Storbritannien kom forrest i vaccinekapløbet med Hollywood, held og hurtighed

Over 15 millioner sårbare eller udsatte briter er blevet vaccineret mod covid-19 mindst én gang. Udrulningen sker hurtigere, end politikerne turde håbe.

I Storbritannien har man valgt en helt anden vaccinestrategi end i Danmark. Professor mener ikke, at vi endnu kan se, hvem der har valgt den smarteste strategi. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Da pandemien brød ud sidste år, så mange den amerikanske film 'Contagion', der handler om, hvordan en dødelig pandemi udspiller sig.

En af dem, der sad i sofaen og så Hollywood forudsige, hvordan livet ville være i 2020, var Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock.

Men det var ikke billederne af massegrave, lukkede grænser eller hamstring af fødevarer, der skræmte ham mest. Det var den ballade, der opstod omkring vaccineudrulningen i slutningen af filmen.

Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock, har stået i spidsen for den britiske vaccinestrategi. (Foto: pool © Scanpix)

- I filmen er det tydeligt, at det mest pressede tidspunkt omkring vaccinationsprogrammet ikke er, før den rulles ud (..) men bagefter, hvor der er en kæmpe diskussion om, hvem der skal have den først, siger Matt Hancock til LBC.

Selvom sundhedsministeren ikke vil sige, at filmen var hans 'primære kilde til rådgivning', ændrede han bestillingen af Oxford/AstraZeneca-vaccinen fra 30 millioner til 100 millioner doser, da han havde set den færdig.

- Jeg vidste, at når vaccinen viste sig at virke, så ville efterspørgslen på den være enorm. Vi ville være nødt til at være klar til at vaccinere alle voksne i landet, og jeg ville ikke lade mig nøjes med mindre end det, siger Matt Hancock i dag om beslutningen, han tog sidste forår.

15 millioner første stik

Det var ikke inspirationen fra Hollywood, der gjorde det alene. Men i øjeblikket er Storbritannien et af de lande i verden, der ligger forrest i vaccinekapløbet. I hvert fald hvis man måler på, hvor mange der har fået den første ud af de to doser.

I weekenden rundede briterne et vigtigt mål, de satte 4. januar: At vaccinere 15 millioner briter inden midten af februar mindst én gang.

Det blev nået før tid, og premierminister Boris Johnson har hyldet det som 'en ekstraordinær præstation'.

- Vi har gjort det sammen. Og jeg vil takke hver og en, der hjulpet med at få det til at ske, sagde han i en video på sociale medier.

Det er de ældste og mest udsatte, der har fået vaccinen først sammen med særligt udsat sundhedspersonale. Og nu bliver det næste mål sat, nemlig at vaccinere alle over 50 år inden udgangen af maj.

Flere hundredetusinde bliver vaccineret hver eneste dag, og den seneste uge har en af de største logstiske udfordringer ikke været mangel på doser som i EU, men faktisk noget så simpelt som sne og uvejr.

Men det er vigtigt at huske på, at mange af de millioner briter kun har fået det første stik ud af to. Målt på færdigvaccinerede borgere er Danmark faktisk foran Storbritannien. Det vender vi tilbage til.

Taget flere chancer

Når politikere og eksperter ser Storbritanniens vaccinationsstrategi udefra, er der én beskrivelse, der går igen: De har gamblet, satset og været heldige.

Det er på nogle områder en stor del af forklaringen på, at de nu står et sted, hvor de på en måde er foran Danmark og EU i vaccineræset.

Det er dog ikke en beskrivelse, Sharon Peacock, direktør for det britiske gensekventeringskonsortium (COG-UK), der overvåger epidemien tæt for regeringen, bryder sig om.

- Jeg kan ikke lide det ord, for forskere gambler ikke. Vi ser på sandsynligheder og risici (…) Ingen beslutning i sådan en kompleks kontekst bliver taget ved at slå plat og krone. Det er et spørgsmål om at nuancere den information, vi har, og tage den bedste beslutning på et givet tidspunkt, siger hun til DR, når vi beder hende forholde sig generelt til den britiske vaccineudrulning.

Men sammenlignet med andre lande har Storbritannien taget flere chancer og er gået hurtigere frem. Regeringen har investeret svimlende store beløb i udvikling og produktion af vacciner og været enormt risikovillige.

Samtidig har de været forsigtige ved at sikre forsyningskæder i England, så vaccinenationalisme ikke kunne komme i vejen for udrulningen. For at forstå, hvordan strategien blev udformet, skal vi tilbage til januar sidste år.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, havde selv corona tilbage i efteråret. Nu er han ekstremt tilfreds med Storbrtianniens udrulning af vacciner. (Foto: Phil noble © Scanpix)

Millionstøtte fra den britiske stat

På universitetet i Oxford i England finder man nogle af verdens førende vaccineforskere, og en af dem er professor Sarah Gilbert. Hun begyndte sammen med et hold kolleger allerede i januar 2020 at udvikle en vaccine. Gilbert kunne trække på sin erfaring med SARS og MERS, så det var helt naturligt, at hun stod i spidsen for arbejdet.

Det var længe før, nogen af os andre havde forstået alvoren af virussen, der bredte sig i Kina.

Oxford-forskerne ville først samarbejde med et italiensk firma, der kunne hjælpe med at udvikle og producere vaccinen, og siden et amerikansk firma.

Men de blev overbevist om, at det britisk-svenske firma AstraZeneca var den bedste samarbejdspartner til at masseproducere vaccinen og sælge den uden profit, så længe pandemien står på. Det var noget, professor Sarah Gilbert personligt insisterede på.

Samtidig fik de betydelig økonomisk støtte fra den britiske stat. Den samme dag, Storbritannien gik i en flere måneder lang lockdown, bevilligede premierminister Boris Johnson 18 millioner kroner til arbejdet med at udvikle vaccinen.

Testede vaccinen på egne børn

Da aftalen faldt på plads mellem AstraZeneca og Oxford i april 2020, kom der endnu flere skattekroner fra den britiske regering. Nærmere bestemt hvad der svarer til 550 millioner kroner for at accelerere arbejdet med vaccinen.

En måned senere kom der også en bestilling på 100 millioner doser og forpligtelse til at levere de doser, før der kunne blive tale om at sende vacciner produceret i Storbritannien ud i verden.

Professor Sarah Gilbert, der nu kunne se store planer blive lagt for hendes Oxford-vaccine, accelererede også arbejdet med den på hjemmefronten. Hendes tre børn på 21 år blev nemlig alle forsøgspersoner og fik mors vaccine, har hun fortalt til Bloomberg.

Med den store økonomiske støtte kunne Sarah Gilbert rykke hurtigt frem i de stadier, en vaccine skal igennem, før det vides, om den virker og er sikker. Det kan normalt tage måneder og år at rejse penge nok til færdigudviklingen, men sådan var det ikke med coronavaccinen.

Der var penge nok, men stadig ingen garanti for, at den ville ende med at virke, da regeringen bevilligede den store millionbeløb. Der blev med andre ord satset stort, og det blev ikke sidste gang.

  • I Storbritannien er vacinneudrulningen i fuld gang. Mange britere har fået det første stik mod covid-19, og derfor er vaccinationscentre også opstået mange atypiske steder. Blandt andet her i en kirke. (Foto: Justin Tallis © Scanpix)
  • Her ses et transportabelt vaccinationscenter. Her kan briterne blive vaccineret i en bus. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)
  • En ældre kvinde skal vaccineres i vaccinebussen. Hun bliver vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)
1 / 3

Forretningsfolk i spidsen

Briterne skrev altså den første store kontraktvacciner allerede en måneds tid inde i pandemien. På det tidspunkt forhandlede EU-kommissionen stadig med medlemslandende om at lave et fælles indkøb.

De britiske myndigheder fortsatte med at rulle den røde løber ud for andre vaccinekandidater i samme tempo. Arbejdet blev formaliseret i en vaccinetaskforce nedsat af regeringen, der bestod af mange private aktører, der skulle sørge for at indkøbe vacciner nok til at immunisere hele befolkningen.

