Strøm af flygtninge fra Afrika

Flygtningestrømmen fra Afrika til Europa er stærkt stigende, og det er en stor udfordring for EU. DRs Mette Fugl har været i Senegal, hvorfra mange af de illegale både tager afsted.

DRs Mette Fugl har været i Senegal, hvorfra mange af de illegale både tager afsted. (Foto: DR © DR)

Flygtningestrømmen fra Afrika til Europa er stærkt stigende. Den foregår illegalt, og mange drukner undervejs. Men livet i de afrikanske lande er svært at holde ud, og drømmen om en lykkeligere tilværelse i Europa gør, at mange alligevel forsøger at flygte hertil.

Det er en stor udfordring for Europa. Men hvordan hjælper vi det kontinent, hvor det gør ondt at leve, og hvor det er svært at overleve?

I den forløbne uge har EU og Den afrikanske Union holdt sit første møde om masseflugten. Men Afrika fik ikke opfyldt sit ønske om en milliardfond til udvikling.

Mette Fugl i Senegal

DR Nyheders korrespondent Mette Fugl har været i Senegal, hvorfra mange af de illegale både tager af sted mod Europa.

Hun fortæller historien om en lille gruppe fattige kvinder, hvis børn er druknet under flugten til Europa, men som har skabt et enestående netværk i en lille fiskerlandsby, hvor de kæmper at forhindre andre unge i at tage afsted.

Hun fortæller også om rapperen Didier Awadi, der forsøger at råbe op.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5329d918a11f9d09b43e0518http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5329d918a11f9d09b43e051bhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5329d918a11f9d09b43e051e

Facebook
Twitter