Danmark bør vise ekstra stor solidaritet med EU-lande som Italien, Spanien og Frankrig, der er blevet særdeles hårdt ramt af coronakrisen. Og hvis Danmark kan hjælpe dem, ved at alle medlemslandene i fællesskab låner milliarder af euro til at genstarte økonomierne, bør vi gøre det.

Det mener De Radikale og Enhedslisten, efter at både den franske og den spanske regering i de seneste dage har talt for, at medlemslandene bør optage fælleslån – og derved også hæfte for gælden i fællesskab – for på den måde at hjælpe de svageste igennem krisen.

- Danmark har en international økonomi, og vi er dybt afhængige af, at tingene fungerer hen over landegrænserne. Derfor mener vi, at fælles gældsstiftelse bør finde sted. Det er i vores egen interesse at vise solidaritet, siger den radikale EU-ordfører, Jens Rohde.

En lignende melding kommer fra Søren Søndergaard, der er Enhedslistens EU-ordfører.

- Vi har ikke noget imod, at man i konkrete tilfælde laver fælles gældsstiftelse med andre EU-lande. Hvis de kan bruge den låne- og kreditværdighed, som EU har – og som stærke lande som Danmark bidrager til – vil vi gerne være med, siger Søren Søndergaard, som dog understreger, at der skal være skarpe kriterier for, hvad lånene kan bruges på.

- Vi vil ikke være med til at bruge Danmarks kreditværdighed på eksempelvis de tyske bilproducenter, olieindustrien eller Orban (Ungarns premierminister, der er under kritik for at indskrænke demokratiet i landet, red.). Men vi vil gerne være med til at låne penge til at støtte eksempelvis den italienske sundhedssektor med at komme på fode igen, siger Søren Søndergaard.

Frankrig: Alle skal være med

Spørgsmålet om fælles EU-lån skal diskuteres, når statsminister Mette Frederiksen (S) i morgen skal holde endnu et videotopmøde med EU's stats- og regeringschefer om konsekvenserne af coronakrisen. Og det er ikke småpenge, der er tale om.

Spanien, hvis økonomi risikerer at skrumpe med mere end 12 procent som følge af krisen, foreslog i begyndelsen af ugen, at medlemslandene gennem fællesobligationer låner op mod 11.200 milliarder kroner, som skal gives i direkte tilskud til at "chokstarte" økonomierne i især de hårdest ramte lande.

Frankrig taler om en genopbygningsfond på omkring 3.700 milliarder kroner. Og i weekenden understregede den franske finansminister, Bruno le Maire, til Jyllands-Posten, at EU-samarbejdet risikerer at falde fra hinanden, hvis ikke alle medlemslande er med til at låne.

Alle medlemslandene har lige nu behov for at låne penge til at finansiere de hjælpepakker, der er blevet vedtaget rundt om i Europa i den seneste tid. Hvor et velpolstret land som Danmark, der har en relativ lav statsgæld, kan låne til en lav rente, vil et land som Italien, hvis statsgæld ligger på 135 procent af bruttonationalproduktet (bnp), have dyrere ved det.

Men ved at de rige og fattige lande låner i fællesskab, vil det kunne sikre mere favorable lån med lavere renter, da der er mere sikkerhed bag.

Det betyder dog også, at alle landene hæfter for gælden, og at Danmark i sidste ende kan ende med at skulle betale for gælden i eksempelvis Spanien eller Italien. Og det afviser den socialdemokratiske regering, som både De Radikale og Enhedslisten er parlamentarisk grundlag for, blankt.

- Danmark støtter ikke fælles gæld, lød det tidligere på ugen fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Regeringen afviser

Ifølge regeringen kan fælles gældsstiftelse og overførsler mellem medlemslandene nemlig ”svække landenes tilskyndelse til at føre sund og holdbar national finanspolitik”.

Men ifølge De Radikale, som under eurokrisen opfordrede de sydeuropæiske lande til at føre ”en ordentlig og ansvarlig økonomisk politik”, kan man bare aftale betingelserne på forkant.

- Derudover har vi siden finanskrisen de facto haft fælles gældsstiftelse i EU. Problemet er, at det er kommet som brandslukningsøvelser gennem krisepakker, når problemerne er opstået. Nu har vi muligheden for at lave gældsstiftelse på forkant, og det er i vores egeninteresse at gøre det. Det kan sikre, at den gæld, vi optager, ikke bliver så dyr, og derudover vil det være et ekstra instrument, som kan føre til en mere fleksibel finanspolitik i det europæiske fællesskab, siger Jens Rohde og tilføjer:

- Regeringen siger, at vi ikke skal hæfte for andres gæld. Men hvis tingene går galt, kommer vi jo alligevel til at arve hinandens ulykker.

V: Et skridt i den forkerte retning

Finansministeren har ikke ønsket at stille op til et opfølgende interview.

Men regeringen har tidligere påpeget, at den genopretningspakke, som EU’s finansministre blev enige om før påsken, indeholder ”andre gode værktøjer til at støtte europæiske økonomier, virksomheder og arbejdspladser”.

Heriblandt lån gennem eurolandenes krisefond, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), og en garantifond, hvor Danmark er klar til at stille garanti for cirka fem milliarder kroner.

Hos SF bakker man op om regeringens kurs.

- Vi bakker op om alle de solidariske tiltag, der er blevet taget for eksempelvis at holde hånden under virksomhederne. Men det vil ikke være rimeligt, at vi skal stå med andre landes regninger, ved at vi skal lave en fælles gældsættelse. Den danske økonomi er også begyndt at blive skrøbelig, så der skal være balance i det, siger SF’s EU-ordfører, Halime Oguz.

Heller ikke hos oppositionspartiet Venstre, som ellers sidder i samme gruppe som De Radikale i Europa-Parlamentet, er der opbakning til fælleseuropæiske lån og gæld.

- Det vil være et meget stort skridt i retning af en føderalistisk udvikling, hvor Europa bliver et land med en fælles finanspolitik. EU består af selvstændige lande, der samarbejder - og viser solidaritet og hjælper hinanden. Men fælles lån vil være at gå for langt, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen, der er enig med regeringen i, at fælleslån kan svække de andre medlemslandes lyst til at føre en ”sund og holdbar national finanspolitik”.

- Det kan ikke være sådan, at vi i Danmark hæver pensionsalderen for at polstre os, mens andre land, der sender folk på pension som 60-årige, så kan forvente, at vi optager fælleslån, når de kommer i økonomisk uføre, siger han.

Her kan du se, hvordan corona-pandemien har slået bunden ud af den globale økonomi: