- Jeg er ked af at skulle fortælle jer, at i dag er antallet af døde med coronavirus i Storbritannien rundet 100.000, fortæller premierminister Boris Johnson på et pressemøde:

- Det er umuligt at begribe den sorg, der er indbefattet af den forfærdelige statistik. Mine tanker går ud til alle, der har mistet en, de holder af, fortsætter han.

Alene den seneste uge er knap 9.000 briter døde med covid-19, og overdødeligheden i landet er på højde med perioden under Anden Verdenskrig.

Derfor har bedemanden Don O’Dwyer travlt.

Samtidig er landets sundhedssystem, NHS, banket i knæ efter udbrud af den mere smitsomme britiske, corona-variant B117. Næsten 40.000 briter er i skrivende stund indlagt grundet Covid-19 - heraf hver tiende i respirator.

Derfor har intensivsygeplejerske David Carr travlt.

DR Nyheder har mødt begge i det hermetisk nedlukkede London for at forstå, hvorfor den britiske coronahåndtering er gået helt gal.

Fra pension til intensiv

I bydelen Hackney i det østlige London bor Dave Carr, og det har han gjort hele sit liv. På en fredag i april sidste år var det meningen, at han skulle gå på pension efter 30 år som intensivsygeplejerske.

Men om mandagen var han tilbage på arbejde igen, fordi han ikke kunne ikke få sig selv til at forlade kollegerne og patienterne midt i en pandemi. Han har bestemt sig for at blive ved med at arbejde, til pandemien er forbi.

- Jeg kunne ikke bare sidde hjemme i mit hus og lave ingenting. Det ville jeg have dårlig samvittighed over. Jeg har mange kvalifikationer, så jeg kommer ikke til at gå fra mine kolleger midt i det her, siger Dave Carr.

Han troede ikke, det var muligt, men pandemien er værre nu, end den var sidste forår. Anden bølge har ramt Storbritannien hårdt, som i de her dage runder 100.000 døde. Dermed er landet det hårdest ramte i Europa målt på dødstal.

Det er ligesom et mareridt uden ende, siger intensivsygeplejersken.

Bliver 'virkelig vred'

DR Nyheder møder Dave Carr en solrig dag, hvor han holder fri og har dårlig samvittighed over det. Han har svært ved at slappe af mellem de lange, drænende vagter på hospitalet og tænker konstant på, om han burde tage på arbejde og hjælpe til, fordi der er så travlt.

- For det meste er jeg meget træt. Men jeg er også meget vred. Når jeg ser ambulancerne stå i kø udenfor hospitalet, når jeg ser på mine udmattede kolleger, så bliver jeg virkelig vred. Der er så mange ting, vores regering kunne have gjort for at undgå det her, siger han.

Det er ikke ofte, britiske sygeplejersker tager bladet fra munden og kritiserer politikernes indsats mod corona i Storbritannien. Hospitalsvæsenet opfordrer de ansatte til at lade være med at udtale sig til pressen.

Når Dave Carr alligevel gør det, er det fordi, han “har sin pension” og derfor ikke frygter for sit job. Derfor føler han sig forpligtet til at råbe op.

- Det er dybt rystende, hvordan den her sundhedskrise udspiller sig i et land så rigt som Storbritannien. Jeg føler, at på grund af vores regerings håndtering er mange flere døde, end der burde. Sygdommen er ude af kontrol, det har ødelagt vores økonomi og presset vores sundhedsvæsen ud på randen af katastrofe, siger han.

Overdødelighed på højde med Anden Verdenskrig

På den intensivafdeling, hvor Dave Carr arbejder i det centrale London, er der fire gange så mange patienter indlagt som normalt, og de er allesammen coronapatienter. Hver gang han møder på arbejde, er det hans opgave at finde nye dele af hospitalet, hvor der kan sættes intensivsenge op.

Storbritannien er et af de hårdest ramte lande i Europa, hvis man ser på, hvor mange der er døde per indbygger, siden pandemien begyndte.

Og de døde briter, de skal begraves. Derfor ringer Don O’Dwyers telefon konstant. Han er bedemand i London.

Hospitalerne ringer for at få ham til at tage flere døde - de har ikke længere plads, der er helt fyldt op hos dem.

Og de pårørende må indstille sig på, at der er lang ventetid på begravelser - ligesom der var sidste forår. Der kan gå uger, før døde med og uden corona kommer i jorden.

Den anden bølge af pandemien har ramt Storbritannien hårdt og skabt den værste overdødelighed siden 2. Verdenskrig.

En bedemand er stolt af sit fag, når han eller hun giver de pårørende en god afsked og hylder det liv, der er slut. Men det er svært lige nu, hvor der er så travlt.

- Vi prøver at give alle familierne 100 procent af vores tid. Men i øjeblikket får de nok 50 procent af vores tid, siger Don O’Dwyer:

- Det personlige præg er væk,

Folk siger tit til Don O’Dwyer, at pandemien må være en god forretning for ham. Men den er den faktisk ikke. Han kan nemlig ikke arrangere de normale, store begravelser på grund af coronarestriktioner og forsamlingsforbud.

- Pandemien er ingen pengemaskine, siger han.

I øjeblikket er knap 40.000 covid-patienter indlagt på de britiske hospitaler, hvilket er næsten dobbelt så mange som under sidste års top. Det presser sygehusene så meget, at man har indkaldt militærfolk for at assistere, samtidig med at man skruer ned for mængden af kunstig ilt til patienterne, mens organtransplantationer er sat på pause, beretter New York Times.

Derfor er Storbritannien i kapløb med tiden for at få vaccineret de mest udsatte borgere, inden hospitalerne bliver overfyldte. Regeringen har som mål at få vaccineret 15 millioner inden midten af februar. Heraf har 6,8 millioner briter fået første dosis. Over 472.000 har også fået anden dosis og er færdigvaccineret.

Du kan se mere om covid-situationen i Storbritannien i aftenens Horisont kl. 21.25 på DRTV og DR1.