En af Storbritanniens største aviser, The Guardian, blev grundlagt takket være penge, der var tjent på bomuld, plukket af slaver i USA.

Det viser en rapport, der er udarbejdet af uafhængige forskere, som siden 2020 har undersøgt The Guardians forbindelser til slaveri.

Og den viser, at der er forbindelser. Grundlæggeren af avisen, journalist og bomuldskøbmand John Edward Taylor, finansierede avisen tilbage i 1821 med penge, tjent på importeret bomuld, der blev plukket af slaver i USA.

Dermed konkluderer rapporten, at Taylors penge - og dermed The Guardians grundlæggelse - var direkte forbundet med slaveriet.

Det samme gør sig gældende for 9 ud af 11 investorer, der støttede Taylor og grundlæggelsen af avisen.

- Som tusinder af andre britiske institutioner har The Guardian direkte finansielle forbindelser til slavehandlen. Det er en realitet, og den kan ikke bortforklares, siger historiker og tv-vært, professor David Olusoga, der har været med i forskningen bag rapporten.

Ejer beklager dybt

Fonden The Scott Trust, der ejer The Guardian og en række andre britiske medier, undskyldte i går den rolle, som grundlæggeren og de andre støtter spillede i bomuldshandlen.

- Vi beklager dybt. Og vi anerkender, at undskyldningen og delingen af disse informationer kun er første skridt i adresseringen af The Guardians historiske forbindelser til slaveri, siger Ole Jacob Sunde, der er formand for fonden.

Han undskylder også til de samfund, der igennem tiden er blevet påvirket af slaveriet. Og også for de gange, hvor fonden gennem tiden har bakket op om bomuldsindustrien og dermed udnyttelsen af slaveri, skriver The Guardian.

21 Søndag var med, da en britisk familie tog til den caribiske ø Grenada for at undskylde for forfædrenes slave-fortid. Det kan du se her i udsendelsen fra 19. marts 2023.

Ifølge rapporten gjorde Taylor forretninger med flere bomuldsplantager ved kysten omkring de amerikanske delstater South Carolina og Georgia, der havde slaver. Det viser flere log- og regnskabsbøger fra tiden, som forskere har fået adgang til.

Andre af kapitalmændene bag var også medejere af sukkerplantager i den caribiske østat Jamaica, der brugte slaver som arbejdskraft, viser rapporten. En af dem søgte i 1835 kompensation fra den britiske stat for "tab af sin menneskelige ejendom" - hvilket ifølge rapportens kilder var 108 slaver.

Ud over undskyldningen vil fonden investere over 85 millioner kroner, der skal gå til efterkommere af dem, der var involveret i The Guardians grundlæggeres forretninger. Pengene skal gå til projekter i lokalsamfundene, der blandt andet skal bruges på uddannelse og forskning.

Flere opgør med fortiden

The Guardians opgør med sin fortid er ikke det eneste eksempel fra Storbritannien på det seneste.

Tidligere i år undskyldte efterkommere af den rige Trevelyan-familie for, at deres forfædre havde ejet næsten 1.000 slaver på den caribiske østat Grenada i 1800-tallet.

Blandt dem var BBC-journalisten Laura Trevelyan, der besøgte de steder, hvor familien havde ejet slaver.

- Jeg så med egne øjne de torturinstrumenter, som der blev brugt for at holde slaverne tilbage, fortalte hun dengang.

Familien donerede omkring 800.000 kroner, der skulle etablere en lokal fond for økonomisk udvikling på øen.

- Jeg skammer mig, men jeg føler også, at det er min pligt. Man kan ikke reparere fortiden, men man kan anerkende smerten, sagde Laura Trevelyan i den forbindelse:

- Og det kan virke utilstrækkeligt at give pengene næsten 200 år senere. Men jeg håber, vi kan sætte et eksempel ved at undskylde for, hvad vores forfædre har gjort.

Også den britiske skuespiller Benedict Cumberbatchs familie har været genstand for debat. De var nemlig ejere af en plantage med slaver på den caribiske østat Barbados i 1700- og 1800-tallet.

Det har Cumberbatch anerkendt og undskyldt for allerede tilbage i 2007, men flere gange er historien kommet op i igen på de sociale medier, hvor det debatteres, hvorvidt Cumberbatch i dag skal betale en erstatning for de skader, hans forfædre har påført.

Kommissionen på Barbados, der arbejder med den slags sager, har dog afvist, at man har søgt eller er i gang med at søge erstatning fra familien.

Historierne om The Guardians forbindelse til slaveri er en del af avisens projekt "Cotton Capital" (kan oversættes til "bomuldspenge" eller "bomuldskapital", red.), der handler om, hvordan slaveriet formede det nuværende Storbritannien, og hvilken arv det har efterladt.