Storbyer er både årsag til klodens opvarmning - og nøglen til løsningen

Millionbyer som New York City udleder 80 procent af verdens drivhusgasser.

Temperaturen i storbyer som New York er langt højere end i det omkringliggende frie land. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

17-årige Grace Goldstein gør sig klar til endnu en demonstration på Manhatten i New York.

Målet er at råbe alverdens politikere op.

- Havene omkring os stiger - men vi rejser os også - over hele verden, siger hun beslutsomt.

Kampen for at få bremset den globale opvarmning er blevet den vigtigste politiske sag for unge verden over. Og i New York med særlig god grund.

17-årige Grace Goldstein er en af New Yorks mange unge klimaaktivister. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

De største klimasyndere er nu selv truet

Millionbyer er verdens største klimasyndere. De største udledere af drivhusgasser. Samtidig er storbyerne selv truet på livet - af stigende havvand og voldsommere orkaner, for de fleste storbyer som New York er bygget direkte ud til havet.

- Jeg elsker min by. Men det er ikke sikkert, jeg kan bo her resten af mit liv. Vi newyorkere kan selv blive klima-flygtninge, hvis vi ikke gør noget, fordi vi bor så tæt på vandet, fortæller Grace Goldstein.

FN's seneste klimarapport er ildevarslende nyt. Smelterekorder i Arktis, ekstreme vejrfænomener og verdenshave, der stiger hurtigere end forventet.

Ambitiøs klimaplan

En virkelighed, der har fået New York til at handle.

Staten har for nyligt vedtaget, hvad der bliver betegnet som en af de mere ambitiøse klimaplaner i verden. Alle udledninger af drivhusgasser skal stort set være elimineret inden år 2050 ved blandt andet at investere stort i vedvarende energikilder som for eksempel vind, sol og vand.

Samtidig er der stor fokus på statens bygninger og transportsystemer, som skal energioptimeres.

Bygninger i New York står for op mod 70 procent af statens udledning, fordi de bruger enorme mængder af energi på lys, varme og nedkøling.

Ejerne af energislugende skyskrabere kan fremover vente store bøder, hvis de ikke lever op til de nye regler.

Første trin nedkøling

Temperaturen i storbyer som New York er langt højere end i det omkringliggende frie land. Særligt fordi bygninger, beton og asfalt suger og lagrer varme - der mangler overflader til nedsivning og afkøling - så New York har angrebet byens top med grønt og hvidt.

- Hvis du maler et sort hustag hvidt, så bortreflekterer det solens stråler. Og det sænker temperaturen i bygningen med op til 30 procent, fortæller Gregg Bishop fra New York Citys bystyre.

Derfor bliver millioner af kvadratmeter hustage nu malet hvide over hele byen og hele staten, for at sænke forbruget af strøm fra New Yorks utallige airconditionanlæg.

- Hvert eneste hustag tæller i regnskabet. Og vi kan se, hvordan det samlede energiforbrug falder markant, fortæller han.

Grønne taghaver spirer frem

Overalt i New York spirer haver frem på byens top og forvandler betonjunglen til grønne arealer.

Taghaverne køler bygningerne ned om sommeren og holder på varmen om vinteren.

Udsigten fra en af New Yorks mange taghaver, denne befinder sig på Manhattan. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

Store industrihaver bliver i stigende grad plantet på toppen af gamle fabriksbygninger, hvor der bliver dyrket grøntsager til det lokale område, samtidig med at planterne suger CO2 og giver plads og liv til blomstersøgende insekter, der er en afgørende del af områdets økosystemer.

New York fik en brat opvågnen

De mange nye tiltag har for alvor taget fat i byen, efter New York blev ramt af den voldsomme orkan Sandy i 2012.

Store dele af New York blev oversvømmet. Byen blev mørklagt, og ødelæggelserne løb op i milliarder af dollars. Særligt Manhattan og det finansielle centrum blev hårdt ramt. Og derfor har byen også investeret i beskyttelse.

Den danske arkitekt Bjarke Ingels har designet “the big U” for bystyret - et værn, der skal beskytte byen mod kommende orkaner og oversvømmelser.

- Efterhånden bor halvdelen af jordens befolkning i byerne. Så storbyerne bliver der, hvor en stor del af slaget skal slåes, fortæller Bjarke Ingels.

Det storstilede projekt har været syv år undervejs og begynder til næste år. Et projekt, der samtidig omdanne store betonområder til grønne oaser.

- Når vi alligevel skal beskytte byer mod storflod, så har vi en stor mulighed for at gøre byerne mere tilgængelig for det liv, vi gerne vil leve, siger han.

C40 i København

I næste uge er der klimatopmøde i København, hvor byer verden over skal dele erfaringer og løsninger i kampen mod global opvarmning - heriblandt også New York.

Kritikere af New Yorks nye plan kalder den dog for overambitiøs, særligt fordi byen kun formåede at reducere sine udledninger med otte procent mellem 1990 og 2015.

Det er også stadig uklart, hvordan alt fra energisektoren til boligmarkedet skal nå at tilpasse sig.

Tiden løber ud

Men unge som Grace Goldstein forventer handling. Hurtigt. Og hun og tusindvis af unge verden over har tænkt sig at stille beslutningstagere til ansvar for, at der bliver leveret på de løfter, storbyer giver.

- Videnskaben taler for sig selv. Det her burde være en sag, der forener os alle på tværs af generationer, siger hun.

Unge som Grace Goldstein siger, at de ikke har tålmodighed med ledere, der kun taler og ikke handler, og som ikke har forstået alvoren og tænker grønt. Og hun har et meget klart budskab.

- Til december fylder jeg 18 år. Det samme gør alle mine venner. Så hører de måske vores opråb lidt tydeligere. Se, hvad tusindvis af os råber i gaderne lige nu - og gør jer klar. Vi råber: Stem dem ud - stem dem ud.