Surrugue: Angreb på ministerium kan få stor betydning

I går blev et fransk ministerium angrebet - få svar på hvem, hvad, hvorfor og hvad så nu?

Sådan så porten til ministeriet ud efter angrebet, der skete med gaffeltruck. (Foto: Bertrand Guay © Scanpix)

Der har i den franske befolkning og hos den politiske opposition været stor opbakning til protestbevægelsen De Gule Veste, men gårsdagens angreb på et ministerium kan måske være med til at ændre folkestemningen og få betydning for præsident Emmanuel Macron og hans regering.

Men hvem stod bag angrebet og hvorfor? Og hvad kan det få af mulige konsekvenser både rent sikkerhedsmæssigt og politisk i Frankrig?

Det har vi spurgt DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue om. Hun er til daglig bosat i Paris.

Hvem stod bag?

Liften, der blev brugt til at brage gennem porten til ministeriet. (Foto: Bertrand Guay © Scanpix)

Der er tale om cirka 15 personer, som endnu ikke er identificeret, og de nåede at flygte fra stedet, inden politiet ankom. Billeder viser, at nogle af demonstranterne var iført gule veste, mens andre var iklædt sort tøj.

Desuden, påpeger Stéphanie Surrugue, bar mange af dem ikke masker.

- Der er masser af optagelser - både fra ministeriets egne overvågningskameraer og mobiloptagelser fra folk på gaden. Nu gransker politiet alle optagelserne, og alle kræfter bliver sat ind på at finde dem, der står bag. Præsident Macron har skrevet på Twitter, at "retfærdigheden vil ske fyldest", siger Stéphanie Surrugue.

Hvorfor angreb de lige det her sted?

Benjamin Griveaux blev evakueret. (Foto: Bertrand Guay © Scanpix)

Ingen ved præcis, hvorfor det skulle gå ud over Ministeriet For Parlamentariske Anliggender.

Men i samme bygning har regeringens talsmand, Benjamin Griveaux, kontor, og han har ifølge Stéphanie Surrugue flere gange udtalt sig kritisk om De Gule Veste, ligesom han er meget upopulær blandt demonstranterne.

- Så sent som fredag udtalte han, at bevægelsen af De Gule Veste er ”oprørere” og ”agitatorer", der ønsker at "vælte regeringen". Derfor kan man formode, at angrebet skete på grund af det. Men vi ved det ikke med sikkerhed, siger Stéphanie Surrugue.

Videoen herunder viser ødelæggelserne i regeringsbygningen.

Hvad kan man lægge i angrebet?

Politiet nåede ikke frem til at fange demonstranterne. (Foto: Bertrand Guay © Scanpix)

Ifølge korrespondenten har angrebet taget De Gule Veste-protesterne op på et nyt niveau, da der var tale om et angreb på en regeringsbygning - og så endda med en gaffeltruck.

Noget lignende er ikke sket siden 1999, hvor 150-200 landmænd trængte ind i miljøministeriet og raserede daværende minister Dominique Voynets kontor. Det skete i forbindelse med protester mod en EU-landbrugsreform, der blandt andet ville betyde et fald i priser på franske landbrugsfødevarer.

Ved angrebet i går blev biler og vinduer i ministeriets gård ødelagt, men demonstranterne trængte ikke helt ind i bygningen. Omfanget af skaderne var denne gang ikke enorme, som da demonstranterne i november sidste år trængte ind i Triumfbuen og smadrede butikker og statuer og lavede grafitti – her var det trods alt "kun" biler og vinduer.

Både talsmand Benjamin Griveaux og præsident Macron har efterfølgende kaldt det "et angreb på selve republikken".

- Det er et mindretal af De Gule Veste, der er voldelige og anarkistiske, langt de fleste ønsker en fredelig vej frem til politiske og sociale ændringer i det franske samfund. Men det faktum, at angrebet er rettet mod "republikken selv og dens symboler," understreger regeringens udsagn om, at dele af De Gule Veste direkte forsøger at omstyrte det franske samfund, som vi kender det i dag, og ikke kun vil have ændret politikken på nogle områder, siger Stéphanie Surrugue.

Hvad får angrebet af konsekvenser for folkestemningen?

50.000 var på gaden over hele Frankrig i går. (Foto: IAN LANGSDON © Scanpix)

Ifølge Stéphanie Surrugue bliver det de næste dage spændende at se, om den her konkrete begivenhed kommer til at vende noget af folkestemningen og ændre den almindelige franskmands syn på demonstrationerne.

- Hidtil har der været stor opbakning til protestbevægelsen De Gule Veste, ikke til volden, men kravene om mere demokrati. Efter den lørdag med meget tumult, hvor demonstranterne stormede Triumfbuen og ødelagde den, så man efterfølgende, at det ikke ændrede tilslutningen til De Gule Veste - hvilket i øvrigt kom bag på regeringen, siger hun.

Hvad betyder gaffeltruck-angrebet for fremtidige demonstrationer?

Politiet i Paris var ikke mødt så talstærkt frem i går, da der heller ikke var så mange demonstranter som tidligere. (Foto: Eric Feferberg © Scanpix)

- Det får givet den konsekvens, at der kommer mere politi på gaderne de kommende uger. Eftersom De Gule Veste blev færre i antal i demonstrationerne op mod jul, kom der også mindre politi på gaderne, og i går så vi slet ikke så massivt et sikkerhedsopbud, som da det gik mest hedt for sig i slut november og start december, siger Stéphanie Surrugue.

Herunder kan du se video fra Paris' gader i går:

Hvad kan det betyde for præsident Macron?

De Gule Veste-protesterne giver løftede øjenbryn hos præsident Macron. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Rigtigt spændende bliver, hvad angrebet kan få af betydning for præsident Macron og hans regering, der de seneste mange uger har været presset til at give demonstranterne flere indrømmelser, blandt andet har de indefrosset klimaskat på brændsel og hævet mindstelønnen.

- Præsidenten og regeringen kommer endnu engang til at sætte sig ned for at finde ud af, hvordan de kan bremse det her. Er deres indrømmelser nok til at imødekomme kravene fra De Gule Veste? For flere grupper af demonstranter har også krav, der, for regeringen at se, er helt urealistiske og anarkistiske, og som handler om at omstyrte hele systemet, hvilket man selvfølgelig ikke vil imødekomme, siger Stéphanie Surrugue.

Desuden kan Macron måske bruge angrebet til at presse oppositionen til at samle sig om regeringen.

- Den yderste højrefløj med Marine Le Pen og den yderste venstrefløj med Jean-Luc Mélenchon i spidsen har brugt protestbevægelsen partipolitisk og udnyttet den maksimalt for at skade regerigen og Macron, men nu kunne man forestille sig, at regeringen vil lægge pres på oppositionen om, at de ikke skal støtte De Gule Veste, men i stedet samle sig om republikken og tage deres ansvaret på sig, så der kommer ro på gaderne, siger DR's internationale korrespondent.

Facebook
Twitter