig.

Optøjer med mere end 70 døde

Der har tidligere været spændinger mellem befolkningsgrupperne, og tilbage i 1980'erne var der voldelige optøjer, hvor mere end 70 mennesker døde.

Tilbage i 1987 afholdt man også en folkeafstemning om selvstændighed, men dengang boykottede en stor del af den oprindelige befolkning afstemningen, som endte med et overvældende flertal for at bevare tilknytningen til Frankrig.

I 1998 indgik man Noumea-aftalen, hvor Frankrig overlod stadig flere beføjelser til styret i Ny Kaledonien og lovede den folkeafstemning, som nu er i gang. Hvis det bliver et nej denne gang, giver aftalen mulighed for nye afstemninger i både i 2020 og 2022.

Selvstændighedsmodstanderne mener dog ikke, at der er brug for nye afstemninger, hvis det ender med et solidt flertal imod selvstændighed i dag.

Det frygtes, at folkeafstemningen igen kan ophidse de uenige befolkningsgrupper og det kan ende i nye voldelige sammenstød.

Modtager 10 milliarder kroner fra Frankrig

Efterkommerne af de oprindelige indbyggere, kanakkerne, udgør under halvdelen af de stemmeberettigede vælgere, og nogle af dem forventes også at stemme for at forblive en del af Frankrig.

Ny Kaledonien modtager årligt 1,3 milliarder euro (10 milliarder kroner) i tilskud fra den franske stat.

Den franske præsident Emmanuel Macron har stort set holdt sig ude af valgkampen. Tilbage i maj besøgte han hovedstaden Noumea, og her sagde han dog, at 'Frankrig ville være mindre smukt uden Ny Kaledonien'.

Macron gav samtidig udtryk for bekymring over den øgede kinesiske indflydelse i regionen og risikoen for, at et selvstændigt Ny Kaledonien ville være mål for kinesiske interesser.

Strategisk forpost for Frankrig

Macron forventes at komme med en udtalelse, når resultatet foreligger kl. 23 lokal tid, kl. 13 dansk tid, mens den franske premierminister Edouard Philippe ankommer i morgen for at holde samtaler med repræsentanter for samtlige partier.

Hvis det mod forventning ender med et ja til selvstændighed, vil Ny Kaledonien være det første territorium under fransk overherredømme, som erklærer sig selvstændigt siden Djibouti i 1977 og Vanuatu i 1980.

Udover at være en militærstrategisk forpost for franske interesser i Stillehavet har Ny Kaledonien betydelige naturressourcer. En fjerdedel af verdens kendte forekomster af nikkel, som blandt bruges i batterier og til fremstilling af rustfrit stål, findes i Ny Kaledonien.

Frankrig indtog øgruppen tilbage i 1853 og brugte den oprindeligt som straffekoloni.

Facebook
Twitter