Storpolitik på 280 tegn: Ti markante tweets fra Trumps første år i Det Hvide Hus 

Twitter er blevet Donald Trumps ufiltrerede talerør, når han skal ud med sine budskaber.

For USA's præsident, Donald Trump, kan stort set alt koges ned til et tweet, som maksimalt må fylde 280 tegn.

Hvad enten der er tale om personlige og politiske stridigheder, udenrigspolitiske dagsordener eller sejre.

I dag er det præcis et år siden, at Donald Trump blev taget i ed som USA's 45. præsident, og på de 365 dage har han sendt mere end 2.500 tweets.

DR Nyheder har udvalgt ti tweets, som har været med til at definere Donald Trumps første år som præsident.

Og vi har bedt Mette Nøhr Claushøj, der er ekstern lektor i amerikansk politik ved Københavns Universitet, og Anders Agner, som er redaktør på netmediet Kongressen.com, om at udlægge de enkelte tweets.  

På maksimalt 280 tegn. 

20. januar: Den historiske tiltræden 

Den 20. januar 2017 vil blive husket som dagen, hvor folket igen blev herskerne af denne nation.

Der blev skrevet historie, da Trump blev taget i ed som USA's 45. præsident. Ikke alene havde han formået at slå forhåndsfavoritten, Demokraternes Hillary Clinton. Han var også den første amerikanske præsident, som ikke før var blevet valgt til et offentligt embede.

Trump prøver at iscenesætte sig selv som en mand af folket på en dag, hvor folket ellers udebliver fra hans folkefest. Nu er der en ny sherif i byen, og nu vil han tage magten tilbage fra den politiske elite og levere den vare, han har lovet amerikanerne under valget.

Vi er helt oppe på de høje, historiske nagler. Trump elsker det pompøse og siger ikke tingene, som de er, men som han godt kunne tænke sig, at de var. Hans kernevælgere labber ‘os mod dem’-retorikken i sig, men den umuliggør næsten samarbejde med politiske modstandere.

4. marts: Krigen mod de politiske modstandere

Frygteligt! Har lige fundet ud af, at Obama "aflyttede mine telefonsamtaler" i Trump Tower lige inden sejren. De fandt intet. Det her er McCarthyism!

Selvom Trump noget overraskende besejrede Demokraterne ved valget, har han ikke skruet ned for kritikken af dem, efter at han blev præsident.

Trump fremstiller Obama og sine politiske modstandere hos Demokraterne som kriminelle og korrupte, der kynisk aflytter og fører heksejagt på uskyldige. Meget alvorlige anklager - helt uden hold i virkeligheden - der spiller på konspirationsteorier og vækker enorm forargelse.

Obama er fortsat den mand, som Trump helst vil have ned med nakken. Og han tyer ingen midler i den vendetta. Inklusiv at lyve.

12. maj: Fyringen af FBI-chefen James Comey 

James Comey må bare håbe, at der ikke er nogle "optagelser" af vores samtaler, før han begynder at lække til pressen!

Det vakte stor opsigt, da Trump fyrede FBI-chefen James Comey. Officielt fordi Comey ikke gjorde sit arbejde godt nok. Men fyringen kom kort efter, at Comey havde bekræftet, at FBI var i gang med at undersøge Trumps-lejrens mulige russiske forbindelser.

Trump insinuerer her, at der findes optagelser, som afslører, at Comey lyver om sine samtaler med Trump. Målet er at så tvivl om Comeys troværdighed, men anklagen er også et alvorligt anslag mod forbundspolitiets institutionelle integritet.

Det er Trump classic at true sine modstandere. Han håber, at det virker, men det gør det næppe.

18. maj: Russiagate

Det her er den største heksejagt på en politiker i Amerikas historie!

Ruslands mulige indblanding i den amerikanske valgkamp har i den grad præget Trumps første år som præsident. Selvom en undersøgelseskommission er i gang at granske beskyldningerne, fastholder præsidenten, at der ikke er noget at komme efter.

Trump prøver at iscenesætte sig selv som et offer for en sammensværgelse af historiske dimensioner ved at kalde den upartiske undersøgelse for ‘den største heksejagt på en politiker i amerikansk historie’. Det undergraver troen på retsstaten.

Selvom Trump har gjort alt, hvad han kan, for at lægge låg på denne "møgsag", så kommer den til at fortsætte. Og den vil også volde ham stor skade i hans andet år som præsident.

30. maj: Covfefe

Til trods for den negative presse covfefe

Hele verden gættede med, da Donald Trump tweetede det nyopfundne ord "covfefe" til sine følgere. Hvad det betyder, er fortsat en gåde. Tweetet blev hurtigt slettet igen, men det nåede at blive et af hans mest delte og likede sidste år.

Det går ofte lidt stærkt, når Trump tweeter, og han kan lave fejl, når han er uden filter. Som her, hvor ’covfefe’ gjorde ham til grin i hele verden.

Der gik over 5 timer, før det blev slettet. Det afslører, at Trump i flere af døgnets timer intet sikkerhedsnet har omkring sig. Ingen, der holder øje med hans handlinger og med det samme kan gøre rette fodfejl - eller værre! Kan blive meget farligt i et tweet til fx Kim Jong-un.

