Stolthed og skepsis: Briter kan få coronavaccine fra næste uge

Som det første land i verden har Storbritannien godkendt vaccine fra Pfizer/BioNTech.

En frivillig træner i at give vacciner i Derby i Storbritannien. (Foto: Lee Smith © Scanpix)

Om få dage kan de første briter få et stik, som store dele af klodens befolkning går og venter med længsel på.

Abi Babalola. (© ap)

Som det første land i verden har Storbritannien givet nødgodkendelse til den vaccine mod coronavirus, som medicinselskaberne Pfizer og BioNTech har udviklet.

- Jeg tror helt klart, at jeg selv og min familie vil tage den, for vi har brug for at komme tilbage til normalen. Jeg har fået nok, siger 40-årige Abi Babalola fra London til nyhedsbureauet AP.

800.000 doser vaccine vil være til rådighed i næste uge, oplyser den britiske regering.

Den har lavet en prioriteringsliste, der viser, hvem der står forrest i køen til det eftertragtede stik i fase 1 af vaccinationsprogrammet:

  1. 1

    Beboere på plejehjem og deres plejere.

  2. 2

    Alle på 80 år og ældre. Sundhedspersonale i forreste linje.

  3. 3

    Alle på 75-79 år.

  4. 4

    Alle på 70-74 år. Ekstremt sårbare personer.

  5. 5

    Alle på 65-69 år.

  6. 6

    Alle på 16 til 64 år, som har underliggende helbredsproblemer, der giver dem øget risiko for sygdom.

  7. 7

    Alle på 60-64 år.

  8. 8

    Alle på 55-59 år.

  9. 9

    Alle på 50-54 år.

Kilde: BBC

Minus 70 grader

Det kan dog blive en udfordring at overholde prioriteringen, påpeger BBC.

Vaccinen skal nemlig opbevares ved minus 70 grader celsius for at kunne holde sig i længere tid.

Derfor vil medicinen, når den kommer til landet, blive kørt direkte til de største hospitaler i Storbritannien, hvor man i forvejen har superfrysere.

Herfra kan vaccinen ifølge BBC kun flyttes en enkelt gang og mindst i partier af 1.000 doser. Derfor er det usikkert, om plejehjem med få beboere i praksis vil få vaccinen først. Der kan simpelthen opstå for stort spild.

Så reelt kan mange plejehjemsbeboere komme til at vente på en vaccine, som er lettere at flytte. Men deres plejepersonale kan tage ind på et hospital og blive vaccineret som nogle af de første.

Avisen The Guardian mener til gengæld, at planen godt kan gennemføres, fordi vaccinen kan holde sig i fem dage ved køleskabstemperatur, før den bliver dårlig.

Hestevæddeløbsbanen Epsom Racecourse uden for London er udset som et af Storbritanniens centre for massevaccination. (Foto: Andy rain © Scanpix)

På grund af brexit

Både Kina og Rusland har godkendt vacciner, de selv har udviklet. Men Pfizer/BioNTechs produkt er den første godkendte vaccine, som er testet efter vestlige standarder. Testene viser, at midlet giver en beskyttelse på 95 procent mod covid-19.

- Jeg er selvfølgelig begejstret og stolt af, at Storbritannien som det første sted i verden har en klinisk godkendt vaccine klar, siger den britiske sundhedsminister Matt Hancock.

Han hævder, at det er brexit, som sætter Storbritannien i stand til at godkende Pfizer/BioNTechs vaccine før alle andre.

Det er dog ikke korrekt.

Storbritannien er nemlig ligesom resten af EU underlagt EU's agentur for medicin, EMA, i hvert fald indtil den 31. december, og den mulighed for at nødgodkende vaccinen, som Storbritannien har benyttet sig af, er også forundt alle andre EU-lande.

Ethvert EU-land kunne altså have nødgodkendt corona-vaccinen før tid, hvis de mente, at det var nødvendigt for at beskytte sine borgere. For eksempel har også Ungarn fået grønt lys til at bruge den russiske corona-vaccine, så længe de holder den indenfor landets grænser.

Man kan dog godt argumentere for, at brexit har givet Storbritannien større politisk frihed til at nødgodkende vaccinen. Resten af EU-landene følger en fælles vaccinestrategi, som EU-Kommisionen holder hånd i. Storbritannien havde også mulighed for at tage del i denne plan, men takkede nej.

Kritik fra EU

Det møder dog nu kritik fra EU, at nødgodkendelsen er kommet så hurtigt.

I en udtalelse siger Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ifølge Ritzau, at agenturets længere godkendelsesproducerer er mere passende. EMA skal godkende vaccinen i EU.

På gaden i hovedstaden kan 37-årige Samantha London sagtens forstå argumentet.

Musikeren Samantha London. (© ap)

- Jeg tror simpelthen ikke på det. Der er så meget, vi ikke ved, og der har ikke været nok test. Jeg tror ikke på, at de (vaccinerne, red.) vil være sikre, og jeg tror, at der er en større agenda bag det hele.

EMA behandler i øjeblikket en ansøgning om en "betinget godkendelse" af vaccinen.

I modsætning til en nødgodkendelse, som den i Storbritannien, er der her tale om en "rigtig" godkendelse. Den kan gives, inden der er langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger.

Det kan ske, hvis fordelene ved en hurtig lancering overstiger de risici, som det indebærer, at der ikke er helt så meget langtidsdata som normalt.

Rettelse: Artiklen er opdateret den 3. december klokken 9.26. I teksten fremgik det, at Storbritannien kun har haft mulighed for at nødgodkende en vaccine på grund af brexit. Det er dog ikke korrekt, og en uddybning er nu tilføjet til teksten.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter