Store tåregasgranater gennemborer kranier: Fem irakiske demonstranter dræbt på fem dage

I ugevis har irakiske sikkerhedsstyrker forsøgt at opløse store demonstrationer mod regeringen.

Ifølge Amnesty International bliver 40-millimetergranaterne (de to til venstre) affyret direkte mod demonstranter med det mål at slå dem ihjel. (Foto: WISSM AL-OKILI © Scanpix)

Fem demonstranter i Irak er i løbet af fem dage blevet dræbt af to hidtil usete typer tåregasgranater affyret af landets sikkerhedsstyrker i hovedstaden Bagdad.

Sådan lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

Tåregasgranaterne er usædvanligt store - faktisk 10 gange større og tungere end de granater, der normalt bliver brugt til at affyre tåregas.

Samtidig bliver de ifølge Amnesty International affyret direkte mod demonstranter med voldsomme skader til følge.

Organisationen har blandt andet modtaget billeder fra scanninger af et kranie fra et af ofrene. På billedet kan man se, at kraniet er blevet knust, og at en stor granat har boret sig fast inde i det.

- Alle beviser peger på, at irakiske sikkerhedsstyrker affyrer de her militærklasse-granater mod demonstranter i Bagdad, og at de tilsyneladende sigter mod deres hoveder eller kroppe på klos hold, lyder det fra Lynn Maalouf, der er direktør for Amnesty Internationals undersøgelser i Mellemøsten.

Granaterne stammer ifølge Amnesty International fra Bulgarien og Serbien og er militærgranater, der bliver brugt til at affyre tåregas.

- Det har haft ødelæggende konsekvenser, og i flere tilfælde har de gennemboret ofres kranier og resulteret i grusomme skader og dødsfald, efter at granaterne har sat sig fast i deres hoveder, siger Lynn Maalouf.

Demonstranter i Bagdad beskytter sig med hjelme og gasmasker, mens sikkerhedsstyrker forsøger at opløse demonstrationerne. (Foto: Thaier Al-Sudani © Scanpix)

'Jeg følte, mit bryst gik i stykker'

Meldingen kommer, mens irakiske sikkerhedsstyrker gennem den seneste uge er begyndt at slå hårdere og hårdere ned for at opløse de store demonstrationer mod regeringen.

De første meldinger om brugen af de store tåregasgranater kom den 25. oktober, hvor menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch berettede, at otte demonstranter var blevet dræbt af granaterne.

Amnesty International har modtaget og verificeret et billede fra en skanning af et kranie, der er blevet gennemboret af en af tåregasgranaterne. (© Amnesty International)

Siden har Amnesty International interviewet øjenvidner, gennemgået og verificeret videoer fra Bagdad og modtaget billeder fra scanninger på et hospital i Bagdad.

Flere af demonstranterne forklarer til Amnesty International, at sikkerhedsstyrkerne stadig bruger de store granater, og at de udvikler en anden røg end normale tåregasgranater.

- En af dem landede tæt på, og jeg kunne næsten ikke få vejret. Det var, som om mit bryst gik i stykker. Frivillige hjælpearbejdere gav mig en ventilator. Jeg tror, jeg kunne have været død. Jeg har været udsat for tåregas før, og det føltes ikke sådan her, siger en kvindelig demonstrant til organisationen.

Slår hårdt ned på demonstranter

De første store demonstrationer i Irak fandt sted i starten af oktober, og de er blusset op igen den seneste uges tid.

Tidligere på ugen blev 865 personer meldt såret og 18 dræbt i byen Karbala. Her beskrev øjenvidner blandt andet, at en politibil blev brugt til at køre direkte ind i demonstranter.

Efterfølgende har Karbalas guvernør afskrevet hændelsen i byen som 'falske nyheder', der har spredt sig på sociale medier.

Der er blevet tændt lys for ofrene i Karbala efter angrebet på demonstranterne tidligere på ugen. (Foto: Mohammed Sawaf © Scanpix)

De irakiske sikkerhedsstyrkers håndtering af demonstrationerne har flere gange vakt bekymring og udløst kritik fra Human Rights Watch.

- Selv når de står overfor voldelige angreb fra demonstranter, er sikkerhedsstyrkerne forpligtet til at begrænse deres handlinger til, hvad der er nødvendigt for at opretholde orden, siger Sarah Leah Whitson, der er direktør for Human Rights Watch i Mellemøsten.

De store protester har fået landets regering til at indføre udgangsforbud i Bagdad fra midnat til klokken seks om morgenen. Men det har i sig selv udløst flere protester.

Demonstrerer for bedre vilkår

Demonstrationerne brød i første omgang ud som et resultat af udbredt utilfredshed med korruption, arbejdsløshed og manglende ydelser til borgerne i Irak, hvor arbejdsløshedsprocenten er på 25, og hvor næsten 60 procent af befolkningen lever for mindre end seks dollar om dagen.

Tidligere på måneden præsenterede Iraks premierminister, Adel Abdel Mahdi, en række reformer, der skulle lægge en dæmper på protesterne. I torsdags annoncerede præsident Barham Salih, at han er villig til at udskrive valg.

Demonstranter har samlet sig på Tahrirpladsen i Bagdad. (Foto: AHMAD AL-RUBAYE © Scanpix)

Men hverken det eller reformerne har stoppet demonstrationerne, og sikkerhedsstyrkernes angreb på demonstranter er fortsat.

- Demonstranterne køber ikke politikernes løfter. De har mistet tålmodigheden med mange af politikerne, og de har gennem mange år set en masse brudte løfter, siger Henrik Andersen, der er Irak-ekspert og ph.d-studerende ved Roskilde Universitet.

- Det kræver virkelig meget handling og levering af resultater fra politisk side, og der har de virkelig ikke den bedste forhistorie, fortsætter han.

Siden starten af oktober er cirka 250 personer blevet dræbt og flere tusinde såret.