Storbritannien vil droppe dele af brexit-aftalen og skubbe til 'alle brexit-stridigheders moder '

Uenighed om Nordirland har fået brexit-stridigheder mellem London og Bruxelles til at blusse op igen.

Anti-brexit demonstranter markerede deres utilfredshed, da Boris Johnson for en måned siden besøgte Nordirland. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

Brexit-sagaen er tilbage.

I dag har den britiske regering nemlig fremlagt en plan, der indebærer, at man underminerer dele af den såkaldte Nordirland-protokol, som den britiske regering indgik med EU i forbindelse med brexit.

Ifølge den britiske udenrigsminister, Liz Truss, vil lovudkastet løse udfordringer omkring protokollen ved at skrue ned for kontrol af varer, der sendes fra Storbritannien til Nordirland, og undgå unødvendigt bureaukrati.

Men flere kritikere - herunder EU, eksperter og konservative politikere - har advaret om, at der er tale om et brud på international lov, og at det kan udløse en handelskrig med EU, påpeger The Guardian.

Derudover vil loven gøre op med, at det - som nu - er EU-domstolen, som afgør stridigheder mellem London og Bruxelles. Her vil briterne i stedet have, at det er en uafhængig voldgift.

Den britiske regering insisterer på, at den britiske plan er "lovlig og korrekt" og har flere gange beskyldt EU for ikke at tage britiske bekymringer om de politiske- og handelsmæssige konsekvenser af protokollen alvorligt.

Men uden for London er der altså flere, som er uenige og beskylder Boris Johnsons regering for at bryde en aftale, som man selv sagde ja til for blot halvandet år siden.

Det gælder blandt andet den irske premierminister, Micheál Martin, der siger, at der er tale om et "meget alvorligt" brud på aftalen fra britisk side.

Og EU's modsvar på den britiske melding her til aften kom prompte fra EU-kommissær Maroš Šefčovič, der har det overordnede ansvar for forholdet til Storbritannien.

- EU vil ikke genforhandle protokollen, lyder meldingen Šefčovič, som siger, at yderligere forhandling blot vil skabe mere usikkerhed for Nordirlands befolkning og virksomheder.

Samtidig bebuder han et "proportionalt modsvar" fra Bruxelles, hvis briterne gennemfører lovforslaget.

Ideologisk spørgsmål kan udløse en handelskrig

DR's Storbritannien-korrespondent, Tinne Hjersing Knudsen, peger på, at der har været reelle udfordringer i forbindelse med Nordirland-protokollen - så som at britisk medicin ikke kunne komme til Nordirland. Men det og andre lignende logistiske problemer er blevet løst, og derfor er der en opfattelse i Bruxelles om, at man faktisk har gjort meget for at imødekomme briterne.

Samtidig kunne Financial Times i sidste uge berette, at Nordirland var det eneste britiske område uden for London, der har oplevet vækst sammenlignet med slutningen af 2019.

Derfor er det i høj grad et ideologisk spørgsmål om Nordirlands plads i Det Forenede Kongerige, der driver den politiske krise, som er under opsejling, siger Tinne Hjersing Knudsen.

- Det er det ideologiske, Boris Johnson er presset af, for det er medlemmerne af hans parti, der er brexit-hardlinere, som skubber på for det her skridt, siger hun.

Liz Truss afviser, at lovforslaget blot er en del af et forhandlingsspil:

Og mens pro-britiske kræfter i Nordirland bakker op om det britiske udspil, så har 52 af de 90 medlemmer af det nordirske parlament i dag underskrevet et åbent brev til Boris Johnson, hvor de tager kraftig afstand til den britiske plan, som de kalder "hensynsløs" og i strid med ønsket hos flertallet af nordirere.

Ifølge mediet Politico kan Boris Johnsons regering se frem til angreb fra flere sider - herunder fra Bruxelles, Washington, den britiske opposition, nordirske brancheorganisationer og dele af Johnsons eget parti.

Brandon Lewis, som er ministeren i Boris Johnsons regering med ansvaret for Nordirland, beskyldte i går EU for at være uærlige angående diskussionerne om Nordirland:

Nordirsk valg har givet brexit-brænde på bålet

Frygten for en genopblussen af de blodige borgerkrigslignende tilstande i Nordirland fra 1960'erne frem til 1998 betød, at landet blev en kæmpe knast i brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU.

Her var man udfordret ved, at man af hensyn til freden ville undgå en hård grænse på landjorden mellem Nordirland og EU-medlemmet Irland, men samtidig skulle have en ydre grænse med grænsekontrol et sted mellem nabolandene.

Boris Johnson gik efter flere års hårde forhandlinger mellem Storbritannien og EU med til at lægge grænsen i Det Irske Hav, så alle varer, der ankommer til Nordirland fra Storbritannien, skal gennem grænsekontrol. Det er de pro-britiske nordirere rasende over, fordi de føler, at Nordirland dermed bliver adskilt fra resten af Det Forenede Kongerige.

Uenighederne omkring brexit førte sidste år til scener, der gav mindelser om fortidens uroligheder i Nordirland. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Ritzau Scanpix)

Og da det pro-irske parti Sinn Fein i sidste måned vandt det nordirske valg, så valgte det pro-britiske parti Democratic Unionist Party, DUP, at benytte lejligheden til at presse den britiske regering til at gøre noget ved Nordirland-protokollen.

Det har DUP gjort ved at nægte at indgå i den nordirske magtdeling, som er en central del af fredsaftalen i Nordirland, og dermed blokeret for, at en ny regering kan komme på plads.

Derfor peger den britiske regering på, at man med sit udspil kan få det nordirske politiske system tilbage på sporet. Hos det største nordirske parti, Sinn Fein, er der dog kun kritik tilovers for lovforslaget, som man kalder et brud på international lov.

Her kan du se, hvorfor situationen i Nordirland er så følsom: