Sultkatastrofe: Der er brug for investeringer i landbruget

Landbruget skal have mere opmærksomhed i de lande, hvor folk sulter, vurderer lektor.

I Sydsudan er der blevet erklæret hungersnød (Foto: AP TELEVISION).

Når indbyggere sulter, er syge eller står over for andre alvorlige, livstruende problemer i lande som Somalia, reagerer vi ofte ved at pakke tonsvis af kasser med nødhjælp, som straks bliver fløjet sydpå.

Og nødhjælp er vigtig i kampen for overlevelse. Men det er ikke løsningen på den længere bane, når maverne er tomme. Det er i stedet afgørende, at landbruget bliver sat i system.

Sådan lyder det fra Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

- Der er virkelig behov for investeringer i et klimasmart landbrug i Afrika, siger Stig Jensen.

Både myndigheder, NGO'er og forskere skal være involveret i udviklingen af landbruget, understreger han.

- Alle skal arbejde sammen. Alle er vigtige, når vi skal løse problemet i Afrika.

Folk sulter

Det er Red Barnet, som i dag slår alarm, fordi organisationen er bekymret for situationen i det afrikanske land Somalia.

Red Barnet har modtaget rapporter om en sultkatastrofe af historiske dimensioner, fortæller Jonas Lindholm, der er generalsekretær i Red Barnet, til nyhedsbureauet Ritzau.

Samtidig viser tal fra FN, at mere end 50.000 underernærede børn i Somalia er i livsfare.

Men også i Yemen og Nigeria sulter store dele af befolkningen, og i går erklærede Sydsudan hungersnød i dele af landet, skriver Ritzau.

Landbruget skal forbedres

Ifølge lektor Stig Jensen er en af de mest oplagte løsninger på sultkatastrofen i Afrika, at der bliver arbejdet på at få lavet et landbrug, der kan klare de mange ændringer i klimaet. Det er vigtigt for, at landene kan udvikle sig.

Som det er nu, bliver der satset på enkelte typer afgrøder, men det er ikke den mest optimale måde at gøre det på, hvis der skal mad på bordet, lyder det fra lektoren.

- Man skal tænke i at arbejde med forskellige afgrøder og gøre dem klimaresistente. Regner det meget et år, er der nogle afgrøder, der kommer godt ud. Er det tørt, er der andre afgrøder, der klarer sig godt, forklarer lektoren ved Center for Afrikastudier.

At fokus skal rettes mod landbruget, er en pointe, som Lisa Henry bakker op om. Hun er katastrofe-chef hos Folkekirkens Nødhjælp.

- Man skal arbejde med den lokale befolkning, regeringen og autoriteter i forhold til at opbygge en produktionskæde. Der skal være bedre infrastruktur, mere vandforsyning og adgang til markeder, hvor de kan sælge deres afgrøder, siger hun.

Jordbund og vejrforhold spænder ben

En af de store udfordringer med landbruget i lande som Somalia og Sydsudan er, at jordbunden er meget forskellig.

Det er ikke som i Danmark og andre europæiske lande, hvor man har den samme type jord, de samme årstider og kan dyrke de samme kornsorter.

- I de afrikanske lande kan vejret variere meget. Nogle gange kan det regne i fire til fem måneder, andre gange kommer der ingen regn, siger lektor Stig Jensen.

Meget af jorden i Afrika er udpint, så der er mange landbrugsområder, som ikke kan bruges.

Ifølge Stig Jensen kræver det derfor enorme investeringer, hvis jorden igen skal blive god til landbrug.

Den jord, som god nok til landbrug, bliver ofte brugt til at dyrke afgrøder, som kan sælges i stedet for afgrøder, som afrikanerne selv kan leve af. Det kan for eksempel være bomuld, kaffe og tobak.

Det bør landene i Afrika overveje at ændre på, vurderer Stig Jensen.

Facebook
Twitter