Regeringen var klar over, at det ville blive en afgørende vej ud af pandemien, og ifølge The Guardian var både embedsmænd og ministre bekymrede for, at der kunne opstå vaccinenationalisme.

Derfor fik den nye taskforce fik til opgave at skabe en sikker forsyningskæde i Storbritannien, så en landegrænse ikke kunne spænde ben for vaccineudrulningen.

Den kendte investor Kate Bingham med erfaring fra medicinalindustrien blev valgt til at stå i spidsen for arbejdet. Fra begyndelsen fik hun og taskforcen penge og frie hænder til at gøre, hvad de mente var nødvendigt.

- Det faktum, at jeg rapporterer direkte til Boris Johnson, gør en stor forskel, fordi vi har ultimativ autoritet til at gå til premierministeren og sige, at det her er, hvad vi er nødt til at gøre for at sikre, at vi kan få vacciner til den britiske befolkning og til verden så hurtigt som muligt. Og jeg mener, det har været utroligt effektivt, har Kate Bingham forklaret i en podcast, vaccinetaskforcen lavede om deres arbejde i sommer.

Satsede på rigtige producenter

Vaccinetaskforcens strategi var at sprede investeringer og indkøb på flere forskellige udviklere med en blanding af ny og gammel teknologi. På den måde, fik de skabt en diversificeret portefølje af kontrakter med de vacciner, de vurderede havde størst sandsynlighed for at ende med at være sikre og effektive.

Der var ingen garanti for, at nogen af de otte vacciner de satsede på, ud af 240 mulige, ville blive godkendt og klar til brug. Men til deres store held - eller forstand - satsede de på de rigtige.

Tre af dem er allerede godkendt og taget i brug, og to af dem afventer i øjeblikket godkendelse fra den britiske lægemiddelstyrelse, som også spiller en central rolle i den hurtige, britiske vaccineudrulning.

Det var nemlig en nødadutorisation fra lægemiddelstyrelsen (MHRA) i december 2020, der gjorde, at briterne blev de første i Vesten til at få en vaccine mod covid-19 stukket i armen fra Pfizer/BioNTech. Det gik så stærkt med at tage den i brug, at deres direktør, June Raine, i dagene efter var i samtlige medier for at imødegå vaccineskepsis.

- Patientsikkerhed har altid været kernen i mit arbejde. Det har ikke været anderledes med den her vaccine, og det vil det heller ikke blive for de kommende. Folk spørger mig med rette, hvordan vi opnåede det her før alle andre, skrev hun om godkendelsesprocessen.

Danmark ville ikke gøre det samme

June Raine forklarer videre, at styrelsen forberedte sig på at kunne nødgodkende, længe inden producenterne havde offentliggjort de nødvendige data til det. En afgørende grund til, at det gik så stærkt, var, at MHRA lavede de nødvendige vurderinger og test parallelt med hinanden, hvor man normalt venter med at afslutte en test, før man går videre til en anden.

Det var samme proces, der en lille måned senere godkendte Oxford/AstraZeneca-vaccinen til brug. En beslutning, som Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen i Danmark, erklærede sig 'markant uenig i'.

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz, var meget uenig i Storbritanniens beslutning om at nødgodkende AstraZeneca-vaccinen før tid. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

- Vi er slet ikke klar til at godkende den her vaccine for nuværende, og faktisk er vi noget uforstående over for briternes beslutning. Der er et godt stykke vej. Vi har kigget ned i tallene, og vi mangler noget information fra firmaet, før vi er klar, lød det fra den danske vaccinechef.

Voldsomme smittetal og udskudt anden dose

Det var ikke kun i nødautorisationen af endnu en vaccine, briterne satsede lige omkring nytår. Antallede af smittede var eksploderet på grund af den mere smitsomme engelske variant B117, og hospitalerne var ved at blive løbet over ende af indlæggelser med kritisk syge covid-19-patienter.

