Det var med stor stolthed, at russiske soldater i dag marcherede gennem Moskva.
Dagen 9. maj markerer nemlig sejren over nazisterne i Anden Verdenskrig, og i dag er der 77 års jubilæum for den sejr. Sejrsdagen er en måske en af de vigtigste traditioner for folket i Rusland. Derfor var omkring hundredetusind russere mødt op i Moskvas gader for at overvære de mange parader, som endte på Den Røde Plads.
Flere tusind soldater, matroser og piloter deltog i de traditionelle parader, og blandt højdepunkterne var fremvisning af militært materiel, et minuts stilhed for de faldne under Anden Verdenskrig og en tale fra landets præsident, Vladimir Putin.