2. juli: Kritikken af de etablerede medierne

#FalskeNyhederCNN #FNN

Trumps ynglingsaversion er de etablerede medier, som han beskylder for at sprede "falske nyheder". Dette tweet, hvor han wrestler med tv-stationen CNN, blev både et af hans mest likede og mest omdebatterede.

Medierne er fortsat Trumps foretrukne fjendebillede, og især CNN har stået for skud. Han forsøger at gøre dem til en del af eliten, og han påstår, at deres kritiske journalistik om ham og hans administration er uberettiget. Den kritik vil fortsætte.

Trump viser, at han er modig og stærk nok til at tage kampen op mod "de løgnagtige medier", der kun vil den lille mand ondt. Et hit hos hans vælgere, men bidrager desværre til mistroen over for selv de mest seriøse nyhedsmedier, som er nødvendige for et velfungerende demokrati.

11. november: Udenrigspolitikken 

Hvorfor ville Kim Jong-un fornærme mig ved at kalde mig "gammel", når jeg ALDRIG kunne finde på at kalde ham "lille og fed"? Åh ja, jeg har prøvet så hårdt på at blive hans ven – og måske vil det en dag ske!

Trump bruger ofte Twitter til at lancere sin udenrigspolitik og lange ud efter andre ledere. Ikke mindst den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, som selv har truet USA med atomangreb og kaldt Donald Trump for "mentalt forstyrret".

Trump forsøger at fornærme Kim på det groveste uden at blive bebrejdet for det - ved at beskrive, hvad han IKKE vil kalde ham. Det er mobning på folkeskoleniveau i udenrigspolitikken, og det er meget risikabelt, når man har med en utilregnelig diktator for en atommagt at gøre.

Tweetet viser, at Kims provokationer virker. Øgenavne er ikke måden, præsidenter normalt fører udenrigspolitik på, og Trumps reaktion har kun været med til at optrappe konflikten. Der sidder uden tvivl diplomater og tager sig til hovedet – og med endnu flere går hår end før.

20. november: Trumps retweet af anti-muslimsk tweet 

Muslimsk migrant gennemtæver hollandsk dreng på krykker!

Det vakte stor opsigt, da Trump retweetede en omstridt video fra Jayda Fransen, lederen af det yderliggående, højrenationale britiske parti "Britain First". Overfaldsmanden viste sig efterfølgende at være en hollandsk statsborger og ikke en migrant.

Trump fra sin allergrimmeste side. Han opildner til fremmedhad ved at sprede løgne og appellere direkte til frygten for muslimer. Denne adfærd har givet flere rabiate, racistiske grupper blod på tanden - og vakt fordømmelse fra selv hans egne partifæller.

Et af de klareste eksempler på, at Trump ikke altid husker, hvilken position han har og hvilket ansvar, der følger med at være USA’s præsident. Tweetet gav med rette anledning til voldsom kritik, og det satte også fokus på hans sympatier for den yderliggående højrefløj.

20. december: Trumps sejr

Vi leverer HISTORISKE SKATTELETTELSER til det amerikanske folk! #TaxCutsandJobsAct

Trump har opnået flere politiske sejre som præsident, heriblandt udnævnelse af en ny højesteretsdommer og sit opgør med forgængerens klimapolitik. Den største er dog skattereformen, der blandt andet vil sænke selskabsskatten markant.

Han forsøger at bilde kernevælgere ind, at reformen er en historisk stor fordel for dem. Den kommer dog primært store virksomheder til gavn og er langt fra løfter om primært at hjælpe ’den lille mand’ og små erhvervsdrivende på bekostning af store finansinteresser og velhavere.

Skattereformen var den bedste nyhed for Trump i 2017. Den var både vigtig for ham som præsident og for resten af partiet. Endelig leverede de resultater.

6. januar: Krigen i Det Hvide Hus 

Michael Wolff er en kæmpe taber, som har fundet på historier for at sælge denne virkeligt kedelige og løgnagtige bøg. Han brugte sløsede Steve Bannon, som græd da han blev fyret og trylede om at beholde sit job. Nu er sløsede Steve blevet efterladt som en hund af nærmest alle. Bare ærgerligt!

Beretninger om kaos i Det Hvide Hus har fyldt medierne i det seneste år. Senest i Michael Wolffs bog "Fire and Fury", hvor Trumps tidligere chefrådgiver, Steve Bannon, beskylder præsidentens søn for at have handlet landsforræderisk. Det tog Trump ikke godt imod.

Det Hvide Hus er stadig splittet, og lækagerne fortsætter, selvom Trump afviser, at der overhovedet er problemer. Det er et stort problem for Trump, at han ikke har orden i sit eget hus. Kritikken af Bannon viser også, hvor mange af hans nærmeste, der har forladt ham.

Klassisk Trump Han forsøger at undergrave sine modstandere ved at beskrive dem som uduelige, anklage dem for at opføre sig ynkeligt og håne dem for begge dele. Og så sætter han trumf på ved at påstå, at nærmest alle er enige med ham. Det er mobning, og det er uværdigt.