Den Fælles Komité for Vacination og Immunisation (JCVI), der vurderer, hvem der skal vaccineres først, tog en rask beslutning i lyset af den alvorlige situation, Storbritannien befandt sig i som det land i verden med størst udbredt smitte.

Der var ingen færdige forsøg eller test, der understøttede, at det var en god idé. Kun en teoretisk formodning om, at det var en god idé. Da beslutningen blev taget, var vaccineudrulingen allerede i gang, og derfor skulle de mange briter, der allerede havde fået det første stik, pludselig vente længe på at være færdigvaccinerede.

Det udløste ramaskrig de steder i sundhedssektoren, hvor vaccinerne blev givet, men de øverste sundhedsfaglige eksperter, der også rådgiver regeringen, forsvarede beslutningen.

- Vi er nødt til at handle hurtigt, hvis vi skal slå den her pandemi, der løber løbsk i samfundet, og vi tror, offentligheden vil forstå og takke os for at handle resolut, fastslog Chris Whitty, der er en af dem.

En af verdens største donorer

I begyndelsen af februar kom der så data, der viste, at briterne igen havde været heldige. Et foreløbigt studie, der endnu ikke er peer-reviewed, viste nemlig, at det ikke alene var sikkert at udskyde den anden dose af Oxford/AstraZeneca-vaccinen i op til 12 uger, men at det faktisk giver en endnu bedre beskyttelse.

I sidste uge fortalte Verdensundhedsorganisationen (WHO), at den bakker op om den britiske beslutning om at udskyde anden dose af vaccinen. Samtidig slog WHO fast, at man anbefaler vaccinen til brug på patienter over 65 år - noget, som mange andre lande, herunder Danmark, har afvist, fordi de ikke mener, der er nok data til at bevise, den virker.

Det er en vigtig fjer i hatten for briterne. De har nemlig købt mindst tre gange så mange vacciner, som de har brug for til deres egen befolkning, og planen er at hjælpe særligt de fattige lande i verden med at vaccinere befolkningen med Oxford/AstraZeneca.

Storbritannien er samtidig en af de største donorer i verden til de organisationer, der arbejder med at få vaccinen rullet ud i hele verden.

Regningen kan ikke gøres op endnu

Briternes hurtige udrulning har været ømtåleligt i international sammenhæng. Nogle britiske politikere insisterer på, at successen skyldes brexit, fordi EU’s vaccineprogram tilsyneladende snegler sig afsted til sammenligning.

Men lægger man international politik til side og forholder sig til den sundhedsfaglige side af sagen, er det faktisk alt for tidligt at at sætte to streger under hvem, der har lagt den smarteste strategi. Det mener professor i infektionssygdomme Jens Lundgren.

- Regningen om hvem der har gjort det rigtig, kan vi ikke gøre op på nuværende tidspunkt. Det kan vi først, når vi rammer anden eller tredje kvartal. Lige nu er situationen kørt op på grund af vaccinemangel, men til april eller maj vil der være nok vacciner. Og så bliver det en helt anden diskussion, siger Jens Lundgren.

Men selvom Jens Lundgren mener, at vi ikke kan konkludere, hvem der har gjort det rigtigt, er han ikke ét sekund i tvivl om, at Danmark har valgt den rigtige strategi.

- Herhjemme følger vi videnskaben. Det vi ved virker, det bruger vi. Vi når ikke i samme fart at vaccinere lige så mange som i Storbritannien, men dem, vi vaccinerer, færdigvaccinerer vi så også, siger Jens Lundgren.

Han henviser til, at Danmark målt på antallet af færdigvaccinerede borgere i forhold til indbyggertal faktisk er foran Storbritannien.

- Englændernes strategi er risikofyldt. De har taget et politisk valg om at vaccinere flere. Men de får kun ét stik, og så må de vente til der kommer flere vacciner. Det er et spørgsmål om, at man tør gamble. Det har englænderne turde. Det har vi ikke i Danmark. Men hvis du spørger mig, er det ikke tid til at gamble. Det er det bare ikke, siger Jens Lundgren.

Du kan høre mere om vaccinerne i DRs nye podcast 'Stikket dybere'.

Facebook
Twitter