Strid om Obamas læbestift-udtalelse

Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, bliver kritiseret af republikanerne, efter at han under en tale sagde, at en gris med læbestift stadig er en gris.

(Foto: Saul Loeb © Scanpix)

Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, bliver kritiseret af repu-blikanerne, efter at han i en kritik af "falske reformløfter" siger, at en gris med læbestift stadig er en gris.

Han sagde også, at uanset om man pakker en gammel fisk ind i papir og kalder det forandring, stinker fisken fortsat.

Bemærkningen er et personligt angreb på republikanernes vicepræsidentkandidat Sarah Palin, mener John McCain, der nu forlanger en undskyldning fra Obama.

Palin og pittbull

Sarah Palin fremhævede i øvrigt selv læbestiftaspektet under Republikanernes partikonvent i St. Paul, Minnesota, i sidste uge.

Dengang spurgte Palin forsamlingen, om de kunne kende forskel på en mor, som er tilskuer ved børnenes ishockeykampe og en pitbullterrier. Hun pegede på sin mund og svarede selv "læbestift".

Obamas kampagneledelse mener, at republikanernes kritik er helt ude af proportioner, og at de bevidst prøver at fjerne fokus fra de vigtige politiske emner.

FacebookTwitter