Største humanitære krise siden 1945: Her advarer FN om hungersnød

FN's nødhjælpschef efterlyser flere milliarder dollars for at forhindre historisk sultkatastrofe.

Der er brug for omkring 30 milliarder kroner, hvis historisk hungersnød skal undgås i det nordøstlige Nigeria, Somalia, Yemen og Sydsudan (billedet). (Foto: ALBERT GONZALEZ FARRAN © Scanpix)

Verden står over for en historisk stor sultkatastrofe, lyder det fra FN's nødhjælpschef Stephen O'Brien.

Helt specifikt er det situationen i fire lande, Somalia, Sydsudan, Yemen og det nordøstlige Nigeria, som nødhjælpschefen beskriver som den største humnaitære krise siden FN blev dannet i 1945.

En krise, som han efterlyser hele 4,4 milliarder dollar - eller 30,6 milliarder kroner - til at bekæmpe.

Helt overordnet er det for alle fire lande en blanding af både menneskeskabte og naturskabte kriser, der gør situationen så alvorlig, forklarer Holger Bernt Hansen, der er professor emeritus ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

- Den menneskeskabte påvirkning forstærker og forværrer det, naturen ellers ville have gjort, forklarer han.

Etniske spændinger i Sydsudan

Én million børn i Sydsudan lider ifølge FN af underernæring. (Foto: ALBERT GONZALEZ FARRAN © Scanpix)

I Sydsudan - verdens yngste stat - har det, der startede som et opgør mellem præsidenten Salva Kiir og tidligere vicepræsident Riek Machar, udviklet sig til en borgerkrig, der i stigende grad også har fået en række etniske undertoner, forklarer Holger Bernt Hansen.

Præsidenten Salva Kiir repræsenterer den største etniske gruppe i landet - nemlig dinkaerne - mens vicepræsidenten repræsenterede nuerne.

Riek Machar er i dag fordrevet fra landet, men det har ikke lagt låg på konflikten. Præsident Salva Kiir har brugt hæren som et etnisk redskab og favoriseret dinkaerne. Det har så igen fået frafaldne generaler - fra gruppen af nuere - til at mobilisere sig og sætte sig op mod præsidenten.

- Derudover har den vedvarende uro fået andre etniske grupper til at mobilisere sig og starte egne militser. Så der er opløsning og borgerkrigslignende tilstande - også i de dele af landet, hvor dinkaerne ikke er, forklarer han.

Den politiske uro har ført til, at næsten en fjerdedel af befolkningen er internt fordrevne eller flygtet. Derfor har befolkningen ingen stor modstandskraft, når så den samtidig rammes af tørke.

- Så der er ikke ret meget lys for end af tunnellen i øjeblikket, siger Holger Bernt Hansen.

Derudover er Sydsudans infrastruktur mange steder ikke-eksisterende, hvilket gør det svært for nødhjælpsorganisationerne at nå frem til befolkningen.

Boko Harams hærgen i Nigeria

Den nigerianske region Maiduguri huser 600.000 internt fordrevne flygtninge. Her ses Muna-lejren. (Foto: AFOLABI SOTUNDE © Scanpix)

I Nigeria er det i de områder af landet, hvor den islamistiske terrorgruppe Boko Haram befinder sig, at der er risiko for hungersnød.

Ligesom i Sydsudan har konflikten og kampen mod Boko Haram tvunget mange mennesker på flugt - og selvom Nigeria har haft succes med at trænge Boko Haram tilbage, har de fordrevne ikke meget at vende tilbage til.

- Jorden er udpint, de har ikke oparbejdet såsæd, og alt er ødelagt, forklarer Holger Bernt Hansen.

Nigeria har ellers været advaret om krisens komme af adskillelige nødhjælpsorganisationer, men landet har været tilbageholdende med at tage imod hjælpen og nedspillet konflikten, mener Holger Bernt Hansen.

Ikke nok med, at det nordøstlige Nigeria er presset, så har fortrængningen af Boko Haram og de mange nigerianske flygtninge også skabt problemer for nabolandene Cameroun, Niger og Tchad.

- Hele området omkring Tchad-søen er faktisk præget af den her konflikt og klimaændringerne. Så nok fokuserer man på Nordnigeria, men nabolandene er også meget hårdt ramt, forklarer Holger Bernt Hansen.

Al Shabaab i Somalia

Internt fordrevne somaliske kvinder og børn står i kø til mad fra FN's fødevareprogram WFP i Sorrdo-lejren i hovedstaden Mogadishu. (Foto: FEISAL OMAR © Scanpix)

I Somalia er det ifølge Holger Bernt Hansen i høj grad også en terrorgruppe, der har været med til at sende landet ud i krise - nemlig Al Shabaab.

Hvor Boko Haram i Nigeria er knyttet til Islamisk Stat, har Al Shabaab i stedet rettet fokus mod Al Qaeda. Men konsekvensen af gruppens tilstedeværelse er lige så ødelæggende.

Derudover spiller Somalias nærhed til Yemen også en rolle. Før krisen i Yemen brød ud, flygtede mange somaliere netop til nabolandet, der ligger på den anden side af Aden-bugten. Og flere af de flygtede vender nu tilbage til Somalia, hvor de - særligt de unge - ifølge Holger Bernt Hansen slutter sig til Al Shabaab.

Og foruden spørgsmålet om Al Shabaab, er Somalia også blevet ramt af tørke - ligesom man er det i Etiopien og Kenya - som FN også efterlyser hundredvis af nødhjælpsmillioner til. Alligevel mener Holger Bernt Hansen, at Somalia skiller sig ud på grund af dets skrøbelige tilstand.

- Kenya og Etiopien er også påvirkede af klimaændringerne, men man ser ikke, at folk dør på samme måde, som man gør i Somalia, siger han.

En blodige borgerkrig i Yemen

To yemenitiske mænd går gennem murbrokkerne af et hus ødelagt i en luftangreb fra koalitionen ledet af Saudi Arabien. (Foto: Mohamed Al-Sayaghi © Scanpix)

I Yemen kæmper styrker, som er loyale over for præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi, mod Houthi-oprørere og styrker, som er loyale over for landets tidligere præsident Ali Abdullah Saleh.

Flere tusinde mennesker har mistet livet i borgerkrigen, der var første punkt på dagsordenen, da FN's nødhjælpschef Stephen O'Brien havde foretræde for FN's Sikkerhedsråd og bad om milliardbeløbet til at hjælpe befolkningen i både Yemen og de tre øvrige lande.

- Det er allerede den største humanitære krise i verden, og folket i Yemen står nu over for udsigten til hungersnød, forklarede han.

Konflikten eskalerede tilbage i 2015, da en koalition ledet af Saudi-Arabien - på en forespørgsel fra den afgåede præsident - begyndte at bombe Houthi-oprørerne.

Siden har mange tusinde mennesker mistet livet.

Facebook
Twitter